Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: nus

Mente du: nu| anus| knus| snus | se flere forslag | bus| mus| nys| dus| fus| gus| hus| jus| lus| nas| nul| næs| nøs| pus| rus| sus| tus| vus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
nus sb. (itk.), nus, -sene

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

nus substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ubestemt form pluralis: - [ˈnus] dannet af nusse 1 det at nusse – sjældent 2 kært lille barn eller dyr – sjældent pus 3 snavs; uordentlighed – sjældent nu1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈnu] se adverbiet nu 1 den aktuelle tid som man befinder sig i netop i dette øjeblik 2 kortvarigt eller flygtigt øjeblik moment i ét nu i løbet af ganske kort tid; på et øjeblik i næste nu i næste øjeblik; umiddelbart efter i samme nu i samme øjeblik; samtidig leve i nuet være optaget af at få det bedste ud af livet i det aktuelle øjeblik, uden at lægge planer eller bekymre sig unødig nusse verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈnusə] vist fra nedertysk nussen 'være langsom, give sig god tid' 1 kæle for kærtegne 1.a passe og pleje omhyggeligt pusle 2 sysle med noget på en omstændelig, ikke særlig målrettet måde, fx for fornøjelsens skyld pusle | nørkle 2.a bevæge sig omkring uden at have noget særligt at bestille

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Nus Nus, et ell. (nu næppe i rigsspr.) en (Moth.N82 (Moth.1N81: et). VSO. Feilb.). (ogs. Nusse (især som kælenavn). ENielsen-Stevns. Som du saar –. . 137. jf. ogs. Gribenusse u. Gribbenille). flt. d. s. ell. -ser (VSO. Feilb.; nu vist især i bet. 2-3). (m. h. t. bet. 1 jf. ænyd. no(e)ss (i tiltale ml. elskende), dial. (fynsk, loll.-falstersk)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

hvad nu hvis
Skal der være komma foran hvis i udtrykket "Hvad nu hvis ..."?
2000'erne
Jeg har læst en tekst hvor der stod "1990'erne og 2000'erne". Hvordan udtales skrivemåden 2000'erne?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
akvarium
Jeg har læst at stavemåden akvarie nu er blevet korrekt. Er det rigtigt?
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bræselætter
Er "bræselætter" det samme som "armbånd"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?

SprogbrevetDR

Tak for nu!
af Erik Hansen, januar 1986
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Sidst og senest
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Racisme
af Erik Hansen, april 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt fra Sprognævnet
Efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet er udkommet.
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Vinderne af Den Europæiske Sprogpris 2017 er fundet
Projekterne ’Lær dansk med rap’ og ’Wise Words’ vinder Den Europæiske Sprogpris 2017 for deres nye måder at gå til sprogundervisning på.
Nye svar fra Sprognævnet på sproget.dk
Nu er der tilføjet 31 nye svar til sproget.dk's samling af svar fra Sprognævnet.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Nyt fra Sprognævnet 2018/3: -ish og -agtig, moreller og Alzheimers
Nu kan du læse efterårsnummeret af Nyt fra Sprognævnet.
Høring om den sprogteknologiske udvikling
Folketingets Kulturudvalg holder en åben høring onsdag den 29. marts 2017. Dansk Sprognævn deltager med indlæg og i debatpanelet.
Afskedsforelæsning ved Hartmut Haberland, Roskilde Universitet
Forelæsningen holdes den 31. januar 2018 og har titlen "Og hvad har vi nu lært af det? — Over 10 års forskning i internationalisering og flersprogethed".
Er det slut med feta?
Ordet feta er forbeholdt feta produceret i Grækenland. Danske oste af samme type skal hedde noget andet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000