Du kan præcisere din søgning ved at fjerne fritekstsøgning eller bruge emnesøgning.
Søg kun på indtastede form(er) Hjælp til alternative bøjningsformer
Fjern fritekstsøgning Hvad er ikke-fritekstsøgning?
Emnesøgning Hjælp til søgning inden for bestemte sproglige emner
Søgeresultat
Du har søgt efter:
I følgende emnekategori(er): faste udtryk
KorpusDK
BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Råd og regler
Typiske problemer
- Ad eller af?
- Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
- Ad eller af · uddybning
- Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Artikler mv.
Svar fra sprognævnet
- skrive op el. skrive ned
- Hvad er forskellen på at skrive noget op og skrive noget ned?
- skrive sig noget bag øret
- Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
- social arv
- Hvem brugte først udtrykket den sociale arv, og hvad betyder det?
- springe over hvor gærdet er lavest
- Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest?
- så giver jeg en øl i lufthavnen
- Jeg er flere gange stødt på udtrykket så giver jeg en øl i lufthavnen, men kan ikke finde det i nogen ordbøger. Jeg mener at det betyder noget i retning af ...
- tage skridt til
- Er der et fast udtryk der hedder tage skridt til at gøre noget? Eller er det en anglicisme på baggrund af take steps to?
- vente i spænding el. spændthed
- Hedder det "vente i spænding" eller "vente i spændthed"?
- vinden kommer fra vest (af)
- Det irriterer mig grusomt at meteorologerne i tv siger at Vinden kommer fra vest af . Det må da være nok at sige at Vinden kommer fra vest. Hvornår har dette ...
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
- At blive fyret på gråt papir
- Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
- Den hellige grav er vel forvaret
- Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
- Dufte til
- Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
- E.v.t. – efter vor tidsregning
- Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
- Fit for fight
- Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
- Ikke gøre dagens (gode) gerning
- Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
- Kraftedeme
- Har bandeordet "kraftedeme" noget med sygdommen kræft at gøre?
- Male eller mane fanden på væggen?
- Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
- Pris og temperatur
- Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
- Skille fårene fra bukkene
- Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?
- Stikke op for bollemælk
- Hvorfor hedder det "at stikke op for bollemælk"?
[1]
SprogbrevetDR
- Klicheer
- af Jørn Lund, februar 1987
- I det her land
- af Erik Hansen, marts 1987
- Kort
- af Erik Hansen, marts 1987
- Omkring
- af Erik Hansen, april 1987
- Kort
- af Erik Hansen, april 1987
- Hjerte- og bevidstløshed
- af Erik Hansen, maj 1987
- Kort
- af Erik Hansen, juni 1987
- Klicheer
- af Jørn Lund, september 1987
- Kort
- af Jørn Lund, oktober 1987
- Stil
- af Jørn Lund, oktober 1987
Sprogligt – Politikens sprogklumme
- Da farmor var pige
- af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
- Det glatte lag
- af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
- Nu er hundrede og ét ude
- af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
- Det’ en ommer!
- af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
- At tage aktier i enkens garveri
- af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
- Støvets år
- af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
- Kæp i øret
- af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
- Enig i eller enige om
- af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
- Være i kridthuset
- af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme
- Afdankede sutter
- af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
- Ikke andet?
- Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
- En påmindelse
- af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Temaer
Ordsprog
- Ordsprog
- Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
- Hvad er et ordsprog?
- Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
- Ordsprogenes funktion
- De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
- Ordsprogets stil og form
- Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
- Ordsprogets bestanddele
- Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
- Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
- Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
- Varianter af ordsprog
- Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
- Nye ordsprog
- Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
- Historien bag ordsprogene
- De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
- Ordsprogssamlinger i Danmark
- Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
- Talemåder og andre faste vendinger
- Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]
Leg og lær
Nyheder
Nyheder
- Dialogkaffe og 779 andre nye ord tilføjes i Den Danske Ordbog
- I dag, den 8. marts 2019, tilføjer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab endnu en portion nye ord og ordbetydninger til Den Danske Ordbog.
- Gæt med om julens ord!
- Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
- Så er den her! Agurketiden
- Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
- En bog om brugen af klicheer
- Ny bog om hvordan vi ved at undgå klicheerne kan skrive mere levende og læsevenligt.
- Hvordan opstår et ordsprog?
- Asgerd Gudiksen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet forklarer hvordan ordsprog er opstået, og hvor længe de har eksisteret.
- 7, 9, 13, er der en god forklaring på det udtryk?
- Videnskab.dk har spurgt sig for hos Dansk Folkemindesamling og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
- Udstilling om danske talemåder
- Greve Museum åbner tirsdag den 19. januar udstillingen "En fis i en hornlygte - hvorfor siger vi sådan?" der sætter fokus på talemåder i det danske sprog.
- Kultur for børn med udgangspunkt i sproget
- Se Børnekulissens sprogstimulerende udstilling, "Med arme og ben", på Glostrup bibliotek
- Danske politikere taler primitivt
- Det kniber med formuleringsevnen på Christiansborg. Litteraturforsker Hans Hauge udtaler sig til Kristeligt Dagblad om sprogbrugen i dansk politik.
- Nyt dansk-islandsk-sprogværktøj gået i luften
- Onsdag den 27. oktober blev det nye dansk-islandske sprogværktøj www.frasar.net taget i brug.
