Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: grund

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. grund sb., -en, -e, -ene, i sms. grund-, fx grundareal; gå til grunde; i grunden; på grund af (fork.: pga. el. på gr. af); i bund og grund
2. grund (el. grundet) adj., -t, -e (fladvandet); grundt vand

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

grund1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈgʁɔnˀ] • i sammensætning: [ˈgʁɔn-] betydning 1- 3 og 5: norrønt grund, betydning 4: norrønt grunnr, ordet er opstået ved sammenfald af flere forskellige ord 1 landjorden som et underlag man kan stå fast på • modsat vand, sump el.lign. 1.a overført grundlag som giver (u)sikkerhed 1.b landområde eller territorium 2 fast forankret grundlag som noget dannes ud fra eller bygges på basis 2.a overført udgangspunkt hvorfra noget udvikler sig 2.b kunst farvelag som danner bagvedliggende kontrast til en figur eller et mønster baggrund | bund 3 mindre, afgrænset jordområde der er beregnet til bebyggelse grundstykke byggegrund 4 parti på sø- eller havbunden der ligger forholdsvis nær ved vandoverfladen og gør sejlads farlig 5 grundlag som forårsager, motiverer eller forklarer et forhold, en opfattelse, en handling el.lign. årsag af hjertens grund dybt og inderligt – gammeldags den fjerneste anelse (lyst, grund, ..) den mindste anelse (lyst, grund, ..) det stille vand har den dybe grund talemåde et menneske der ikke siger så meget eller ikke gør sig særlig bemærket, kan følelsesmæssigt eller intellektuelt være rigt udviklet gå til grunde 1 blive fuldstændig ødelagt; blive udslettet 1.a overført blive fysisk og psykisk nedbrudt, fx pga. problemer eller misbrug i bund og grund 1 faktisk; når alt kommer til alt i virkeligheden 2 helt igennem; fuldstændig i grunden 1 i virkeligheden (når man ser bort fra de ydre omstændigheder); inderst inde egentlig | ret beset 2 bruges for at nedtone et synspunkt eller tøvende indrømme noget – især talesprog ved nærmere eftertanke | faktisk 3 bruges for at angive et skift i emne eller synsvinkel – især talesprog for øvrigt | for resten ligge til grund være årsag til eller udgangspunkt (for) lægge grunden overført danne det grundlag som noget kan udvikle sig ud fra senere lægge til grund overført bruge som grundlag for en beslutning på grund af 1 som følge af; forårsaget af – Forkortelser: pga. på gr. af fordi der er | fordi det er 2 af hensyn til; for nogens eller nogets skyld – Forkortelser: pga. på gr. af på gyngende grund overført i en situation hvor man føler sig usikker eller tvivler sejle på grund = støde på grundsjældent støde/gå på grund 1 støde mod havbunden med et skib så det sidder fast og evt. bliver skadet grundstøde 1.a overført lide nederlag; mislykkes forlise grund2 eller grundet adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) grund: -t, -e; grundet: -, grundede grund: [ˈgʁɔnˀ] • grundet: [ˈgʁɔnəð] med ringe vanddybde • om farvand, bl.a. sejlløb fladvandet grunde1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈgʁɔnə] 1 behandle med et beskyttende eller dækkende lag farve eller lak inden den egentlige maling finder sted 2 have eller anføre noget som grundlag for eller årsag til; basere (på); bygge (på) 3 få noget, fx en by eller en institution, til at begynde at eksistere som en samlet enhed – gammeldags grundlægge grunde sig på/i overført have som årsag eller udgangspunkt; basere sig på; bygge på grunde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈgʁɔnə] tænke nøje over spekulere | fundere

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • grund: jord, jordbund, grundvold, grundlag, jordsmon, terræn, territorium, gebet, areal, tomt, byggegrund, byggeplads; basis; grundstykke, jordstykke, plet, have; årsag, anledning, bevæggrund, fornuftgrund, argument, motiv; afgrund, bund, dyb

