Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: høj

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. høj sb., -en, -e, -ene
2. høj adj., -t, -e

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

høj1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈhʌjˀ] norrønt haugr, oldhøjtysk houg; afledt af adjektivet høj 1 (mindre) forhøjning i landskabet, typisk afrundet og med jævnt skrånende sider • både om en naturligt dannet og en menneskeskabt forhøjning bakke | bjerg 1.a overført noget der i formen minder om en sådan forhøjning høj2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈhʌjˀ] • i de fleste sammensætninger “høj-”: [ˈhʌj-] se også højst norrønt hór, hár, oldengelsk heah 1 med forholdsvis stor udstrækning i lodret retning lav stor 1.a med en bestemt udstrækning i lodret retning 1.b med forholdsvis stor udstrækning fra bund til top • om åbning, hul el.lign. lav 1.c med forholdsvis stor udstrækning i længden – sjældent lang lav 2 med en forholdsvis stor værdi på en eksisterende eller tænkt skala; af stor størrelse, omfang el.lign. lav stor 2.a stor, omfattende, væsentlig el.lign. 2.b overført intens; stærk; forbundet med positive, varme og glade følelser 3 placeret eller beliggende oppe i forhold til omgivelserne, underlaget eller den normale position 3.a som går langt op 3.b placeret nær ved overkanten, fx øverst på en side eller en liste 3.c overført beliggende på et sted mod nord nordlig 4 med stor lydstyrke kraftig lav 4.a med almindelig talestemme, fx i modsætning til hvisken læse højt 5 placeret i den øverste del af et hierarki, en rækkefølge el.lign. opstillet efter fx (social) status lav 5.a som substantiv person med en (social) status i den øverste del af et hierarki 5.b særlig god, avanceret, udviklet el.lign. • fx med hensyn til kvalitet, moral eller videnskabeligt niveau 5.c udviklet forholdsvis meget; ikke primitiv • om levende organisme højerestående 6 i et toneleje med forholdsvis hurtige lydsvingninger lys dyb 7 påvirket, især opstemt, pga. indtagelse af narkotika eller andre rusmidler – kendt fra 1966 skæv 8 klar og skyfri • om himlen 9 søfart meget tæt op mod vindens retning de høje herrer se herre det høje eller det højeste himlen opfattet som opholdssted for fx guder eller engle højt spil se højt spil i det højeste i det mest ekstreme tilfælde; i bedste fald; som det maksimale højst når/hvis det går højt se på de høje nagler se nagle1 på høje tid se tid på sit/det højeste på højdepunktet eller i sin kulmination, fx med hensyn til udvikling, popularitet eller omfang tale (for) højt om se tale2 være højt oppe overført være i meget godt humør, evt. pga. påvirkning af fx alkohol; være meget glad eller optimistisk – uformelt være langt nede

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • høj: bakke, tue, tinde, højde, højdedrag, ås
  • høj: lang, stor, stærk, velvoksen, granvoksen; betydelig; højtstående, overordnet, af høj rang, fornem; fremrykket, højtliggende; inderlig, ophøjet; kraftig, larmende, lydelig, skingrende; påvirket, skæv

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • høj høj adj. (1966) (ny brug) påvirket af narkotika
  • høj femmer høj femmer forb. (2006)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Høj,1 I. Høj, en. flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (vAph.Nath.III.446. Feilb. Thorsen.73). (glda. høg, høw, æda. høgh, run. håugR, hǿgR, sv. hög, no. haug (jf. After-, Efterhoug), oldn. haugr, eng. (i stednavne) how, ty. (i bjergværksnavne) haug(k); egl. substantivering af II. høj
høj,2 II. høj, adj. Høysg.AG.8.   (uden for forb. i højen sky (se u. bet. 1.2) især arkais.) gl. bøjningsform (egl. akk. m. ent.) højen (Moth.H370. *ved høien Mast. Ew.(1914).III.187. med høyen Røst. Agre.RK.10. *ved høien Juul. Oehl.HK.159. *i højen Sal. Grundtv.PS.I.444. U Birkedal. (StSprO.Nr.76.11))
høj,3 III. høj, interj. se hoj.
hoj hoj, interj. (ogs. skrevet høj. Hostr. G.11. undertiden gentaget: hojhoj). (ænyd., sv. d. s., no. hoi, eng. hoy, ty. (a)hoi; jf. ahoj, ohoj, hoja, hojsa samt IV. hej, II. halløj ofl.)  1) udraab, der anvendes for at vække ens opmærksomhed, for at udtrykke overraskelse, protest olgn. ell. som en slags (udannet) undskyldning:

