Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gælde

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
gælde vb., -r, gjaldt, har gjaldt el. gældt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gælde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, gjaldt, gjaldt (eller gældt) [ˈgεlə] • præteritum: [ˈgjalˀd] eller [ˈgalˀd] • præteritum participium, gjaldt: [ˈgjalˀd] eller [ˈgalˀd] • gældt: [ˈgεlˀd] norrønt gjalda, oldengelsk gieldan 1 være gyldig; have gyldighed være i kraft | stå ved magt 1.a være rigtig for; være tilfældet for omfatte 2 dreje sig om angå | vedrøre 2.a være mål for en konkurrence, et spil eller et væddemål 3 være meget vigtigt; være af afgørende betydning 4 have værdi som; anses for det gælder livet eller det gælder liv eller død det er livsvigtigt; det er af allerstørste betydning gælde til Wandsbek eller gælde ad Wandsbek til ikke kunne stå for en nærmere, kritisk undersøgelse, særlig modstand, el.lign.; ikke være noget værd ikke holde en meter | ikke holde vand gøre ansvar gældende gøre nogen juridisk ansvarlig for noget gøre gældende 1 udøve eller tage i anvendelse, især for at opnå noget 2 påpege; hævde; argumentere for 3 jura fremsætte et juridisk krav 4 give gyldighed gøre sig gældende 1 gøre sig bemærket; hævde sig ved at være blandt de bedste el.lign. 2 være til stede; være relevant

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • gælde: være gyldig, være i kraft; angå, , være rettet imod, dreje sig om, stå på spil

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
gælde,1  I. gælde, v. præs. -er (Høysg.AG.90); præt. (jf. Sandfeld.S.273) gjaldt (JFriis.208. Storm.SD.145. Ing.EF.V.4. Buchh.UH.107) ell. (nu især dagl.) galdt (Holb.Paars.38. Høysg. AG.90. Wess.68. HCAnd.AV.156. Pont.LP. VIII.54. jf. Esp.§175c. Dania.IX.39) ell. (nu l. br. i rigsspr., jf. dog Saaby.
gælde,2 II. gælde, v. se gjalde.
gælde,3 III. gælde, v. se III. gilde.
gælde,4 IV. gælde, v. se II. gælle.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 45. Indledende bemærkninger
De gældende retskrivningsreglers indledning om kommasætning
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Hvad er en sætning?
Lære om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

et lån med en rente på 2 procent
Hvis jeg skal skrive om et lån med en rente på fx 2 procent, skal jeg så skrive 2-pct.s lån eller 2-pct.s-lån? Og kan man også skrive 2-pct. lån, 2-pct.-lån, ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
hvornår blev Kjøbenhavn til København?
Engang skrev man Kjøbmand, Kjøbenhavn, Kjerteminde osv. samt Sverrig (for Sverige). Hvornår ændrede man stavemåden fra Kjøbenhavn til København osv., og ...
7-9-13; 7,9,13; syv-ni-tretten; syv, ni, tretten
Skal der komma eller bindestreg i besværgelsen 7-9-13?
almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?

SprogbrevetDR

Huller i sproget
af Erik Hansen, februar 1995
Økonomisk kaos
af Erik Hansen, marts 1990
Hvad er en student egentlig?
af Erik Hansen, marts 1991
Udtale
af Erik Hansen, januar 1995
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, april 1995
Udtale
af Erik Hansen, marts 1986
Check, tjek og tjekker
af Erik Hansen, marts 1986
Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Udtale
af Erik Hansen, april 1991
Far og fader
af Erik Hansen, april 1991

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Dansk tegnsprogs historie

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
[1]

Nyheder

Nyheder

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holder foredrag om taler(u)sikkerhed i tegnsprog
Fredag den 7. april 2017 er der foredrag om dansk og japansk tegnsprog i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).
Islamistiske ord
Politiets Efterretningstjeneste (PET) fraråder uhensigtsmæssig brug af islamistiske ord som terrorister kan bruge til at retfærdiggøre voldelige handlinger.
Danske retningsadverbier og rumlig orientering – eller: Hvorfor siger de ud til Odense?
Henrik Hovmark holder foredrag om danske retningsadverbier på Selskab for Nordisk Filologis møde torsdag d. 11. september 2008.
Kommunikations- og Sprogforum 2008
Temaet på Kommunikations- og Sprogforum 2008 er "videnskommunikation".
Tøndering
Indbyggerbetegnelser på sproget.dk
Under Råd og reglers ordlister kan man nu også finde en liste over danske indbyggerbetegnelser. Her kan man fx se at en person fra Ribe kaldes en "ripenser".
Hvordan opstår et ordsprog?
Asgerd Gudiksen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet forklarer hvordan ordsprog er opstået, og hvor længe de har eksisteret.
”Pludr” – et spil om ord
”Pludr” er et netbaseret spil om ord, og det er gratis at spille.
Maskinoversættelse mellem dansk og svensk på nettet
Et nyt gratis maskinoversættelsessystem mellem fx dansk og svensk er nu tilgængeligt på internettet.
Der er stadig lang vej til sproglig ligestilling i Sydslesvig
Det danske mindretal i Sydslesvig fastslår at der stadig er meget at gøre for de tyske myndigheder og i offentligheden generelt for at fremme den sproglige ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
infoark
Infoark2
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007