Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vrang

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. vrang (el. vrange) sb., -en; ret og vrang; vende vrangen ud
2. vrang adj., -t, -e (falsk, forkert)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

vrang1 eller vrange substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) vrangen vrang: [ˈvʁɑŋˀ] • vrange: [ˈvʁɑŋə] afledt af adjektivet vrang 1 den side af et stykke stof eller en beklædningsgenstand som ikke skal ses, men vender nedad eller ind mod kroppen vrangside ret 2 maske der fremkommer ved at strikkepinden føres bag om strikkegarnet og (bagfra) ind i en eksisterende løkke, hvorfra garnet trækkes med tilbage så der dannes en ny løkke • giver den riflede eller bølgede overflade i glatstrikning – Forkortelse: vr vrangmaske ret vende på vrangen overført vise en ukendt, ubehagelig eller problematisk, men sand side af noget vende vrangen ud 1 overført vise en ukendt, ofte ubehagelig eller problematisk, men sand side af noget eller nogen, evt. sig selv 2 overført gøre sig stor umage for at opnå noget bestemt 3 overført gennemgå meget grundigt 4 slang kaste op; brække sig vrang2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈvʁɑŋˀ] norrønt rangr, middelnedertysk wrang 'sur, bitter'; grundbetydningen er 'forvreden' falsk; forkert – sjældent

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • vrang: gal, forkert, omvendt, bagvendt, fordrejet; jf. akavet

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Vrang,1 I. Vrang, en. se Vrange.
vrang,2 II. vrang, adj. ((arkais.) sj.) gl. bøjningsform (egl. akk. masc. ent.) -en (*naar paa vrangen Vei I Maalet seer. Tode.I.169). (ænyd. glda. vrang, vrong, æda. wrang(ær), sv. vrång, no. vrang (no. dial. ra(a)ng ofl.), oldn. rangr, jf. eng. (laant fra nord.) wrong og mnt. glholl. wrang, wrank, sur, bitter (egl.: som faar en til at skære ansigt); besl. m.
Vrange Vrange, en. (ogs. alm. Vrang Rowel.Br.465. Drachm.DM.190. Stoffer med tærnet Vrang. Kbh.30/101903.3.sp.4. EThoms.DL.97. LollO.). best. f. flt. næppe br. (no. vrange (no. dial. ronga, vrang-side, -strube), sv. dial. vrånga; substantivisk anv. af II. vrang 2; især (uden for fagl. ell. kvinde-spr.) i best. f. ent.; formen

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid