Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: dus

Mente du: duks| dusk| ds| du | se flere forslag | dis| fus| sus| dos| des| bus| das| due| dug| dum| dun| duo| dup| dur| dut| døs| gus| hus| jus| lus| mus| nus| pus| rus| tus| vus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. dus adv.; drikke dus; være dus
2. dus: i sus og dus

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

dus1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈduˀs] jævnfør svensk dialekt dus 'susen, larm' og forældet verbum duse 'holde støjende lystighed, svire', til en rod med betydningen 'fyge, støve, hvirvle' sus og dus overført ubekymrethed, fest og materiel overflod dus2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈdus] udviklet af ældre nydansk drikke dus 'svire' (jævnfør substantivet dus) og dutse 'sige du til, dusse' drikke dus skåle og drikke en alkoholisk drik efter at man har aftalt at sige du til hinanden • evt. drikker de to personer med sammenslyngede arme være dus 1 have et sådant uformelt indbyrdes forhold at man tiltaler hinanden med du dusse | være Des 1.a overført være fortrolig med; føle sig i godt selskab med du1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -er eller -r, -ede, -et [ˈduˀ] norrønt duga, tysk taugen 1 være egnet eller dygtig til noget spøgende dutte 1.a virke tilfredsstillende; give et tilfredsstillende resultat fungere | spøgende dutte uden mad og drikke duer helten ikke talemåde man må sørge for at få noget at spise og drikke hvis man vil klare sig dusse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈdusə] afledt af adverbiet dus tiltale med du • i modsætning til De være dus

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Dus,1 I. Dus, subst. (en. Moth.D182). Høysg.AG.38. uden flt. (ænyd. d. s., fsv. d. s., jf. sv. dial. dus, susen, larm; se IV. dus og I. duse) støjende lystighed; sviren og sværmen. Moth.D182. *du blege Berliner | søger at glemme i Danse og Dus.FrNygaard.E.65. nu sj. uden for forb. m. (det ensbetydende) sus,
Dus,2 II. Dus, en. ( Daus (i bet. 1): Spillebog.(1786).207). flt. -er. (ænyd. d. s., oldn. dauss; fra mnt. dus (ty. daus), af oldfr. doues (fr. deux), lat. duos (akk. til duo, to); besl. m. Dublet osv.; jf. ogs. Sinkadus, Trøjedus; især foræld. ell. dial.) 1) toen paa en terning. Moth.T132. VSO. MO. Esp.54.
dus,3  III. dus ell. douce, adj. nu især i best. f. ell. flt. -e (egl. to forsk. ord: ty. dus (vist besl. m. døsig) og fr. doux (fem. douce); hvor det fr. ord er kilden (saaledes alm. i nyere tid), skrives som regel douce)  1) (nu kun i jy.) om personer:
dus,4  IV. dus nu næppe br.: jf. dûs. Moth.D166; Duus ( Danner rim med Ruus): LThura. Poet.127. Duus ( Danner rim med Huus): Bagges.Gieng.82. ( Danner rim med Ruus): sa.Ep.326. “udtales nu ogsaa kort.”Levin; “endnu ikke af Alle udtalt med kort u.”EJessen.(TfF.3R.XIV.98). (vistnok egl. sa. ord som I. Dus, jf. ænyd.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i tiltale og titler
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

-ing el. -else
Jeg er pludselig blevet i tvivl om jeg skal bruge bevarelse eller bevaring i følgende sætning: Alle er enige om at bevaring/bevarelse af de gamle bygninger er ...
janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
jeg undrer om ...
I radioen har jeg hørt en sang hvor der synges Jeg undrer om du ... . Kan man bruge undre på denne måde?
jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...
kardæsk el. kartæske
I forbindelse med en museumsudstilling om krigen i 1864 har vi brug for den korrekte betegnelse for en bestemt projektiltype der anvendtes af datidens ...
klogere end dig?
Jeg mener at det hedder: ”Jeg er klogere end dig – han er klogere end hende – vi er klogere end dem.” Imidlertid har jeg hørt mange sige ”jeg er klogere end ...
kokosnød(de)olie
Hedder det kokosnødolie eller kokosnøddeolie? Stavekontrollen sætter en rød streg under kokosnøddeolie, men jeg synes det lyder mest rigtigt.
kold tyrker
Vi vil gerne have jeres hjælp omkring udtrykket en kold tyrker. Hvorfra stammer udtrykket? Har det andre betydninger end den gængse? Kan man bruge udtrykket i ...
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
komma foran hvor
Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: "I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, januar 1986
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986
Med stort eller lille?
af Erik Hansen, maj 1986
En advarsel
af Erik Hansen, september 1986
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986
Enig i og enig om
af Erik Hansen, oktober 1986
Det underforståede
af Jørn Lund, januar 1987
Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
Udtale
af Erik Hansen, april 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Florenbus
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Pia05_512K_Stream.mp4
Hvorfor tror du drenge bander mere end piger?
Pia05_512K_Stream.webm
Hvorfor tror du drenge bander mere end piger?
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Genitiv (ejefald)
Grammatiske ord
Hans, hendes eller sin?
Julequiz
En lille sproglig julequiz inspireret af Norsk Sprogråd.
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Komma
Kongen længe leve! - hvad kaldes ordets form?
Ligge eller lægge?
Nogen eller nogle?
Nye ord i dansk — hvornår?
Gæt hvornår fx massemedie kom ind i dansk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Sprogkonference: Tør du? Du forstår mere end du tror - hvis du tør
I samarbejde med konsulentfirmaet LDI inviterer Nordisk Ministerråd til sprogkonference i København tirsdag d. 11. oktober 2011.
Nu kan du vinde EU's sprogpris
Den Europæiske Sprogpris uddeles hvert år til projekter som har været særligt innovative i forhold til undervisning i sprog.
Bør man stadig skelne mellem "du" og "De"?
Mange danskere mener ifølge en ny undersøgelse at tiltaleformerne "De", "Dem" og "Deres" bør afskaffes.
Hvordan udtrykker du dig når du har et behov?
Tirsdag d. 18. juni 2013 forsvarer Esben Alfort sin ph.d.-afhandling om sprog og interaktion i forbindelse med brug af netbaserede søgemaskiner.
Kender du en tekst der skal belønnes for sit gode sprog?
På mandag d. 26. august er det sidste frist for at indstille kandidater til Sprogprisen.dk.
Nyhed i Den Danske Ordbog: Nu får du vist "Ord i nærheden"
Den Danske Ordbog er netop blevet opdateret med en ny funktion der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige ord eller udtryk. Funktionen hedder "Ord i ...
Nu får du vist resultater fra KorpusDK på sproget.dk
Når du søger på et ord i søgefeltet på sproget.dk, får du nu også vist et direkte link til ordets forekomst i KorpusDK.
Nu kan du finde links til specialebiblioteker på sproget.dk
I sproget.dk's linksamling har vi tilføjet links til universiteters og andre højere læreanstalters databaser over specialer, ph.d.-afhandlinger og opgaver ...
Vil du med til Sprogdagen 2019?
Den 26. marts 2019 uddeles Sprogprisen.dk. Det sker på Sprogdagen 2019.
Test dig selv: Hvor godt forstår du et beslægtet nabosprog?
En gruppe hollandske forskere er ved at undersøge hvor godt europæere forstår hinanden hvis begge parter taler på deres modersmål.