Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: o

Mente du: o.| od| ok| ol | se flere forslag | og| oh| oj| om| op| os| ov| oz| bo| co| do| go| ho| jo| ko| lo| mo| no| po| ro| so| to

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
O sb., O’et, O’er, O’erne (et bogstav)
1. o sb., o’et, o’er, o’erne (et bogstav)
2. o (el. oh) udråbsord

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

o. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = omkring (ved talangivelser m.m.) omkr. | ca. O1 eller o1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈoˀ] det 15. bogstav i den danske version af det latinske alfabet gå (lige) o p op blive udlignet ved en beregning; stemme, passe O2 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) forkortelse af oxygen, dannet af græsk oxys 'skarp, sur' og -gen 'dannende' 1 kemisk tegn for grundstoffet ilt oh eller o3 udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈoː] måske af latin o med samme brug 1 bruges for at udtrykke en stærk følelse, fx glæde eller sorg – højtideligt 2 bruges i højtidelig tiltale • fx til en gud eller til en (personificeret) egenskab eller lokalitet

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • xant(h)o-: gul-,

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • o-fag o-fag sb. (1970) orienteringsfag
  • O-ring O-ring sb. (1962) gummiring med cirkelrund profil, brugt til tætning el. fx som armbånd
  • ø-tid ø-tid sb. (1992) lærernes arbejdstid i folkeskolen er inddelt i f-tid, dvs. forberedelsestid, u-tid, dvs. undervisningstid og ø-tid, dvs. øvrig tid til forældrekontakt, lejrskole, efteruddannelse og eksamen

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
O,1 I. O, et ell. (no.) en (Holb.DNB.600). Høysg.AG.2. flt. -'er. (ænyd. d. s. (DaViser. nr.200.5.284.2)) 1) navn paa sproglyd. PSchulz.DS.11. det haarde og det bløde o (nu: det aabne og det lukkede o, dvs.: å- og o-lyden). VSO. Jesp.MF.2104. kort, langt o osv.    hertil ssgr. som o - agtig (lyd), O -
o,2 II. o, ell. (l. br.) oh, interj. i (faste) forb. m. flg. ord ofte tryksvagt: ó. Høysg. AG.25. undertiden . . ỏ! smst.15. (æda. d. s. (Fragm.4.24. Mariakl.), oldn. ó, ty. oh, got. o og tilsvarende former i de fleste indoeuropæiske spr.; i nord. vistnok laan fra lat.; jf.
je,2 II. je, interj. i forb. o je (VSO.III.40) ell. (nu kun) herre je(h) ell. herreje (jf. ty. herr je, holl. (heere)jee; forkortet af herre Jesus; sml. jemini, jøsses; dial. ell. gldgs.) som udraab: herregud (se u. I. Herre 5.2). *Eia see, Herre je! | Alt staar Violen i Flor. Oehl.L.II.16. VSO.III. 40. Herregud, hun finder fornøjelse i at spille kort! Og jeg har siddet og spillet med . . Og jeg har fundet det frygtelig morsomt. Herreje!
jemini jemini, interj. navnlig efter et andet, forudgaaende udraab: o jemini (VSO.III. 40) ell. (nu kun) herre jemini ell. herrejemini (sj. herrejemi. Leop.HT 156. Yderst sjælden, enestående forekomstherrejemoli. FrSkousbo.LyseJohanne (1906).67). (sv. (herre) jemine, jemini, nt. (herr) jemi(ni), ty. (herr) jemine, jemini, jf. eng. gemini, jeminy, ji(m)miny; vel forvanskning af

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning

Ordlister

Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
[1]

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

genus i store tal (hundrede o.l.)
Er udtalen af fx 101 afhængig af det ord der kommer efter, dvs. en hundrede og en meter men et hundrede og et gram? Eller lyder det simpelt hen forkert at sige ...
i.t.d.e.ø.
Hvad betyder forkortelsen i.t.d.e.ø.?
og meget mere, o.m.m.
Findes der en forkortelse for og meget mere?
lovpligtige eller lovpligtigt
Hedder det 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtige netop i Danmark?' eller 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtigt netop i Danmark?'
naturum, naturrum, natura
Danmark er tilsluttet det fælleseuropæiske naturbeskyttelsesprojekt NATURA 2000. Herhjemme er der en række habitatområder der har fået betegnelsen Natura ...
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at lande en aftale
Formuleringen at lande en aftale lyder forkert. Plejer man ikke at indgå en aftale?
cloud computing, cloudcomputing
Skriver mancloudcomputing, cloud-computing el. cloud computing? Og hvad betyder ordet egentlig?
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?

SprogbrevetDR

Forkortelser
af Erik Hansen, juni 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Nøden er stor
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Erik Hansen, december 1985
Udtale
af Erik Hansen, april 1986
Udtale
af Jørn Lund, februar 1987
Udtale
af Erik Hansen, marts 1987
Udtale
af Erik Hansen, maj 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Det danske stød og tryk gør dansk svært at forstå
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at dansk er sværere at udtale og forstå end andre sprog.
"Sproget skaber virkeligheden" – kursus om børn og unges sprog
Dansk Friskoleforenings kursusudvalg afholder den 3. september kursus om børn og unges sprog.
Århus med bolle-å eller dobbelt-a
Århus’ borgmester ønsker at ændre stavemåden af byens navn fra Århus til Aarhus.
Ny svensk bog om sprog i Norden
Fredrik Harstad og Annica Anderson har skrevet en bog om nordisk sprog på kryds og tværs
pdf jyllandsposten
Seminar på Center for Børnesprog
Center for Børnesprog afholder tirsdag d. 26. april et seminar om sproglig udvikling, fonologi og kognition.
Er Breiviks tekst et manifest, et dokument eller blot tilfældige skriblerier?
Det er ikke ligegyldigt hvilke ord vi bruger til at beskrive virkeligheden. På Videnskab.dk kan du læse om journalisternes ordvalg efter juli måneds ...
Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?
Translatørforeningen og netværket Ja til sprog afholder den 15. marts 2012 kl. 13.30-16.00 en høring om tolkning i sundhedsvæsenet, retssystemet og kommunerne.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Retskrivningen på sproget.dk
Hvilken dialekt taler du?
Unge Å