Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rig sb., -gen, -ge, -gene (rigning på skib; boreplatform)
2. rig adj., -t, -e

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rig1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -gen, -ge, -gene [ˈʁεg] fra engelsk rig 'udrustning, rig', sandsynligvis af nordisk oprindelse 1 et sejlskibs master, bomme, tovværk m.m. rigning | takkelage 2 = borerig rig2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈʁiˀ] • intetkøn: [ˈʁiˀd] eller [ˈʁigd] norrønt ríkr, oldengelsk rice; beslægtet med latin rex (genitiv regis) 'konge', egentlig 'mægtig' 1 som har mange penge og ejer meget fattig velhavende 1.a som er præget af eller vidner om at nogen har mange penge 2 med et stort indhold af noget bestemt 2.a med et stort og varieret indhold righoldig 2.b til stede i stort omfang rigelig blive noget rigere få noget; tilegne sig noget det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige 1 talemåde bruges for at udtrykke hvor svært det er for mennesket at give afkald på materielle goder til fordel for åndelige værdier 1.a bruges for at udtrykke at noget er meget vanskeligt eller næsten umuligt nåleøje få smulerne fra de riges bord overført måtte nøjes med det der bliver tilovers; komme i anden række i rigt mål overført i høj grad; i stort omfang rig onkel overført person eller virksomhed der uventet, men belejligt dukker op og skænker en betydelig sum penge rigge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁεgə] dannet til substantivet rig udstyre et skib med rig eller med en del af en rig sjældent takle rigge af rigge op overført sætte op; gøre klar – sjældent rigge til rigge til 1 rigge – sjældent tilrigge rigge af 1.a overført sætte op; gøre klar 1.b overført klæde pænt på; pynte; maje ud

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rig: boreplatform; se rigning
  • rig: bemidlet, velhavende, holden, ved muffen, velbjærget, velsitueret, en Krøsus, som har penge på lommen, skibe i søen, sit på det tørre, smør på brødet, pengestærk, formuende; frodig; produktiv, leveringsdygtig; uudtømmelig, uendelig, bundløs

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rig,1  I. Rig, en. (sv., no. rigg, eng. rig; til rigge; ordets opr. hjemsted er usikkert; i da. vist laant fra eng.; i S&B.II.240 og Larsen. betegnet som no.) sømandsudtryk et skibs rejsning, rigning. *De saa', hvor han krøb i den susende Rig, | Han kapped Beslag og gjorde Sejl. Drachm.SH.61. *Det løjed lidt, men Riggen var jo gaaet.
rig,2 II. rig, adj. ríg. Høysg.AG.136. intk. og adv. -t ell. (nu dial.) d. s. (Riig Tøj. Leth.(1800). jf. u. ordrig 1 samt UnivBl.I.382. Flemløse.136. Kort.161); (arkais.) gl. bøjningsform (egl. akk. m.) -en (rigen Rose.JPJac.(1924).I. 195). (glda. ri(i)gh, æda. rik (nom. m. rikir, rikær. DGL.I.36.V.327), mægtig, stærk, bemidlet, oldn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, juni 1994
Syddanmark
af Erik Hansen, maj 1995
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, august 1995
Syddanmark
af Erik Hansen, marts 1988
Kort
af Erik Hansen, februar 1989
Reprisen
af Erik Hansen, juni 1989
Aksjonen for språklig miljøvern
af Jørn Lund, september 1990
Udtale
af Jørn Lund, december 1990
Evnesvag mv.
af Jørn Lund, september 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Nyt redskab til læsning af middelaldertekster
Nyt tiltag fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gør det lettere at læse og forstå ældre danske tekster.
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.