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Grund,1 I. Grund, en ell. Yderst sjælden, enestående forekomst et (Handels- og Industrie-Tid.1803.440). Høysg.AG. 5. flt. -e ell. (nu kun dial. (og vulg.: ORung. SS.130)) -er (LTid.1723.362.1724.472. vAph. (1759). UnivBl.I.381 (nordsjæll.). Feilb.).   gl. bøjningsform (egl. dat. ent. og gen. flt.) grunde i forb. af, i, paa, til grunde, se u. bet.
Grund,2 II. Grund, en. (glda. d. s., no. grun, tænkning, grune, formodning, jf. fsv. grun, mistanke, oldn. grunr, m., formodning, tvivl, mistanke; oprindelse uvis; jf. II. grunde   nu kun dial. og opfattet som hørende til I. Grund 4.6) i udtr. som have en ond grund til olgn., egl.: have formodning om, at en anden ikke mener en det godt, ikke vente noget godt af ham; derefter: være fjendtligt, uvenligt sindet mod; have et fjendtligt sindelag over for. Moth.G275.
grund,3 III. grund, adj. (ænyd. d. s. (i bet. 1 og 2.1), glda. grwnd (i bet. 1: PLaale. nr.445.1152), oldn. grunnr (i bet. 1); til I. Grund 3.1; jf. III. grunde, II. grundet)  1) om vand, især sejlløb: som har en (forholdsvis) ringe dybde; lavt; spec.: som er saa lavt, at man kan vade (køre, ride) over det;

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

på grund af at og fordi at
Kan I ikke afgøre en dyst mellem min far og mig? Min far mener at man sagtens kan sige på grund af at, men jeg mener nu at det er lige så galt som at sige ...
begrund af; på grund af
Jeg ved at man kan sige på grund af, men kan man også sige begrund af? Det er der mange der gør! Og min dansklærer i gymnasiet sagde at det var helt korrekt.
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
genitiv-s i Frelser-s
Skal Frelser skrives med eller uden genitiv-s i denne tekst: Præst: "Ja, frels os, beder vi dig, Herre, fra alt, hvad der er ondt, og giv os fred i vore dage. ...
hun ser ked ud af det
Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
danskmarokkaner el. marokkanskdansker
Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er ...
datoer
I mange it-systemer er datoformatet typisk år-mm-dd. Traditionelt er dansk datoformat vel dd-mm-år. Hvilke anbefalinger har Dansk Sprognævn på dette område?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Ordudvælgelse
Hvordan udvælges opslagsord til Den Danske Ordbog?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?

SprogbrevetDR

Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Sprogprisen 1990
af Erik Hansen, juni 1990
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Racisme
af Erik Hansen, april 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Da farmor var pige
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Kronik om retskrivning og prøveresultater
Berlingske Tidende bragte d. 25. april en kronik som diskuterer grundene til at skoleelever klarer sig dårligt i prøver i dansk.
Vi dræber sprogene
I anledning af den Internationale Modersmålsdag den 21. februar skriver Ole Stig Andersen, redaktør for Sprogmuseet.dk, om nogle af grundene til at der ...
Vokaler gør det svært at lære dansk
Danske børn er langsommere til at opbygge et ordforråd end børn fra andre lande. Det kan man læse i en artikel fra Videnskab.dk den 13. maj 2011.
Når et sprog dør, mister vi et uerstatteligt kunstværk
Omkring 40 procent af verdens sprog er i fare for at forsvinde. Når et sprog dør forsvinder en kultur og en forestillingsverden, som vi aldrig kan få igen.
Er Breiviks tekst et manifest, et dokument eller blot tilfældige skriblerier?
Det er ikke ligegyldigt hvilke ord vi bruger til at beskrive virkeligheden. På Videnskab.dk kan du læse om journalisternes ordvalg efter juli måneds ...
Drømmen om et verdenssprog
I århundreder har mennesker på jorden drømt om vi alle sammen skal kunne forstå hinanden ved at tale og skrive det samme sprog.
Ny norsk taleteknologi kan få flere i arbejde
Talegenkendelse er sagen for de mange nordmænd der hidtil ikke har kunnet få arbejde da de af forskellige grunde er ude af stand til at bruge et tastatur.
NyS 42 ”Dansk talesprog” er udkommet
NyS 42 er det første NyS-bind fra 2012. Det er et temanummer om dansk talesprog med fokus på grammatik og forholdet mellem grammatik og fonetik.
Skibelund Krat-brochure
Foredrag: Hvorfor skal barnet hedde sådan?
Den sociolingvistiske studiekreds inviterer til foredrag om børnenavne.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tryk
Mål & Mæle 19:2, 08/1996
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Links
sproget.dk's linksamling