Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: gøre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
re vb., gør, gjorde, gjort

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

gøre verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) gør, gjorde, gjort [ˈgɶːʌ] • præsens: [ˈgɶɐ̯] • præteritum: [ˈgjoːʌ] • præteritum participium: [ˈgjoɐ̯ˀd] norrønt gör(v)a, ger(v)a, middelnedertysk gerwen; oprindelig 'gøre parat, berede', beslægtet med garve og gære 1 udføre en handling foretage (sig) lave 1.a handle aktivt eller målrettet, fx i en trængt situation eller for at ændre noget utilfredsstillende • ofte i modsætning til blot at snakke, overveje el.lign. 1.b (altid) handle efter et bestemt mønster eller en bestemt norm, regel eller praksis 1.c frembringe eller afstedkomme som resultat af en bestemt adfærd, handlemåde eller aktivitet • ofte med afsvækket betydning sammen med et substantiv der angiver den pågældende handling 1.d udføre en bevægelse med kroppen, hovedet eller lemmerne 1.e være beskæftiget med en bestemt aktivitet bestille | lave 1.f have held til at udføre eller gennemføre noget ønsket, beundringsværdigt eller forargeligt 1.g forvolde skade; gå til angreb • om farlig eller aggressiv person, hund el.lign. 1.h handle på en bestemt måde, især med henblik på at løse en opgave eller et problem bære sig ad 2 bringe i en bestemt fysisk eller mental tilstand; bibringe en bestemt karakter eller egenskab 2.a bringe i en bestemt position eller stilling 2.b bevirke; have en bestemt effekt; have som konsekvens 2.c forårsage en udvikling i en bestemt retning; påvirke i et omfang så der sker en forandring 2.d påvirke og ændre til noget bestemt; bringe fra én tilstand til en anden 2.e være af betydning; betyde en forskel 3 frembringe eller fremstille ved fysisk eller åndelig virksomhed lave 3.a fremstille af eller i et bestemt materiale 3.b overført danne eller udfærdige med bestemte, karakteristiske egenskaber skabe 4 bruges som erstatning for et verbum i en umiddelbart foregående sætning eller ytring 4.a bruges med forstærkende betydning i et svar for at udtrykke forsikring, undren, tvivl el.lign. 4.b bruges i gentagelser med udråbsagtig karakter til at forstærke eller understrege et netop fremsat udsagn – især talesprog 5 gennemføre fx en rejse; tilbagelægge en rute 5.a gennemrejse et geografisk område eller besøge seværdigheder, som regel hurtigt og overfladisk 6 danne; forme – sjældent 7 have afføring – forskønnende lave 8 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx gøre alvor af gøre det forbi gøre holdt gøre kort proces gøre kål på gøre nar ad/af gøre rede for lade sig gøre der er ikke andet at gøre det er den eneste mulighed eller udvej der er ikke andet for der er ikke noget at gøre der er ingen mulighed for at ændre dette utilfredsstillende forhold mere formelt der er ikke noget at stille op det er godt gjort det er utroligt, forargeligt eller oprørende det er ikke gjort med bruges for at understrege at den pågældende handling, proces el.lign. ikke er tilstrækkelig eller fyldestgørende det gør ikke noget det er lige meget (for mit vedkommende); det har ikke nogen betydning det er helt i orden få med nogen at gøre blive udsat for noget ubehageligt, fx skældud eller afstraffelse – sjældent få med nogen at bestille gøre af 1 anbringe eller gemme et bestemt sted 2 stille op med; foretage sig gøre bedst i handle klogest eller mest hensigtsmæssigt ved gøre det 1 være tilstrækkelig til at opfylde et behov, ønske el.lign. 2 have seksuelt samvær; have samleje – forskønnende gøre det af med 1 dræbe; udslette eliminere 1.a vinde over; besejre gøre det/sig i noget arbejde indgående eller i særlig grad med noget; have noget som speciale gøre det ud for træde i stedet for; udfylde rollen som gøre efter 1 efterligne; gentage eftergøre 1.a have held eller evne til at gøre noget som en anden har gjort i forvejen, på en måde som er lige så god eller bedre gøre højre/venstre om dreje sig (en kvart omgang) til højre eller venstre – sjældent gøre ˈmed deltage i det samme som andre, fuldt ud eller uden afbrydelse gøre om 1 gøre en gang til (og derved få mulighed for at ændre eller forbedre) omgøre | lave om 1.a ændre til det oprindelige; lade gå tilbage omgøre | lave om 1.b ændre; forandre – sjældent gøre omkring vende sig omkring (i en pludselig eller hurtig bevægelse) gøre op 1 endeligt beregne hvor meget noget beløber sig til eller udgør i alt opgøre 1.a overført lave en endelig opgørelse over eller vurdering af opgøre 2 nå til en afklaring med henblik på beslutning eller handling gøre op med tage kritisk afstand fra noget eksisterende eller veletableret gøre sig 1 optræde eller tage sig ud på en bestemt, oftest fordelagtig måde 2 optræde med stor virkning eller succes i en forsamling eller sammenhæng gøre sig til 1 (forsøge at) indsmigre sig hos nogen 2 prale; vigte sig 3 opføre sig skabagtigt eller irriterende selvbevidst føre sig frem gøre sit (mit, ..) 1 bidrage med alt hvad man kan og formår 2 bidrage til at noget eller nogen udvikler sig i en bestemt retning gøre til omtale eller fremstille på en bestemt, ofte bevidst, ønsket eller overdreven måde gøre ud af 1 gøre til genstand for særlig opmærksomhed eller omhu 1.a gøre en indsats for at få et smukt og tiltrækkende ydre gøre ved 1 gøre en indsats for at bringe noget i orden eller forbedre noget 1.a ordne eller udføre en række uspecificerede opgaver – uformelt 2 (kunne) ændre på noget utilfredsstillende eller uheldigt • ofte med bibetydning af (modstræbende) accept have at gøre med 1 hænge sammen med; stå i årsagsmæssig eller logisk forbindelse med 2 indgå i et samarbejde med; være i kontakt med 3 beskæftige sig med eller have ansvaret for i en bestemt, ofte arbejdsmæssig sammenhæng hverken gøre fra eller til ikke gøre nogen forskel; ikke være i stand til at øve nogen afgørende indflydelse ikke gøre andet end 1 foretage sig det samme igen og igen; fortsætte med at handle på en utilfredsstillende måde 2 være uden mulighed for at handle anderledes ikke have noget at gøre ikke have tilladelse eller ret til at være et bestemt sted ikke så meget at det gør noget kun i et ringe eller ubetydeligt omfang kunne gøre ˈfor/ˈved bære eller tage ansvaret for; være skyld i være meget om at gøre være magtpåliggende eller af stor betydning være livet om at gøre

