Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gav

Mente du: gave| gavl| gavn| gnav | se flere forslag | grav| av| ga| gab| hav| gaf| gad| dav| gag| gak| gal| gan| gas| gat| gay| gæv| lav| nav| rav| sav| tav| av-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
gav vb., præt. af give

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

give verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, gav, -t; talesprogsefterlignende også: gi', gi'r; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: -n eller -t, -t, givne [ˈgiˀ] eller [ˈgi] • præsens: [ˈgiɐ̯ˀ] • præteritum: [ˈgæˀ] • præteritum participium: [ˈgiːəð] • gives: [ˈgiˀs] • gives ('findes'): [ˈgiːvəs] norrønt gefa, tysk geben; beslægtet med latin habere 'have, holde' 1 frivilligt og uden modydelse overdrage nogen en genstand, et beløb el.lign. som vedkommende kan beholde forære 1.a yde noget til gavn for nogen ved at handle eller udtale sig på en bestemt måde 1.b betale for andre, fx i en situation hvor man er i byen sammen 2 overdrage eller overføre en genstand til nogen uden at der er tale om en foræring række tage 2.a dele kort ud i kortspil 3 betale et beløb for en vare eller en ydelse 4 sige eller skrive noget til nogen med et nærmere angivet formål 5 resultere i noget medføre | forårsage 5.a resultere i et økonomisk udbytte 5.b tilføre en egenskab eller en ændring 5.c resultere i en anden farve ved blanding af to farver 5.d få som facit i et regnestykke 6 optræde med noget for andre fremføre 7 fremkomme med; udsende; afgive 8 vurdere til at vare et bestemt tidsrum 8.a lade nogen udføre noget eller foretage sig noget inden for et bestemt tidsrum 8.b stege eller koge en ret i et bestemt tidsrum gives findes; eksistere give den med/i eller give den (i rollen) som optræde; føre sig frem – uformelt give efter 1 rokke sig, vige el.lign. pga. fysisk træk eller tryk 1.a overført opgive at modstå et psykisk pres i form af andres krav, egne følelser el.lign. 2 rykke sig lidt eller blive presset lidt sammen pga. fysisk tryk, men uden at løsne sig give ˈfor bede elever om at forberede en lektie give fortabt se fortabt give fra sig (modvilligt) overdrage til nogen afgive | afstå give fri 1 tillade at nogle, fx elever eller ansatte, holder op med det de af pligt er i gang med 2 løsne fra regulerende regler frigive 3 = frigive give igen 1 overført reagere aktivt på kritik eller drilleri 2 overdrage en køber forskellen på det (runde) beløb vedkommende giver, og varens pris give tilbage give noget til bedste bidrage med underholdning ved en fest eller et arrangement; give et nummer give og tage yde noget og få en modydelse i en situation hvor et kompromis er nødvendigt give op 1 holde op med (at beskæftige sig med) noget fordi man erkender at det er håbløst eller for vanskeligt opgive 2 sport kaste eller sparke en bold til en medspiller som indledning til eller del af boldspil give på iføre nogen tøj, makeup eller andet udstyr der bæres på kroppen give sig 1 presse sig sammen eller udvide sig; bevæge sig lidt i sine sammenføjninger strække sig 1.a overført give indrømmelser i en diskussion; (efterhånden) opgive modstand 2 frembringe en klagende lyd som følge af smerte, ubehag eller anstrengelse jamre give sig af med beskæftige sig med give sig (af sig) selv være indlysende; være selvfølgelig give sig fuldt ud eller give sig 100 procent bruge alle sine kræfter og evner give sig hen 1 give frit løb for sine følelser og sanser i et (evt. seksuelt) forhold eller en aktivitet hengive sig 2 give nogen sin fulde opmærksomhed, hengivenhed eller kærlighed; ofre sig for andres skyld sjældent hengive sig give sig ind under indgå i et underordnet forhold til nogen • især om historiske forhold – sjældent give sig til 1 gå i gang med begynde 1.a foretage sig lave | tage sig til give sig til kende se kende2 give sig ud for bevidst fremstille sig selv på en nærmere angivet måde, ofte anderledes end man er i virkeligheden give tilbage overdrage en køber forskellen på det (runde) beløb vedkommende giver, og varens pris give igen give tørt på se tør give ud betale et pengebeløb til noget spendere | bruge give videre 1 overdrage noget man har modtaget eller erhvervet sig, til en anden end den man modtog det af mere sjældent videregive 1.a overført fortælle andre den viden eller de erfaringer man har fået videregive hvad giver du (mig) bruges som udråb for at udtrykke forargelse eller overraskelse over noget – uformelt ikke give den for lidt udføre en opgave med stor ihærdighed og kraft – uformelt give den hele armen ikke give (så) meget for vurdere noget til kun at have en lille værdi ikke meget (tid, plads, ..) at give (væk) af ikke meget (tid, plads, ..) at spilde; ikke meget (tid, plads, ..) i overskud jeg skal give dig .. (skal jeg) bruges for at udtrykke vrede eller forargelse over samtalepartnerens opførsel eller udtalelse – talesprog .. og jeg skal ˈgive dig, skal jeg .. og alt det du overhovedet kan forestille dig – uformelt og så videre ville give meget for være meget interesseret i; være ivrig efter

