Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: e-

Mente du: -e| e| ef-| ek- | se flere forslag | ep-| be-| de-| re-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
E sb., E’et, E’er, E’erne (et bogstav)
e sb., e’et, e’er, e’erne (et bogstav; en tone)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

e- præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈeˀ-] eller [ˈiː-] kendt fra ca. 1992; efter engelsk e-, afkortning af electronic 'elektronisk' som er eller foregår elektronisk, fx via internettet eks-1 præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1, eks- og ex-: [εgsˈ-] • ef-: [efˈ-] eller [εfˈ-] • e-: [eˈ-] eller [εˈ-] • betydning 2, eks-: [ˈεgs-] foran c: ex-, foran f: ef-, i visse ord foran konsonant: e- fra latin ex 'fra, ud af' 1 bruges for udtrykke at noget eller nogen bevæger sig ud eller bort, eller for at udtrykke at noget eller nogen løses, fjernes, udelukkes el.lign. in- ekstra- 2 tidligere; forhenværende

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • affekter(e)t: skabagtig, kunstig, kunstlet, maniere(re)t, uægte, forceret, anstrengt, tvungen, skruet, unaturlig, påtaget, søgt, forstilt, krukket, opstyltet, tillavet, tilgjort, teatralsk, pretiøs, jf. overspændt
  • anse(e)lig: antagelig, betydelig, betragtelig, betydningsfuld, værd at tage (med) i betragtning; velvoksen, stor, statelig, imponerende, imposant, konsiderabel
  • bevis(e)lig: vidnefast, notorisk, vitterlig, reel, påviselig, påtagelig, faktisk, jf. åbenbar
  • blaser(e)t: livstræt, desillusioneret, ligeglad; jf. ligegyldig
  • blegn(e): blære, blase, vable
  • blondin(e): lyshåret mand (kvinde)
  • broder(e)ramme: tamburin
  • diar(r)é, diar(r)e: durkløb, tyndskid, løs afføring, pistolskid, sprutskid, myldremås
  • enig(e): overensstemmende, samstemmende, samdrægtige, i harmoni
  • fiancé(e): forlovet, (brud)gom
  • forgab(e)t: se forelsket
  • forpligt(ig)e: nøde, tvinge, binde, forbinde, obligere, obstringere
  • forpligt(ig)e sig til: love, påtage sig, gå ind på, binde sig til, skrive under på; sværge på
  • forskellig(e): forskelligartet, uensartet, broget, blandet, varieret, varierende, variabel; afvigende, delte (meninger), jf. anderledes, ikke ens, uens, umage, ulig, uoverensstemmende, divergerende, modstridende; adskillige, flere, diverse, alle hånde
  • gonor(r)é, gonor(r)e: blennorragi, blennor(r)e, dryppert
  • has(e): knæhule; frugtskal, frugthylster
  • himmerig(e): Himlen, Eden, Elysium, Paradis, de saliges boliger, de evige græsgange, de evige jagtmarker
  • indvi(e): inaugurere, sakrere, døbe, se vi(e)
  • indvi(e) i: delagtiggøre i
  • mørk(e)lagt: gedulgt, camoufleret, sløret, hemmeligholdt, som der ingen oplysninger gives om, som man ikke lader komme til andres kendskab, som holdes hemmelig, hemmeligstemplet, som der intet siver ud om, fortiet; jf. top- secret, tys-tys, i (al) hemmelighed, lyssky, jf. skjule, skjult
  • plir(r)e: se blinke
  • pøns(k)e på: overveje, påtænke, planlægge, have i sinde, udspekulere, udtænke, udpønse
  • reserver(e)t: tillukket, forbeholden, tilbageholdenide), noli me tangere, indesluttet, afstandtagende, kølig, afmålt; forbeholdt, lagt til side (til)
  • slump(e)træf: held, lykketræf, slumpelykke, svineheld, tilfælde, chance
  • tilhører(e): publikum, auditorium, tilskuere)
  • langt tøjr(e)slag: frit spillerum
  • uanse(e)lig: ubetydelig; ringe, betydningsløs; prunkløs, dagligdags, hverdagsagtig, almindelig, kommunefarvet, grå, i sæk og aske, upåfaldende, glansløs, fordringsløs
  • uforudse(e)lig: uberegnelig, tilfældig, uventet
  • undse(e)lig: se blufærdig, se forlegen
  • utallig(e): talløse, innumerabel, et hav af, oceaner af; jft. umådelig
  • tage på vej(e): hidse sig op, støje, skænde, lamentere, bruge mund
  • zombi(e): slangegud; genopvakt lig, genganger, spøgelse; bussemand, drillenisse; mærkelig person, sløv fyr
  • ægtevi(e): se vie
  • århundred(e): sekel, hundredår, tidsalder

