Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: behøve

Mente du: bedøve| berøve

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

beve vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog

behøve verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [beˈhøˀvə] fra nedertysk behoven, jævnfør behov 1 være nødsaget til at gøre noget bestemt (fordi det er nødvendigt eller påkrævet) 1.a handle eller føle på en bestemt måde eller være i en bestemt situation fordi der er grund til det have grund til 2 have brug for noget som man dårligt kan undvære; nødvendigvis måtte have have behov for 2.a kræve; have brug for; stille krav om 3 bruges for at udtrykke generel nødvendighed eller behov i en bestemt situation (absolut) skulle 3.a bruges for at udtrykke at noget nødvendigvis skal være eller forholde sig på en bestemt måde 3.b bruges for at udtrykke at noget (blot) kræver en bestemt handling fra en person for at kunne ske nogen behøves nogen er nødsaget til at gøre noget bestemt (fordi det er nødvendigt eller påkrævet) – især talesprog, denne konstruktion regnes af mange for ukorrekt nogen behøver (betydning 1)

Dansk Synonymordbog


  • behøve: trænge til, tiltrænge, have nødig, ikke kunne undvære, være nødvendig for, have brug for, have behov, mangle, savne; være nødt (el. nødsaget) til, nødes til

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
behøve  behøve, v. behøver. Høysg. AG.114. behøves. smst.9. -ede ell. (sj.) -de (Goldschm.VI.297.jf.Feilb.IV.31) (sj.,gldgs., udtalt , part. ). (ænyd. behove, behøve; fra mnt. behoven, jf. eng. behoove; besl. m. Behov) 1) i aktiv: have brug for noget, som man daarligt kan undvære; have nødig; trænge til; nødvendigvis maatte have.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

gider ikke (at) være voksen
Er det korrekt at skrive "Peter gider ikke at være voksen"? Altså gider at.
en søsken
Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), ...
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
god el. godt
Fra en tysk indvandrer der har lært dansk i halvandet år, har vi fået følgende spørgsmål: I tysk har biord som afledes af tillægsord, ingen endelse og ligner ...
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
social arv
Hvem brugte først udtrykket den sociale arv, og hvad betyder det?
virus, virusser, vira
Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?

SprogbrevetDR

Orddannelse
af Erik Hansen, april 1988
Rejse, flytte, skifte
af Jørn Lund, januar 1989
Udtale
af Jørn Lund, januar 1989
Engelsk
af Erik Hansen, marts 1989
Mord og drab
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1989
Det sagde hun også i går
af Jørn Lund, december 1989
Veltalenhedsskole
af Jørn Lund, januar 1990
Udtale
af Erik Hansen, maj 1990
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Trop
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Symposium: Sprog til akademiske formål - hvordan møder vi de studerendes behov?
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed inviterer til CIP-SYMPOSIUM torsdag d. 10.11.2011.
Hvordan udtrykker du dig når du har et behov?
Tirsdag d. 18. juni 2013 forsvarer Esben Alfort sin ph.d.-afhandling om sprog og interaktion i forbindelse med brug af netbaserede søgemaskiner.
Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Flere synger på dansk
Stadig flere danske kunstnere vælger at synge og skrive sange på dansk.
Sprog til tiden
Rapporten fra regeringens sprogudvalg udkommer i dag (7. april). Rapporten indeholder en række anbefalinger for at styrke dansk og fremmedsprogskompetencer, ...
Nyt sprognetværk
Sprognetværket "Ja til sprog" lanceres onsdag den 10. juni.
Workshop om dansk som fremmed- og andetsprog
Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab afholder workshop, hvor de præsenterer Universitetets seneste forskning inden for området dansk som fremmed- og ...
Konference om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning
Ad Hoc Translatørservice A/S afholder den 15. september 2009 konference på CBS – Handelshøjskolen i København om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning. ...
Ny stor svensk-dansk ordbog
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver torsdag d. 7. oktober Svensk-Dansk Ordbog på Politikens Forlag.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Indhold og opbygning