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
give,1  I. give, v. (ofte, især i gengivelse af dagl. tale, skrevet gie, gi'e, gi. Holb.Mel.III.3. Goldschm.VI.115. Rantzau.D.Nr.20. Aakj.VVF.136; som gengivelse af vulg. ell. dial. ge, ge'. Blækspr.1893.22. Gravl.AB.26); præs. giver gìver. Høysg. AG.12. gîr. smst.66; præt. gav ; part. givet
give,2 II. give, v. se II. gie.
gi,2 II. gi(e), v. (ved sammenblanding med det hjemlige I. give nu oftest skrevet give. Moth.G151 (jf. gie. smst.125). SøLex.(1808). Funch.MarO.II.52. Scheller.MarO. jf. VSO. II.394). præt. giede (Saaby.7) ell. (ved sammenblanding m. det stærktbøjede give) gav (MO.); part. gi(v)et. (fra nt. giken (egl.: hale sejlet op til raaen), af nt.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
2. Betydningsoplysninger
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
1. Hvilke opslagsord?
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv

Typiske problemer

Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

hestesko; give nogen en hestesko; give nogen en stigbøjle
Når man hjælper nogen med at komme over fx et hegn ved at man folder hænderne så personen kan sætte en fod op og blive løftet, hedder det så at man giver nogen ...
så giver jeg en øl i lufthavnen
Jeg er flere gange stødt på udtrykket så giver jeg en øl i lufthavnen, men kan ikke finde det i nogen ordbøger. Jeg mener at det betyder noget i retning af ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
portfolio eller portefølje
Kan det bekræftes at det er Dansk Sprognævns holdning at formen portfolio i pædagogiske sammenhænge bør foretrækkes for portefølje? Kommer portfolio med i den ...
sinde(t)skrivelse, agterskrivelse
Forleden modtog jeg en skrivelse fra socialforvaltningen i kommunen hvor ordet sindeskrivelse optræder. Jeg er aldrig tidligere stødt på dette ord, og jeg kan ...
stå tidens prøve
Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en ...
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
efterRETning(stjeneste) (DR)
Hvorfor ændrer trykket sig i ord som efterretning og forudsætning?
forhåbentligvis
Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pæremål
I krydsogtværser kan man støde på ordet "pæremål", men hvad er det?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, december 1986
Kort
af Erik Hansen, marts 1986
Norsk
af Erik Hansen, februar 1989
Petitjournalistik
af Erik Hansen, juni 1989
Give ind
af Jørn Lund, januar 1991
Historie
af Jørn Lund, november 1991
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Tekstning
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Sabotage
af Jørn Lund, september 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Genitiv s
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sproget på de digitale og sociale medier

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Ordklasser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Danske Døves Landsforbund til møde med Kulturministeren
Kulturminister Uffe Elbæk har endelig indvilget i at holde et møde med Danske Døves Landsforbund (DDL) vedr. anerkendelse af tegnsprog (30. april).
Kan børn lære sig selv at læse og skrive med en tablet?
Radioprogrammet Harddisken har lavet et indslag om hvordan børn i Etiopien har lært sig selv at læse ved hjælp af en tabletcomputer.
Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
10-årig har givet danskerne et nyt ord
I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at "google" er blevet almindeligt i dansk.
Find det sproglige niveau på din yndlingsrap i nyt hiphoparkiv
Hvor klog er din yndlingsrapper? I en artikel fra Videnskab.dk 17. januar 2011 diskuteres den nye amerikanske hiphopdatabase Hip-Hop Word Count som analyserer ...
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Sydslesvigs vej fra dansk til tysk
Sydslesvig var i middelalderen et helt overvejende dansk sprogområde, men det danske sprog blev over mange hundrede år fortrængt af tysk.
Nyt om brød og bagning på dialekt.dk
Brød og bagning fyldte meget i det gamle landbosamfund og gav anledning til et væld af varierende dialektord.
Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Indhold og opbygning
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Sproglige huskesedler
Eksamen
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994