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • DTP'e DTP'e vb. (1993) udføre desktoppublishing
  • BZ'e BZ'e vb. (1982) at besætte, ulovligt at tage saneringsmodne tomme ejendomme i brug til bolig
  • e- e- adj. (o. 1998) (øget brug) elektronisk og på internettet
  • e-bog e-bog sb. (1998) bog i elektronisk format
  • e-bogs-læser e-bogs-læser sb. (2000) elektronisk apparat der bruges til at læse e-bøger med
  • e-boks e-boks sb. (2001) system hvormed man elektronisk kan modtage post fra bl.a. offentlige myndigheder, elektronisk postkasse
  • e-brev e-brev sb. (1994) elektronisk brev
  • e-cigaret e-cigaret sb. (2007) elektronisk cigaret
  • e-damp e-damp sb. (2013) damp fra en e-cigaret
  • e-damper e-damper sb. (2013) person der ryger e-cigaretter

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
4. Dobbeltformer
5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver

Typiske problemer

Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

imperativ af åbne
Hedder det: "Åbn en lønkonto" eller "Åben en lønkonto".
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
komma foran hvor
Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: "I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter ...
kvindelig omskæring og æresdrab
Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. ...
linje el. linie
Hvornår og hvorfor blev linje den eneste korrekte staveform?
mænds og kvinders kulør og glæde ved hinanden
Hvad hedder det når en person får sin ungpigekulør igen - og der er tale om en mand? Hvad kalder man en kvinde der er glad for mænd, hvor man i den samme ...
ny el. nye
Hedder det den ny lov eller den nye lov?
orddelen -hed
En af mine indvandrerelever har spurgt mig hvad -hed betyder i ord som danskhed, dumhed, kærlighed. Jeg vil lade spørgsmålet gå videre til jer.
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
pervasiv
Jeg har tænkt mig at bruge ordet pervasiv i teknologiske sammenhænge, jf. eng. pervasive computing. Det handler om teknologi som er overalt i vores hverdag, fx ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Emballage
Hvordan udtaler man ordet "emballage"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994
Udtale
af Erik Hansen, januar 1995
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Fremmede navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Navne
af Erik Hansen, oktober 1985
Udtale
af Erik Hansen, september 1986

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ny e-slangordbog om sport og spil
I en ny slangordbog kan du læse om slangord der er tilknyttet kategorierne sport og spil. Skal du være ekstra god til næste bankoaften, eller forstår du ikke ...
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Nye ord i dansk — 10 år på nettet
Nyt fra Sprognævnet 2017/3 er netop udkommet. Det handler bl.a. om et ordbogsjubilæum, om kommapraksis i dag og om skrivearbejdet i det offentlige
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Symposium: Questioning Questions — in Language, Culture and Cognition
Torsdag den 15. november inviterer Roskilde Universitet til forskningssymposium.
Årets ord 2017 — send dit forslag ind
Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder Dansk Sprognævn forslag til årets ord 2017.
Sådan skriver vi … eller gør vi?
Case søges til ph.d.-projekt om sprogpolitikker på organisationsniveau. Har I gjort en indsats for at forbedre sprogbrugen i jeres skrevne tekster? Og har I ...
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
EU's sprogpris uddelt til kvinderne bag sprogligt undervisningsprogram
Annie Nielsen og Gry Clasen har modtaget EU's sprogpris for undervisningsprogrammet "Vores fællessprog", som er et gratis e-læringsredskab til dansk sprog og ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Vidensdeling/videndeling
-t eller -ede
Vidensdeling/videndeling
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Vejledning til skemaet
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Links
sproget.dk's linksamling
Det danske Schwa