Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dag

Mente du: dang| drag| ag| da | se flere forslag | dg| j-dag| p-dag| fag| sag| da.| dab| bag| dab| dal| dam| dao| das| dat| dav| dig| dog| dug| gag| jag| kag| lag| mag| nag| rag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
dag sb., -en, -e, -ene, i sms. dag-, fx daghold, og dags-, fx dagsbehov; i dag; nu til dags; op ad dagen; ligne op ad dage; tage nogen af dage; det varer en dags tid; han tager tre dages ferie

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dag substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈdæˀ] • i nogle sammensætninger “dag-”: [ˈdɑw-] • i andre “dags-”: [ˈdɑws-] norrønt dagr, tysk Tag; vist af en rod med betydningen 'brænde', om den varmeste del af dagen 1 tidsrum på 24 timer der begynder ved midnat og slutter den følgende nat ved midnat døgn 2 den del af døgnet hvor det er lyst og man normalt er vågen nat 2.a den del af døgnet hvor man arbejder eller i øvrigt er aktiv • ofte med hentydning til periodens forløb og indhold for den enkelte 3 liv; levetid aldrig i mine livskabte dage aldrig i mit liv alle dage altid; til alle tider bringe for dagen eller bringe for en dag afsløre eller vise åbenlyst hvad der har været skjult eller holdt hemmeligt dagen derpå dagen efter en særlig begivenhed, fx en fest dagen lang hele dagen (fra morgen til aften) dagen og vejen livsførelse på et økonomisk grundlag der (lige akkurat) er tilstrækkeligt dagens mand (i skysovs) person som (for en dag) hyldes som en helt pga. en særlig bedrift dagens helt dagens ret en (varm) madret som et cafeteria el.lign. tilbyder til en forholdsvis lav pris en bestemt dag dags dato den dato det er for den skrivende eller talende – Forkortelse: d.d.formelt dags dato-kvittering dag ud og dag ind hver eneste dag i en lang periode dag efter dag den anden dag = forledenisær talesprog den dag i dag 1 endnu på dette tidspunkt 2 lige netop nu; (allerede) i dag den dag i morgen allerede i morgen; meget snart den yderste dag = dommedag en af dagene en af de (først)kommende dage en skønne dag en (tilfældig) dag i fremtiden gamle dage tidligere tider give en god dag i noget være ligeglad med noget; ikke bekymre sig om noget – sjældent have en af sine gode dage vise de gode sider af sin personlighed eller sin formåen på en bestemt dag • evt. til forskel fra andre dage have gode dage trives; have det godt have kendt/set bedre dage være i dårlig stand; ikke (længere) trives særlig godt • om fx bygninger eller mennesker have kronede dage overført trives godt; have succes høre til dagens orden være almindeligt forekommende; være udbredt • ofte om beklagelige begivenheder og foreteelser i dag 1 på den dag det er for den talende 2 i den tid vi lever i nu; på dette tidspunkt • i modsætning til før i tiden mere formelt nu om dage ikke lave dagens gerning overhovedet ikke udrette noget; ikke bestille noget som helst ikke ride den dag man sadler se ride2 ingen kender dagen før solen går ned talemåde først når dagen er forbi, kan man vide hvad den har bragt • bruges med advarende eller påmindende undertone kalde det en dag 1 overført indstille en aktivitet eller et forehavende; holde fri – kendt fra 2000 2 overført indstille karrieren – kendt fra 2000 