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
1. Hvilke opslagsord?
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
[1]

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

forholdsvis og uforholdsvis
Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange ...
kommitteret
Kan man i et privat firma bruge betegnelsen kommitteret om en person som er fratrådt, men som stadig er tilknyttet firmaet ved at have enkelte opgaver? Eller ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
forholdsvis og komparativ
Kan man bruge forholdsvis med en efterfølgende komparativ?
genitiv-s i Frelser-s
Skal Frelser skrives med eller uden genitiv-s i denne tekst: Præst: "Ja, frels os, beder vi dig, Herre, fra alt, hvad der er ondt, og giv os fred i vore dage. ...
kursen på aktier
Jeg har observeret, at betydningen af ordet kurs i forbindelse med aktier tilsyneladende har ændret sig. Tidligere betød ordet 'prisen på et værdipapir udtrykt ...
latterlig som positivt forstærkerord; latterlig som gradsadverbium
Jeg er stødt på overskriften "Ny koreansk restaurant på Vesterbro laver latterligt gode burgere". Kan man virkelig bruge latterlig på den måde?
lovpligtige eller lovpligtigt
Hedder det 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtige netop i Danmark?' eller 'Hvorfor er vinterdæk ikke lovpligtigt netop i Danmark?'

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?

SprogbrevetDR

Rimelig
af Jørn Lund, september 1994
Nøden er stor
af Erik Hansen, august 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1986
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Nye forstærkere
af Erik Hansen, juni 1989
Forkortelser
af Erik Hansen, marts 1991
Kort
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1991
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Lavpraktisk — et praktisk ord?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Næst- eller anden-
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Unge taler færre sprog
Erhvervslivet mangler sproguddannede medarbejdere fordi sprogfagene fravælges.
Forskellig tilgang til modersmålsundervisning i Danmark og Sverige
En undersøgelse foretaget af Anvendt KommunalForskning (AKF) fastslår forskelle i tilgangen til modersmålsundervisningen af indvandrerelever i Danmark og ...
Ordbogsapp skaber debat om normer for udtale
I en ny app kan man høre hvordan ord udtales på rigsdansk. Men normer for udtale kan true dialekters overlevelse yderligere, mener Modersmål-Selskabet. ...
Danmarks bedste undertekster!
Hele den danske undertekstningsbranche har været med på råd, og nu lancerer Forum for Billedmedieoversættere de første fælles danske retningslinjer for ...
Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
Forelæsning om sproglige vanskeligheder
Forelæsning på Århus Universitet om sammenhængen mellem pragmatiske vanskeligheder og skader i højre hjernehalvdel.
Foredrag om Lis Jacobsen: en tornado i dansk filologi
Selskab for Nordisk Filologi afholder torsdag d. 7. okt. foredrag om Lis Jacobsen, grundlægger af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, aktiv ...
Sprogguide eller sprogforvirring?
Malene Wismar, cand. mag. i dansk og uddannelsesstudier, har i forbindelse med sit speciale undersøgt en række sprogguider for at se på deres anvendelighed. ...
Prisoverrækkelse i Gang i sprogets klummekonkurrence
Sprogglæden blomstrer hos landets 8.- og 9.-klasser. 61 klasser fra i alt 54 skoler fra hele landet har bidraget med 352 klummer i forbindelse med Gang i ...
Vind 500.000 kr. i konkurrence om sprogværktøjer
Nordisk Ministerråd har udskrevet en konkurrence om produkter der kan anvendes i Nordisk Ministerråds satsning på at styrke børn og unges forståelse af dansk, ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Indhold og opbygning
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
Links
sproget.dk's linksamling