Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: aften

Mente du: aftegn| agten| aftes| atten

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

aften sb., -en, aft(e)ner, aft(e)nerne, i sms. aften-, fx aftenmøde, dog aftens- i aftensbord, aftensmad, aftensmåltid og aftenstid; i aften; til aften; i aftes

Den Danske Ordbog

aften substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en eller (uofficielt) aftnen, -er eller aftner, -erne eller aftnerne [ˈɑfdən] • i formen “aftes”: [ˈɑfdəs] norrønt aptann, tysk Abend; snarest sammensat af præpositionen gammeldansk aft 'efter' og gammeldansk an, norrønt önn 'arbejde' og betegnende tiden efter arbejde 1 den del af døgnet der varer fra kl. ca. 18 til kl. ca. 24 morgen 2 den del af døgnet som danner overgang mellem dag og nat idet dagslyset gradvis forsvinder – forholdsvis sjældent poetisk kvæld morgen 2.a overført den sidste del af livet livsaften aften efter aften hver aften gennem lang tid aftenen falder på dagslyset forsvinder gradvis; det skumrer det bliver aften en glad aften en aften med fest og drikkeri i selskab med andre en stor aften en aften med store oplevelser eller præstationer først (sidst, tidligt, sent, ..) på aftenen på det angivne tidspunkt mellem kl. 18 og 24 • evt. angivet i forhold til et andet tidspunkt: tidligere eller senere på aftenen hen på aftenen på et tidspunkt hvor en (stor) del af aftenen er gået hen under/mod aften på et tidspunkt hvor det snart bliver aften (her) til aften på et tidspunkt hvor det meget snart er aften eller netop er blevet det i aften denne dags aften i (går) aftes den foregående dags aften mod aften på et tidspunkt hvor det snart bliver aften – ofte poetisk morgen, middag og aften hele tiden; uafbrudt; altid om aftenen inden for den del af døgnet hvor det er aften sen/tidlig aften på et sent/tidligt tidspunkt mellem kl. 18 og 24 til aften bruges i udtryk om aftensmåltidet ud på aftenen på et tidspunkt hvor den største del af aftenen er gået

Dansk Synonymordbog


  • aften: kvæld, aftenstund, mørkning

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Aften  Aften, en. flt. aft(e)ner. (æda. aftæn, oldn. aptann, jf. ty. abend, eng. eve(n), evening; jf. aftne, Aftning) 1)  tiden fra middag til dagens ende (jf. ordets brug i oldn. og fsv. samt i visse egne af Sverige); nu kun i Midaften, jf. Aftensang. 2) tiden fra tusmørkets frembrud til nattens

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

8. Ét eller flere ord?
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

på vegne (af) NN
Kan man skrive på vegne NN i stedet for på vegne af NN?
Afghanistan
Hvordan udtales første stavelse i navnet Afghanistan?
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
et el. to ord; i dag
Skal i dag skrives i et eller to ord? Fx jeg kommer i dag og i dag skinner solen?
start på brev
Hvad skal man skrive som start på brev, fax osv.? Jeg er træt af Hej!, og Kære.. bruger jeg kun til familien. Kan man fx bruge: I fortsættelse af vores ...
tidsangivelser; i aftes, men ikke i sommers
Man hører tit formen i sommers, fx I sommers var vi i Legoland. Er det korrekt dansk?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?

SprogbrevetDR

"Klokken halv syv"
af Erik Hansen, juni 1987
Betydning
af Jørn Lund, september 1988
Udtale
af Jørn Lund, december 1990
Kort
af Erik Hansen, maj 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Halloween og allehelgensaften
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Sprogpsykologisk aften på Københavns Universitet
Fagligt Forum for Sprogpsykologi (FAFOS) inviterer til sprogpsykologisk aften d. 7. oktober 2013.
Tænd radioen i aften kl. 19.05
Radio24syvs program AK 24syv har i aften besøg af Karoline Kühl.
Hyldest til det danske sprog
Riddersalen og Modersmål-Selskabet afholder en "enestående aften" der hylder det danske sprog med masser af smagsprøver på godt dansk.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Fire gange hyldest til godt sprog
Sprogprisen.dk 2017 blev torsdag aften givet til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune.
Sprogprisen.dk uddelt: 4 gange hyldest til godt sprog
Sprogprisen.dk 2018 gik til KMD, DMI, danbolig i Horsens og Politiken-journalist.
Invitation: Lost in translation? Danmark i Tyskland
Studieskolen sætter fokus på tysk sprog, erhverv og kultur d. 12. oktober 2011 til et arrangement i Dansk Designcenter.
Hvad er et ursprog?
Lingvistkredsen inviterer til foredrag d. 6. november.
Den Danske Ordbog vinder pris ved Danish App Awards 2013
Danish App Awards blev uddelt ved et stort arrangement sponsoreret af Aller Media torsdag den 16. januar.
SprogSpektakler i Kulturnatten
Kendte kunstnere laver sprogspektakler i Kulturnatten.
Foredrag i Selskab for Nordisk Filologi
”Digital humaniora på gammeldansk” er emnet for aftenens foredrag.
[1]

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007