takke af klar som dagen meget klar og tydelig; fuldstændig indlysende komme af dage blive slået ihjel (ved en ulykke); omkomme komme for en dag eller komme for dagens lys komme frem; blive afsløret; blive (offentligt) kendt • om hvad der har været skjult eller holdt hemmeligt lægge for dagen præstere; kunne fremvise mandag (tirsdag, ..) otte dage på mandag (tirsdag, ..) om mindst en uge mæt af dage meget gammel og uden noget særligt ønske om at leve videre nogens dage er talte nogen (eller noget) vil inden for kort tid dø eller forsvinde nu om dage eller nu til dags i den tid vi lever i nu • i modsætning til før i tiden nu om stunder | i vore dage | mindre formelt i dag om dagen 1 inden for den del af døgnet hvor det er lyst 2 hver dag; pr. dag otte dage en uge på dagen netop på den dag hvor en bestemt begivenhed (fødselsdag, bogudgivelse e.l.) finder sted på sine gamle dage i sin alderdom ramme dagen overført sportsjargon yde det bedste man kan, den dag hvor det gælder om at præstere bedst muligt – kendt fra 1991 se dagens lys overført opstå, blive dannet; blive født sine unge/yngre dage sin ungdom som nat og dag se nat så god som dagen er lang ualmindelig sød og rar tage af dage slå ihjel; dræbe tåle dagens lys overført være så troværdigt, reelt, præsentabelt eller effektivt at det uden problemer kan vises frem eller offentliggøres ved højlys dag når det er helt lyst; midt på dagen se spøgelser (ved højlys dag) vore dage den tid vi lever i nu; nutiden • i modsætning til tidligere tider være/ligne op ad dage ligne særdeles meget dag til dag- eller dag-til-dag- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdæˀteˈdæˀ-] som sker eller udføres dagligt eller fra den ene dag til den anden dag til dag-løsning eller dag-til-dag-løsning substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne dag til dag-rente eller dag-til-dag-rente substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈdæˀteˈdæˀ-] kendt fra 1971 rente på et lån som man indfrier dagen efter det er optaget • fx i forbindelse med pengeoverførsler mellem banker dag til dag-service eller dag-til-dag-service substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r eller (uofficielt) -s, -rne session substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er eller (i betydning 3 og 4, uofficielt) -s, -erne [sεˈɕoˀn], [se-] eller (især i betydning 3 og 4): [ˈsεɕən] fra latin sessio (genitiv -onis) 'møde', af sedere 'sidde' 1 møde mellem en værnepligtig og en militær myndighed hvor der bl.a. tages stilling til den værnepligtiges egnethed til aftjening af værnepligt nyere betegnelse Forsvarets Dag frinummer 2 (flerdages) møde eller møderække • især for større organisationer eller institutioner 3 tidsrum hvor man beskæftiger sig målrettet med noget bestemt, fx som led i fysisk eller mental træning 4 it sammenhængende tidsrum hvor en bruger besøger en hjemmeside, varende fra brugeren selv logger på siden, og indtil vedkommende forlader siden igen eller bliver logget ud automatisk tychobrahesdag substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [tygoˈbʁɑːɑsˌdæˀ] uofficiel, men almindelig form: Tycho Brahes dag oprindelig om 32 dage som Tycho Brahe beregnede som ulykkebringende dag hvor alting går galt; særdeles uheldig dag