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • gøre: lave, forvolde, bestille, begå, forfærdige, udføre, udrette, øve, forøve; foretage, udvirke, handle, gribe til, finde , bære sig ad, gå til værks, forfare; bevirke, volde, fuldføre, fuldbyrde, udøve, få (gjort); tjene, hjælpe

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
gøre   gøre, v. Høysg.AG.6; præs. gør (smst.90) ell. (sj.) gører (Holb.KR.I.2. FrHorn.PM.42. jf.: *Tanker, der virkeliggører en Fest. Bønnelycke.F.71). præt. gjorde ell. (vulg., dial.) gor(d)e (JacBircherod.R.56. MylErich.T.34. AChr Haugaard.UdvalgteLøgne.(1905).26) ell.
II. Gøre, et. (til I.gøre).
1) (ældre spr.) til I.gøre 1.1 slutn.: gæring(I.1); gære (I.2). een svovlagtig Materie (: i bunden af Vesuvs krater), som .. ligner med sine Høye og Bunker en Dey, som Suurdeyen har sat i Giøre. BerlTid.21/5 1751.1.sp.2.
2) (mindre br.) gøremål. *Ved at lempe sit Gøre | Til det, man skal høre, | Kan Nytte og Morskab forenes ret godt
tilintetgøre til-intet-gøre, v. ell. (gldgs.) (tidligere ofte skrevet til intet gøre). vbs. -else (s. d.). (ænyd. til intet (ell. inthe) giøre; til gøre til intet (se u. II. intet 3), glda. giøræ til enktæ, ty. zu nichte machen, jf. lat. ad nihilum redigere; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) ødelægge fuldstændigt; gøre det af med noget, egl. saa intet bliver tilbage deraf; bevirke, at noget ophører med at eksistere; bringe ud af verden.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
8. Ét eller flere ord?
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Det man ofte glemmer
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Sætninger – emneoversigt
Tegn
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
afgør
Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
genitiv-s i Frelser-s
Skal Frelser skrives med eller uden genitiv-s i denne tekst: Præst: "Ja, frels os, beder vi dig, Herre, fra alt, hvad der er ondt, og giv os fred i vore dage. ...
gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kraftedeme
Har bandeordet "kraftedeme" noget med sygdommen kræft at gøre?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?

SprogbrevetDR

Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, november 1987
Vi eller os?
af Erik Hansen, februar 1988
Kort
af Jørn Lund, november 1989
Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Kort
af Jørn Lund, august 1993
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Et jubilæum
af Jørn Lund, november 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Officielle og uofficielle ord
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 5. december 2015
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ord og bogstaver i tal

Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Joergen02_512K_Stream.mp4
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Joergen02_512K_Stream.webm
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt sprogprogram tager temperaturen på det danske sprog
Seks programmer med Niels Hausgaard og Per Vers i hovedrollerne undersøger hvordan det står til med modersmålet.
Passiverne frikendes
Nyt studie viser at passiver ikke har indflydelse på forståelsen af en tekst.
Franskmænd efterspørger nyt computertastatur
Det er vanskeligt at skrive korrekt fransk på nuværende franske tastaturer.
Forskere efterspørger bornholmernes skriftsprog
Forskningsprojektet "Hverdagens Skriftsprog" undersøger almindelige danskeres skriftsprog med fokus på variation. Men der mangler tekster fra Bornholm.
Vincent F. Hendricks modtager DR Rosenkjærprisen 2016
Professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitet får DR's formidlingspris for sin evne til at gøre vanskeligt stof tilgængeligt for ...
Dansk Sprognævns nye lokaler i Bogense indviet
Den 16. maj 2019 inviterede Dansk Sprognævn og Nordfyns Kommune til indvielse af Sprognævnets nye hus i Bogense.
Generation Global: Flere sprog, bredere horisonter
Fredag den 22. november 2019 afholder Aarhus Universitet et introduktions- og debatarrangement om det nystartede projekt Generation Global: "Hvad flere ...
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Hvad er det der gør dansk svært at forstå?
Det nyeste nummer af Mål & Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at det kan være svært at skelne ord som "svajet" og "svaret".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Links
sproget.dk's linksamling
Mente du ...?
Mente du ...?
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007