Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: skib_fra_hannover_(Østfrisland)


Ordbøger

Den Danske Ordbog

skib substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈsgiˀb] • i de fleste sammensætninger “skibs-”: [ˈsgibs-] norrønt skip, tysk Schiff; af en rod med betydningen 'udskære, udhule', her om en træstamme 1 større fartøj der bevæger sig til søs 2 arkæologi en kirkes største og centrale rum, mellem tårn og kor kirkeskib brænde sine skibe overført afskære sig fra at kunne fortsætte som hidtil; opgive sikre muligheder til fordel for mere usikre det gode skib bruges formelagtigt om et skib, evt. for at udtrykke sympati have/sætte skibe i søen overført være eller gå i gang med flere ting, fx projekter klart skib militær beredskabsgrad der indebærer at skibet er fuldstændig klar til kamp skibet er ladet med selskabsleg hvor man skal nævne ord med bestemte forbogstaver ørkenens skib overført kamel eller dromedar brugt som ride- eller lastdyr i ørkenområder skibe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsgiːbə] transportere med skib – sjældent skibe ind bringe eller gå om bord på et skib for at blive transporteret indskibe skibe ud sende af sted med skib udskibe

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Skib Skib, et. ell. (dagl., nu næsten kun jarg., vulg. ell. dial.) (jf. skìb. Høysg.AG.37. VSO.VIII.3. Feilb. UnivBl.I. 364. Brenderup.§17. samt ndf. sp. 37363. skrevet Skiv: UDahlerup.GT.73. FlyvningHær.75. Gravl.VF.92. – nu ikke i rigsspr. Skif. i den skjødesløsere daglige Udtale (siger man)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

no-cure-no-pay-aftale
Hvordan skrives "no cure no pay aftale" korrekt? Det er en ordning hvor fx et konsulentfirma ikke får betaling før deres indsats faktisk giver kunden en ...
forhåbentligvis
Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
vi er vidne(r) til ...
Hedder det "vi er vidne til store forandringer" eller "vi er vidner til store forandringer"? Skal man bruge ental eller flertal af vidne?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Skiberomme
Hvad er "skiberomme"?

SprogbrevetDR

Søforklaring
af Erik Hansen, februar 1990
Kort
af Erik Hansen, januar 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1986
Kort
af Erik Hansen, april 1987
Udtale
af Erik Hansen, maj 1988
Find fem fejl!
af Erik Hansen, april 1991
Kort
af Erik Hansen, januar 1993
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011

Temaer

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...