Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: en

Mente du: end| ne| egn| ene | se flere forslag | eng| ens| -en| e| n| ben| den| gen| hen| len| men| pen| ren| sen| ten| ven| yen| zen

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. en pron., itk. et; dette kan undre en el. én; et el. ét er givet; den ene; det ene
2. en artikel, talord, itk. et

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

en1 talord (mængdetal) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) et eller ét eller (uofficielt) eet [ˈeˀn] • [ˈed] også i formen: 1for at gengive den trykstærke udtale: én eller (uofficielt): een norrønt einn, oldengelsk an, latin unus 1 tallet 1; det mindste positive hele tal første 1.a den højest placerede i en rangorden el.lign. 2 (som udgør) en helhed, et fællesskab eller en enhed uden ophold eller synlige overgange alle som én hver enkelt uden undtagelse hver og en det er ét fedt det er ligegyldigt det er lige fedt én fugl i hånden er bedre end ti på taget talemåde de (få) ting man ejer eller har opnået, har større værdi end de (mange) ting som man tror man kan få én gang .., altid .. har man én gang pådraget sig eller fået en betegnelse, et præg, en vane el.lign., gælder det for altid én gang er ingen gang talemåde at noget (kun) sker én gang, er ikke afgørende én gang for alle som endelig afslutning eller afgørelse endegyldigt en og (den) samme akkurat (den) samme én svale gør ingen sommer talemåde ét eksempel på noget positivt medfører ikke nødvendigvis en generel bedring en- to en eller to; mellem en og to eller deromkring 1-2 | en til to en, to, tre meget hurtigt; pludselig én, to (tre, ..) graders frost én, to (tre, ..) grader lavere end 0 °C frostgrad et nummer for .. lille smule som gør at noget bliver uacceptabelt en tand for .. et og alt det eneste der betyder noget, er vigtigt eller er værdifuldt (for nogen) for en/én gangs skyld i dette ene, særlige tilfælde • modsat det der plejer at ske undtagelsesvis fylde 1 (30, 62, ..) år have 1-års (30-års, 62-års, ..) fødselsdag; blive 1 (30, 62, ..) år gammel • især om person give den en på harmonikassen spille (energisk) på harmonika – spøgende i et nyt (andet, ..) lys overført anskuet ud fra en ny (anden, ..) synsvinkel i et og alt fuldstændig; på alle måder; i alle henseender i ét stræk uden pause; uafbrudt ud i én køre (kun) have én ting i hovedet være koncentreret om én eneste bestemt ting kunne tælles på én hånd overført findes i et meget lille antal (fem eller færre) med et pludselig med ét slag med ét slag pludseligt og afgørende, ofte pga. en bestemt begivenhed, fx et lovindgreb eller en stor oplevelse med ét over et søfart i samme retning set fra et skib • fx om to sømærker anbragt på land på en/én gang 1 på samme tid; samtidig på samme gang 2 (lige) med ét; pludselig skære over én kam behandle ens; vurdere på samme (negative) måde slå to fluer med ét smæk overført opnå to mål eller fordele med en enkelt handling (som) med én mund overført i fuld enighed; som var det én person i kor | enstemmigt sætte/satse alt på ét bræt overført satse alt på én gang • fx om mange (økonomiske) resurser der satses på et enkelt projekt sætte alt på ét kort sætte/satse alt på ét kort overført satse alt på én gang sætte alt på ét bræt tale med én stemme ytre sig om noget i enighed to sjæle, én tanke talemåde bruges når to personer har fået den samme tanke eller idé (ud) i én/ét køre uafbrudt; hele tiden (ud) i et 1 i en sammenhængende fysisk helhed 2 i en stadig strøm hvor man ikke kan skelne forskelle, overgange eller pauser • om synsindtryk, lyde, tanker, tidsforløb m.m. under én/samme hat overført på samme sted, under samme organisation eller under samme institution under et lagt sammen; samlet betragtet ved kasse ét 1 overført bruges for