Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ske

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ske sb., -en, -er, -erne; bide skeer med; tage skeen i den anden hånd
2. ske vb., sker, skete, sket

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gudskelov eller gud ske lov adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈgusgəˈlɒw] eller [ˈguð-] sammentrækning af gud (skal) ske 'have, få' lov 'pris' bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde heldigvis | hvor er det heldigt .. ske1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈsgeˀ] norrønt skeið egentlig 'kløvet træstykke' redskab af metal, træ, plastic el.lign. bestående af et skaft med en bredere fordybning i enden; bruges især til at spise eller øse mad op med bide skeer med overført have at gøre med; handle eller arbejde sammen med; konkurrere med ligge i ske overført ligge meget tæt sammen, ryg mod mave, som to skeer i en skuffe – uformelt skulle have noget ind med skeer overført skulle have noget forklaret på en langsom og udførlig måde (fordi man er langsomt opfattende) tage skeen i den anden hånd overført ændre fremgangsmåde, taktik eller adfærd (fordi den tidligere anvendte er uønsket, har vist sig uheldig e.l.) ske2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -te, -t [ˈsgeˀ] fra middelnedertysk schen, geschen 'hænde', af en rod med betydningen 'springe frem' 1 foregå eller finde sted uden at der er nogen tydelig forestilling om at der ligger en aktiv eller viljesmæssig handlen bag • om begivenhed eller udvikling indtræffe 1.a finde sted af og til; foregå gentagne gange • om begivenhed eller handling forekomme | hænde 1.b blive gjort, foretaget, udført el.lign. • om handling der er besluttet 1.c uventet finde sted og påvirke eller ændre nogen eller noget (afgørende og uønsket) • om handling eller hændelse tilstøde | overgå der skal/må ske noget bruges for at udtrykke at nogen ønsker eller sørger for at der (hele tiden) foregår noget der er nyt, anderledes, underholdende el.lign. gud ske (tak og) lov bruges for at udtrykke from taknemmelighed, lettelse eller glæde gudskelov ske fyldest blive håndhævet; blive opfyldt eller opnået sket er sket bruges for at udtrykke at noget der er sket, ikke lader sig ændre, og at man må finde sig i det være sket med nogen/noget være slut med nogen/noget; ikke være til at ændre for nogen eller noget -ske suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -n, -r, -rne [-sgə] fra nedertysk -sche, substantivsuffiks i femininum af adjektivsuffikset -sch der svarer til nordisk -sk, sammenblandet med det feminine suffiks -se af oldfransk -esse 1 betegner en kvinde med en bestemt stilling, uddannelse, (fritids)beskæftigelse el.lign. • også om titel for en sådan kvinde -inde 1.a betegner en mand med en stilling eller uddannelse der oprindelig kun var forbundet med kvinder • også om titel for en sådan mand 2 betegner en kvinde med en bestemt rolle, funktion eller egenskab -sk suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -, -e -sk: [-sg] • -isk: [-isg] sideform: -isk norrønt -skr, engelsk -ish; oprindelig 'overensstemmende med, stammende fra' 1 vedr. eller knyttet til -lig | -agtig | -al | -an 1.a med tilhørsforhold til et bestemt land eller til en bestemt by, institution el.lign. 2 med et bestemt udseende, en bestemt karakter, el.lign. -lig | -agtig | -al | -an

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ske: finde sted, gå for sig, stå på, hænde, hændes, indtræde, indtræffe, passere, komme til, tildrage sig, begive sig, forekomme, forefalde, påkomme, føje sig, times, træffe sig, vederfares, overgå, arrivere, tilstøde; gå til, gå i svang, foregå, hengå, udspille sig; ske fyldest, fuldbyrdes, opfyldes
  • ske: bårne-, dessert-, spise-, teske, slev

