Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: te

Mente du: et| tee| ten| tex | se flere forslag | tie| tre| tue| e| t

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. te sb., -en, -er, -erne
2. te vb., ter, teede, teet; te sig

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

Te symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet tellur te1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈteˀ] uofficiel, men almindelig stavemåde: the via nederlandsk thee fra te 'te' på det sydkinesiske sprog hokkien 1 varm, brun eller grønlig drik der fremstilles ved at lade blade fra tebusken (eller andre planter) trække i kogende vand • drikkes ofte tilsat mælk, sukker eller citron gammeldags tevand 1.a (mellem)måltid der består af te serveret med boller, kage, sandwich el.lign. • fx om eftermiddagen eller om aftenen 2 tørrede og evt. gærede blade fra forskellige planter der bruges til at lave te af • især blade fra tebusken 2.a bestemt sort eller type af sådanne blade 3 botanik = tebusk en tynd kop te overført noget som man synes er overfladisk, uinteressant eller uden vægtigt indhold • fx om en bog eller en teaterforestilling grøn te tørrede blade fra tebusken • også om drik fremstillet på sådanne blade • gennemgår, i modsætning til sort te, ingen gæringsproces ikke være nogens kop te overført ikke være noget eller nogen som nogen bryder sig om eller er interesseret i sort te blade fra teplanten der er efter en let tørring og gæring er tørret i en ovn • også om drik fremstillet på sådanne blade • under gæringen udvikles bladenes aroma, og farven skifter fra grøn til brun tak for mad (kaffe, te, ..) bruges for høfligt at takke den der har lavet maden, eller værten for et netop overstået måltid velbekomme te2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈteˀ] norrønt tjá, tysk zeigen; beslægtet med tegn te sig opføre sig på en bestemt, ofte afvigende måde tedeum substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -met, -mer, -merne [teˈdeːɔm] uofficiel, men meget almindelig form: Te Deum begyndelsesordene fra den latinske hymne Te deum laudamus 'vi priser dig, Gud' (sats komponeret over) hymne der lovpriser Gud

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • te sig: arte sig, flaske sig, falde ud, være, blive, opføre sig, gebærde sig, bete sig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Te,1 I. Te, en ell. (nu kun dial.) et (Feilb. Dania.IX.31 (sjæll.). jf. Flemløse.118. i forb. m. attrib. ord af intk.: Slaaen-Blomster og Blade . . bruges som andet Thee. Adr.25/1 1762.sp.7. grovt Grønthe. VareL.(1807).III. 203). (tidligere alm., i den officielle retskrivning indtil SvGrundtv.1(1872), skrevet The
Te,2 II. Te, subst. (vistnok til III. te, jf. lollandsk (nu næppe br.): Tee (et) . . Anseende. F. Ex. Der er et herligt Tee til Frugt paa det Træ. ForSandhed.II.165; sml. ogs. ænyd. (og jy.: Feilb.III.792) tiæde, lader, adfærd, fagter, der dog snarere er sa. ord som ænyd. teede, t(hi)æde, lystighed, skælmsstykke, sv. dial.
te,3 III. te, v. præt. -ede (sj. skrevet tede. Moth.T61); part. -(e)t ( skrevet teed. JFriis.85. Biehl.DQ.IV.358). vbs. -else (s. d.), jf. II. Te. (æda. te (imp. te. Mariakl.19; præt. teþe. smst.21; inf. te, part. teæt, teet(h). DGL.VII.109.297; inf. tee. FlensbSt.69), fsv. te(a), oldn. tjá;
te,4 IV. te, konj. se til.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
7. Sammensætninger
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)
2. Betydningsoplysninger

Typiske problemer

Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

te el. the
I Retskrivningsordbogen finder jeg kun stavemåden te. Hvornår blev stavemåden the afskaffet?
te
Vi er en 8. klasse som gerne vil have en forklaring på følgende:Ud af 16 elever staver 11 af os the. Ifølge Retskrivningsordbogen skal det staves: te. Ikke ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
findes trilliard, kvadrilliard og kvinttilliard?
Findes talordene trilliard, kvadrilliard og kvintilliard på dansk, og hvad dækker de over? Jeg ved at man har anerkendt billiard som et ettal efterfulgt af 15 ...
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
nulte
Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at ...
velkommen til
Hvorfor er det sådan at næsten alle mennesker, især på tv, siger "Velkommen til"? Jeg irriteres ret meget over dette lille "til". Når jeg modtager en gæst, så ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, juni 1994
Veltalenhedsskole
af Jørn Lund, januar 1990
Denne her og den her
af Erik Hansen, april 1990
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014

Temaer

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

-ede vil ikke følge reglerne
I en ny undersøgelse har forskerne Jan Heegård og Jacob Thøgersen set på hvor meget to forskellige endelser "sluges" i nyhedsoplæsninger i radioen.
LEDA-møde: Den operative funktion
Onsdag den 27. november 2019 afholder Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA) medlemsmøde med oplæg ved Heidi Agerbo fra Aarhus Universitet.
pdf jyllandsposten