at angive at en økonomisk ydelse betales automatisk kontant 2 overført bruges for at angive at en reaktion kommer omgående, konsekvent og ubønhørligt være to alen (ud) af ét stykke overført være ens; have de samme (dårlige) egenskaber en2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [en] se talordet en omtrent; cirka en3 artikel (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) et [en] • et: [ed] se talordet en 1 bruges når man nævner en ting eller en person der ikke umiddelbart er kendt, fx fordi tingen eller personen ikke tidligere er blevet omtalt den 1.a bruges når man nævner navnet på en person der ikke er kendt for den tiltalte 1.b bruges for at betegne at nogen har de samme egenskaber som en mere kendt person 1.c bruges for at fremhæve en navngiven person som en særlig type med bestemte egenskaber 1.d bruges for at udtrykke at der er tale om et (kunstnerisk eller litterært) værk af en bestemt person 2 bruges for at udtrykke at der er tale om et hvilket som helst individ eller eksemplar af en given art 3 bruges forstærkende for at antyde noget underforstået eller ikke hidtil omtalt, der kan rummes i fx et adjektiv som betegner en egenskab, eller en tilsvarende bisætning – sjældent en4 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) et eller ét eller (uofficielt) eet, ene en eller én: [ˈeˀn] • et eller ét: [ˈed] • ene: [ˈeːnə] for at gengive den trykstærke udtale: én eller (uofficielt): een se talordet en 1 bruges for at betegne en bestemt størrelse ud af to eller flere eneste 2 bruges for at betegne en ikke nærmere angivet person eller ting -én 3 bruges for at henvise til en hvilken som helst person som repræsentant for mennesker i almindelighed man 4 som substantiv fælleskøn afstraffende slag 5 som substantiv fælleskøn prut; fis (både) det ene og det andet forskellige (ting); alt muligt den ene (dag, gang, ..) efter den anden flere på hinanden følgende elementer eller individer i en mængde det ene med det andet alle mulige ting; lidt af hvert en anden en 1 en anden person, ting el.lign.; person, ting el.lign. der ikke er den samme 2 jeg; folk som mig en efter/for en en enkelt ad gangen en eller anden nogen; en ubestemt eller ikke nærmere angivet person, ting eller andet en for alle, alle for en bruges for at udtrykke et fælles, solidarisk ansvar en og anden et ubestemt, men mindre antal; forskellige (ting) et af to den ene af to muligheder; det ene af to alternativer hver og en se hver -en1 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn [-ən] norrønt -un, -an bruges til at danne substantiver der betegner en handling eller en proces -eri | -ing -en2 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn eller intetkøn: -en eller -et, -er, -erne [-ˈeˀn] fra græsk -ene, afledningssuffiks der betegner oprindelse, modsat kemisk suffiks -an; især i indlånte ord af græsk oprindelse bruges i kemiske betegnelser for umættede kulbrinter med dobbeltbinding (alkener) og for aromatiske kulbrinter -én eller -en sidsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn pluralis: -nogle [-ˌeˀn] • pluralis: [-ˌnoːən] genstand som man ikke kender betegnelsen på eller ikke lige har lyst til at betegne nærmere – især talesprog, uformelt en bloc adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ɑŋˈblʌg] fra fransk en bloc; sidste orddel samme ord som blok alle under ét eller på samme tid samlet en detail adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ɑŋdeˈtɑj] fra fransk en détail ordret 'i afskåret stykke' bruges om forretningers salg af varer (i mindre partier) til den enkelte forbruger – sjældent en gros en face adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ɑŋˈfas] fra fransk en face ordret 'i ansigtet' set forfra, med ansigtet mod beskueren forfra i profil | fra siden