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • bringe for en dag: bringe for dagens lys, afsløre
  • i dag: hodie, d.d., dags dato
  • fra i dag: ab hodierne, a dato
  • vedr. i dag: hodiern
  • samme dag: a detto

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • dag dag
  • dag til dag-rente dag til dag-rente sb. (1971) Nationalbankens rente over for pengeinstitutter ved kortfristede lån; interventionsrente
  • den anden dag den anden dag
  • en dag på kontoret en dag på kontoret forb. (1996) noget almindeligt, ordinært, hverdagsagtigt el.lign.
  • G-dag G-dag sb. (1992) ledighedsdag som arbejdsgiveren skal yde godtgørelse for
  • j-dag j-dag sb. (1982) den dag hvor julebryggen kommer i handelen
  • kalde det en dag kalde det en dag forb. (1988) holde fri; takke af; stoppe med en aktivitet
  • p-dag p-dag sb. (o. 1970) den årlige dag påskebryggen kommer i handelen

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dag  Dag, en. man siger ù-rìgtig . . dá for dâg.Høysg.AG.120. best. f. gen. -ens ell. (nu kun dial.) -sens (se ndf. u. bet. 2.2). flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (Holb.Paars.79. sa.Bars.I.1. Thorsen.74. Feilb.I.170). (æda. dagh, oldn. dagr, urnord. (som propr.) dagaR, eng. day, ty. tag, got.
Tycho Brahes Dag  Tycho Brahes Dag, en. (ogs. Tyge (Hosum. InauspicatusDiesJovis.(1706).3. Gylb.I.179. Werl.Holb.2162. Bøgh.JT.8.538. S&B.) ell. (sj.) Tygge jf. Grundtv. (Folkekal. 1859.77)). egl. om hver af de 32 dage (i aaret), som if. gl. (men næppe rigtig) tradition ved Tycho Brahes astronomiske beregninger skal være bestemte som ulykkebringende (for den, der fødes, trolover ell. gifter sig, rejser, flytter, afslutter en handel, begynder en retssag olgn. paa en saadan dag; jf. PSyv. II.247. Arlaud.523. NatTid.
Tyge Brahe Tyge Brahe(s Dag), se Tycho Brahes Dag samt u. lærd 1.3.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
5. Ordklasseangivelse
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

børnenes dag
Skal børnenes dag med stort eller lille?
et el. to ord; i dag
Skal i dag skrives i et eller to ord? Fx jeg kommer i dag og i dag skinner solen?
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
j-dag, J-dag, p-dag, P-dag
Bør j-dag ikke følge p-dag og derfor skrives med lille j?
datoer
I mange it-systemer er datoformatet typisk år-mm-dd. Traditionelt er dansk datoformat vel dd-mm-år. Hvilke anbefalinger har Dansk Sprognævn på dette område?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
kvindelig omskæring og æresdrab
Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. ...
logik for burhøns
Hvor gammelt er udtrykket logik for burhøns, og er udtrykket en variant af logik for agerhøns, eller er det omvendt?
ordene hustler og hustle
Hvad betyder hustler (og hustle)? Har det noget med kriminelle handlinger at gøre?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Ignorere
Hvordan udtales ordet "ignorere"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994
Nye forstærkere
af Erik Hansen, juni 1989
Den glade vandringsmand
af Jørn Lund, november 1990
Nævninge(r)
af Erik Hansen, maj 1991
Tal og talbøjning
af Erik Hansen, maj 1992
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Moldova – for sidste gang?
af Erik Hansen, april 1994
Find fem fejl
af Jørn Lund, oktober 1994
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Insinuere
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Chatsprog
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk
Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Stemmens dag
Lørdag den 14. april slår Rundetaarn i København dørene op til Stemmens Dag, 2012.
I dag er det den internationale dag for klart sprog
Opmærksomheden skal venligst henledes på at det i dag er den internationale dag hvor fokus lægges på at gøre myndighedernes sprog til borgerne mere klart.
Dialektforskningens 100-års-dag
Dronningen fejrer Dialektforskningens 100-års jubilæum 20. februar 2009.
Sprogenes dag
Den 23. august 2009 afholder Studieskolen ”Sprogenes dag”.
Franskstuderende for en dag på Københavns Universitet
Franskfaget på Københavns Universitet indbyder 3.g’ere med fransk på A-niveau eller som studieretningsfag til at følge en dag som franskstuderende.
Nitten tekster om sprog og litteratur i anledning af Jørn Lunds 65-års-dag
I anledning af at direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, for nylig fyldte 65 år, udkommer festskriftet "Ordmagneten. Nitten tekster om ...
Ny islandsk-dansk/norsk/svensk netordbog lanceres i dag
Den 16. november 2011 åbnes der for netadgang til ordbogsprojektet Islex. Åbningen markeres den 1. december 2011 med et arrangement i Blixen-salen på Det ...
21. februar er international modersmålsdag
Unesco, FN's kulturorganisation, har udnævnt dagen til den internationale dag for modersmål.
BEMÆRK: Udsat pga. coronavirus. Symposium om sprogbrug i digitale medier
Onsdag den 29. april 2020 arrangerer Dansk Sprognævn et symposium om sproget i digitale medier på Syddansk Universitet.
Festival of Languages
Fra den 17. september til den 7. oktober afholdes der Festival of Languages i Tyskland.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Bindestreger
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996