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
kanske kanske, adv. kan skée. Høysg.AG.100. (tidligere ogs. skrevet i 2 ord: kan(d) ske.ogs. (som gengivelse af dial. ell. vulg. udtale) kaske Hjortø.Syner.(1899).140. And Nx.DM.III.1. CHans.S.188. OrdbS.(Sjælland). Brenderup.§47,1. – dial. (vulg.) m. forsk. udvidede former, især (jf. kan byde sig.
maaske maaske, adv. Høysg. AG.100. ofte (i bet. 1.2 og 1.4) mer ell. mindre tryksvagt: (tidligere ogs. skrevet i to ord: maa ske. Holb.Jep.III.2. sa.Heltind.I.54. Høysg.AG. 58. – nu kun arkais. maa vel ske. Gram. Breve.71. PVJac.Trold.23. JakKnu.CD.140. jf. u. III. maatte 1.2.dial., vulg. ogs. (jf. u. kanhænde, kanske
maaske maaske, adv. Høysg. AG.100. ofte (i bet. 1.2 og 1.4) mer ell. mindre tryksvagt: (tidligere ogs. skrevet i to ord: maa ske. Holb.Jep.III.2. sa.Heltind.I.54. Høysg.AG. 58. – nu kun arkais. maa vel ske. Gram. Breve.71. PVJac.Trold.23. JakKnu.CD.140. jf. u. III. maatte 1.2.dial., vulg. ogs. (jf. u. kanhænde, kanske
Ske,1 I. Ske, en. Høysg.S.91. ( Sked. Kyhn.PE.56. Pflug.DP.542.1104. DenForlorneGabelsSvane-Sang.(1772).3. jf. Væv(er)-ske(d)). flt. -er Høysg.AG.129.144. (ænyd. ske(d), glda. skedh (Dyrerim.81), æda. sketh (Harp.Kr.30.51. AM.187), sv. sked, no. skje (no. dial. skei, ogs.: kløvet træstykke), oldn.
Ske,2 II. Ske, en, et. se Skæv.
ske,3 III. ske, v. Høysg.AG.93. præt. -te (Bagges.NK.38. Molb.Dagb.132. JJensen.Da.Sproglære.(1833).146. Holst.R. UnivBl.I.388. Brenderup.§192. Flemløse.16. jf. MO.) ell. (nu næppe i rigsspr.) -de (Moth.S264. Brors.43 ( Danner rim med Vrede). Høysg.AG. 93. Mall.SgH.102 (1834: skeete). JBaden. Gram.144. Mynst.Præd.I.30.193.204.209.213 ofl. HCAnd.Breve.I.16. VSO. jf. Feilb. Thorsen.111. samt Aarb.1867.374. EJessen.Gram. 126.133.
-ske,4 IV. -ske, suffiks. flt. -r. (glda. d. s. (fx. i brefførerske, efterleffuerske olgn.), sv. -ska, no. -ske; fra mnt. -sche, subst.-suffiks til adj.-suffikset -sch, der svarer til nord. -sk.   det afledte subst. kan være laant fra (m)nt. som Kroerske, Præsterske ofl. (jf. Naboerske) ell. dannet med da. 1. led, saaledes spec. i talrige (mere tilfældige) dannelser som
Skæv,4 IV. Skæv, et (Moth.1S166 (Skef). Levin. OrdbS.) ell. (sj.) en (MO.). (ogs. Skæve, et. AarbHolbæk.1934.65.71. OrdbS.Ske, en. VSO.VI.307. jf. OrdbS.). flt. -e (MO.). (af usikker oprindelse; maaske besl. m. eng. sheaf, neg (oeng. sceaf), mnt. schof (holl. schoof), ty. schaub, jf. oldn. skauf (og skúfr

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

hen, kønsneutralt pronomen
Hvad er grunden til at vi på dansk ikke indfører et kønsneutralt pronomen? Er det noget Sprognævnet har overvejet? Jeg mener at et hæn til eksempel vil kunne ...
melde ud
Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?
regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...
retoriske spørgsmål
Hvad betyder ordet retorisk? Jeg har flere gange set og hørt sætningen: det var et retorisk spørgsmål om spørgsmål hvor spørgeren ikke forventede svar. Jeg ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?

SprogbrevetDR

Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986
Landsmandinde
af Erik Hansen, marts 1987
De kvindelige former
af Erik Hansen, juni 1987
Betydning
af Jørn Lund, september 1988
Snerrerier
af Jørn Lund, oktober 1988
Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, maj 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
I forhold til
af Henrik Lorentzen, Politiken, 9. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ord og bogstaver i tal

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
[1]

Nyheder

Nyheder

Sprogvidenskabelig studenterkonference på Københavns Universitet
Den 3. november 2017 afholdes Sprogvidenskabelig Studenterkonference (SSK).
Foredrag i Lingvistkredsen om tosprogethed og grammatik ved Putnam
Mike Putnam, lektor ved The Pennsylvania State University, holder foredrag om 'code-mixing' mandag den 29. maj.
Det nordiske klasserum — Skandinaviske sprog og nordisk kultur i undervisningen
D. 6. december afholdes Nordisk sprogkonference om didaktik i København
Mød redaktionen bag sproget.dk på BogForum
7.-9. november er der BogForum i København. Her kan du se de arrangementer der handler om sprog.
CIP Symposium 2016: Akademisk læsning på fremmedsprog
Tirsdag den 27. september afholder Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) sit årlige symposium.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.