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • en: folk, man

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • dum som en dør dum som en dør sbforb. (1958) meget dum
  • en dag på kontoret en dag på kontoret forb. (1996) noget almindeligt, ordinært, hverdagsagtigt el.lign.
  • ikke have en snebolds chance i helvede ikke have en snebolds chance i helvede forb. (o. 1980) være helt chanceløs
  • kalde det en dag kalde det en dag forb. (1988) holde fri; takke af; stoppe med en aktivitet
  • kold som en brøndgravers røv kold som en brøndgravers røv forb. (1959) helt ligeglad og upåvirket, koldblodig; iskold
  • koste en (halv) jetjager koste en (halv) jetjager vbforb. (o.1995) være meget dyrt
  • lave en Houdini lave en Houdini forb. (1996) forsvinde hurtigt og uden at nogen bemærker det
  • have en fest (over/med ..) have en fest (over/med ..) forb. (o. 2000) more sig; have det sjovt
  • på (en) daglig basis på (en) daglig basis forb. (1991) ofte, regelmæssigt
  • tage en for holdet tage en for holdet forb. (2008) ofre sig for fællesskabets skyld

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
En,1 I. En, en. se I. og II. Ene.
en,2   II. en, num., pron., art. (især som num. og pron.:) (Høysg.AG.1); tryksvagt (især som art.): (èn. smst.19). som num. alm. (undertiden ogs. som pron.) skrevet een, ogs. én.intk. et (især som num. og pron.:) (Høysg.AG.1); tryksvagt (især som art.): (èt. smst. 19). som num. alm. (undertiden ogs. som pron.) skrevet
VI. en, præp. (fr. en)
i faste forb. (fra fr.). fx. en bagatelle, se Bagatel 1 S. en bloc, s.d. S. en chef, se Chef 2 S. en cortege, se Cortege S. en detail, se Detail 1 og 2.2. en face, s.d. S. en famille, s.d. S. en garde, se I.Garde 2. en gros, se Gros. en masse, s.d. S. en miniature, se Miniatur 1. en passant, s.d. S. en suite, se Suite 2.3. En-tout-cas, s.d. S. en vogue, s.d. S.
-n,5 V. -(e)n, art. intk. -(e)t flt. -(e)ne gen. fk. -(e)ns, intk. -(e)ts (foræld. -(e)ns), flt. -(e)nes. (glda. -(e)n (især masc. ogs. -in(d), se Filologmødet.1892.215ff.), intk. -(e)t, flt. -(e)ne (intk. ogs. -(e)n), æda. -in, -(æ)n, intk. -it, -(æ)t, flt. -(æ)næ, intk. -(æ)n; om run. se Aarb.1917.202; oldn.
Ener,1  I. Ener, en. (ogs. En (i bet. 1.2). VortHj.IV1.61. Ene. vAph.(1764)). flt. -e. (af II. en, jf. ty. ein(s)er samt Tier osv.; sml. Enert, Etter) 1) i egl. bet., om talstørrelse ell. -værdi.    1.1) størrelse med talværdi een; mindste hele og positive talstørrelse
Ene,2 II. Ene, en. (ogs. En. VortHj.IV1. 61. JVibe.RS.17. – (sj.) Ener. VSO.I.692. Rich.I.201. Wagn.Tekn.451; jf.  Ener-busk (Zetlitz.NH.43), -te (Apot.(1791).36), -træ (smst.) ofl.). flt. ener ell. (sjældnere) ene (Andres.Klitf.339). (ænyd. ene (ell. en?), sv. en, no. eine, oldn. einir; mnt. einbere
en bloc, adv. (fra fr. en bloc, jf. i (en) blok u. Blok 6.7)
på én gang; samlet; under ét. en bloc .. Rub og Stub, Stort og Smaat. Meyer.1(1837). At antage en Lov en bloc i en Repræsentantforsamling, vil sige at antage den uden Discussion af dens særlige Paragrapher. NordConvLex.II.(1859).647. der skal afholdes en bloc Afstemning i Nordslesvig.
en detail en detail, se Detail 1 og 2.2.
en face, adv. (fra fr. en face, af en, i og face, ansigt; jf. Facade, Facet ofl.; litt. ell. fagl.)
(set) forfra, ofte m.h.t. portrætbilleder (mods. i profil u. Profil 2); ogs.: lige over for. male En en face ↄ: hans Billede som det er naar man seer ham lige i Ansigtet. JBaden.FrO. Jeg beklager i Sandhed Adjunct J., der har Dig, en saa gevaltig Springer, en face
en famille, adv. (fra fr. en famille, egl.: i familien; litt.)
i familiekredsen; i familiens skød. en famille .. med sin Familie ↄ: allene med dem der høre til Huset; spise en famille. JBaden.FrO.112. Oversk.Com.III.152. i et Hotel af 2den Rang, hvor man efter gammeldags Skik levede en famille med Vært og Værtinde.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 32. Præteritum participium foran substantiv
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i attributivt præteritum participium (kort tillægsform)
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
§ 27. Adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
7. Sammensætninger
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne

Typiske problemer

Sætninger
En sætning er en rækkefølge af ord som udgør en afgrænset helhed indeholdende subjekt og verbal, og som fremsætter et udsagn, et spørgsmål el. en opfordring
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Substantiver
Substantiver (navneord) er en ordklasse hvis medlemmer betegner et levende væsen, en genstand, en aktivitet, et begreb osv.
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Ord

Ordlister

Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Andre ordlister
Her kan du bl.a. se hvordan man omskriver (transskriberer) de kyrilliske bogstaver til det latinske alfabet, og hvordan man tiltaler dronning Margrethe. Du kan ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...
medarbejder el. kollega
Er en medarbejder og en kollega det samme?
støtter, sg.
På Folketingets hjemmeside kan man læse om en støtter (til et borgerforslag). Er det ikke forkert? Hedder det ikke en støtte?
komma: for at + infinitiv + ledsætning
Jeg er i tvivl om kommatering i en sætning som denne: "for at verificere, at apparatet virker korrekt, bør man teste det grundigt". Gør det nogen forskel om ...
prinsgemal
Prins Henrik har ladet sig kalde prinsgemal. Det synes jeg er mærkeligt, for det er en sammensætning af to ord der betegner mænd, altså en mand der er gift med ...
imperativ af åbne
Hedder det: "Åbn en lønkonto" eller "Åben en lønkonto".
rundbunden buket
Skal man skrive en rundbunden buket eller en rundbundet buket?
skal med med
Kan med udelades: En urtekniv er en kniv til at rense grønsager med. En stegegaffel er en speciel gaffel som man bruger til at vende en steg i ovnen eller ...
neutron, proton, foton, låneord på -on
Jeg er 67 år og fysik- og kemilærer, og jeg har da altid sagt en elektron, en proton, en neutron, en foton osv., men mine yngre kolleger (og eleverne!) bruger ...
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?

SprogbrevetDR

PC, MF, CD etc.
af Erik Hansen, juni 1990
Hvad er
af Erik Hansen, april 1993
Udtale
af Erik Hansen, maj 1989
Av, det var en værre én
af Jørn Lund, august 1993
Arrestere
af Jørn Lund, november 1991
Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Spot på to måder
af Jørn Lund, januar 1990
Klicheer
af Erik Hansen, marts 1989
Godt
af Jørn Lund, november 1990
Svære ord
af Jørn Lund, september 1987

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Marianne02_512K_Stream.webm
Er det en udbredt opfattelse at unge bander mere end andre?
Pia02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge
Pia02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge?
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
[1]

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Kilder
Dansk tegnsprogs historie
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Søgemaskine
En søgemaskine er som en sporhund i et ordlandskab.
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Sprognævnets ordsamling
Dansk Sprognævn har registreret nye ord i dansk siden nævnets oprettelse i 1955. En del af nævnets ordsamling består af papirudklip fra fx blade og aviser.
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Læs om ordsprog og talemåder, som er en del af både tale- og skriftsproget, og de faste vendinger bruges flittigt af sprogbrugere i alle aldre
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Uddrag af konkordans
Uddrag af en konkordans for ordet konkordans i korpusværktøjet KorpusDK
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
(en) koeber.mp3
en maler.mp3
laest (en laest).mp3
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Skrivekugle
Man kan godt finde eksempler på at å blev brugt i dansk før bogstavet blev indført i den officielle retskrivning i 1948. Øverst til venstre ses et å på en ...
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Tandlægesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (tandl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Udbredt genvariant påvirker læseevnen
En ny undersøgelse fra Oxford Universitet viser at dårlig læseevne kan skyldes en ganske almindelig og udbredt genvariant.
Ordbutik åbnet i København
Nu kan du – efter først til mølle-princippet – købe dit helt eget ord.
Maskinoversættelse førte til klage over politiet
Google Translate-oversættelse indgik i afhøring af terrorsigtet.
Sprognævnets formand modtager hæderspris
Jørn Lund har modtaget Den Berlingske Fonds Hæderspris.
En nyhed er en nyhed. Ph.d.-forsvar om journalistisk praksis og selvforståelse
Fredag den 15. august forsvarer Gitte Gravengaard sin ph.d.-afhandling: ”En nyhed er en nyhed” Et studium i journalistisk praksis og selvforståelse med fokus ...
"En ugle til en flueknepper": KU's bedste underviser er fonetiker
John Tøndering fra Lingvistik er kåret til årets underviser på Københavns Universitet.
Er Lars doven, og Peter dum?
I det nye nummer af Mål & Mæle giver en navneforsker en beskrivelse af betegnelser som dovenlars og dummepeter - navne som har fået generel betydning.
Videokonkurrence: Indspil en video hvor du bruger alle dine sprog
Indspil en video om dig og dine sprog, og vind en iPad2.
Sprogguide eller sprogforvirring?
Malene Wismar, cand. mag. i dansk og uddannelsesstudier, har i forbindelse med sit speciale undersøgt en række sprogguider for at se på deres anvendelighed. ...
Bestil en forsker til Forskningens Døgn
Kan du samle et publikum på mindst 20 personer, så har du mulighed for gratis at få besøg af en forsker under videnskabsfestivalen Forskningens Døgn i uge 17.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
en flot hane
en der bander og svovler
tegnet illustration
en fugl i hånden
er bedre end ti på taget
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004