Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vis

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. vis sb. (fk.); på den vis; på samme vis; på sin vis; på mystisk vis
2. vis adj., -t, -se (sikker, overbevist; bestemt, særlig); er du vis på det?; til visse; en vis usikkerhed; et vist sted; visse personer; en vis hr. Jensen (jf. hvis); ganske vist; vist så (jf. vist)
3. vis adj., -t, -e (klog); vise ord

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

vis1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈviˀs] norrønt vís, oldengelsk wise; dannet til roden i verbet vide måde som man handler på, eller forløb som man gennemgår for at nå et bestemt mål eller løse et problem; måde som noget foregår på måde | facon på ˈsin vis på en måde; sådan set; for så vidt på sæt og vis i en vis udstrækning; set fra et vist synspunkt på en måde | sådan set vis2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -se [ˈves] svensk viss, oldengelsk wiss; af en rod med betydningen 'se' 1 bruges i omtale af noget som man ikke finder det nødvendigt eller ikke er i stand til at angive nærmere bestemt | særlig 1.a ikke ubetydelig eller uvæsentlig; forholdsvis stor, god, kraftig el.lign. • især med hensyn til størrelse, mængde eller omfang rimelig | nogen 1.b bruges i forbindelse med omskrivning for nogen eller noget man ikke ønsker eller behøver at nævne ved navn 1.c som man kun kender af navn 2 fast overbevist; ikke i tvivl • om person sikker 2.a som man ved med sikkerhed; som er hævet over enhver tvivl uomtvistelig | utvivlsom 2.b som ikke er til undgå, komme uden om eller se bort fra uundgåelig 2.c som adverbium bruges til at forstærke et udsagn, især en forsikring eller en afvisning vel | sandelig vist | javist 2.d som adverbium bruges for at indrømme rigtigheden eller berettigelsen af noget • undertiden efterfulgt af et forbehold, hvorved det foregående rettes, modsiges eller modereres vel vist | javist en vis herre bruges som omskrivning for fanden, især i visse faste udtryk en vis mand en vis mand/herre bruges som omskrivning for fanden, især i visse faste udtryk – forskønnende et vist sted bruges som omskrivning for et sted man ikke vil nævne direkte, fx Helvede ganske vist bruges indrømmende, ofte efterfulgt af et forbehold, hvorved det foregående modificeres godt nok i en vis fart meget hurtigt (op) til et vist punkt kun i et vist omfang; ikke helt til en vis grænse på en (vis) måde eller på en eller anden måde i en vis udstrækning; set fra et vist synspunkt på sæt og vis | sådan set til en vis grænse overført kun i et vist omfang; ikke helt (op) til et vist punkt vis3 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈviˀs] for at betegne lang vokal også i formen: vís nu uofficiel stavemåde: viis norrønt víss, oldengelsk wis; beslægtet med verbet vide og med latin videre 'se' 1 som besidder stor indsigt, forståelse og dømmekraft • fx som resultat af et langt livs erfaring eller studier klog | indsigtsfuld 1.a som vidner om eller giver udtryk for stor indsigt og forståelse (byens) vise fædre (byens) ledende og ansvarlige personer, fx borgmester og byrådsmedlemmer de vises sten overført den rette eller geniale løsning på et givet problem; det helt rigtige og fornuftige at gøre i en given situation • i alkymien et stof med magiske kræfter, fx evnen til at forvandle uædle metaller til guld vidundermiddel -vis1 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adverbium [-ˌviˀs] dannet af substantivet vis efter middelnedertysk wis(e) 1 betegner at noget forekommer (i stort antal) i bestemte enheder 2 betegner at noget gøres, forekommer eller varer i (flere) tidsrum af en bestemt længde 3 betegner en bestemt (personlig) holdning til det den talende siger 4 betegner at noget foregår på en bestemt måde eller er i overensstemmelse med et bestemt forhold, en sædvane eller en egenskab -vis2 eller -vist suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adverbium -vis: [-ˌviˀs] • -vist: [-ˌviˀsd] betegner at noget er fordelt, gøres, forekommer eller sker på en særlig måde eller i en særlig forbindelse -vis3 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -t, -e [-ˌviˀs] betegner måden hvorpå en handling gøres eller sker vi1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -er, -erne [ˈviˀ] norrønt ; substantivering af et adjektiv 'hellig', se vie fritliggende sted som i den gamle nordiske religion blev brugt som helligdom og offersted – sjældent vie eller vi verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) vier eller vir, viede, viet; præsens passiv: vies eller vis [ˈviˀ] • præteritum: [ˈviːəðə] norrønt vígja; beslægtet med tysk weihen, af et adjektiv 'hellig', gotisk weihs 1 indstifte ægteskab mellem to personer ved en kirkelig eller borgerlig ceremoni højtideligt formæle | ægtevie gifte 2 gøre eller erklære for hellig indvie 2.a erklære at være særlig knyttet til en bestemt gud eller helgen indvie 3 reservere til et bestemt, ofte ophøjet formål hellige 3.a ofre tid eller kræfter på 4 tilegne et bestemt emne, formål el.lign. 5 indsætte en person i et gejstligt embede og overdrage embedets beføjelser ved en særlig ceremoni ordinere | indvie vise2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, viste, vist [ˈviːsə] norrønt vísa, oldengelsk wisian; beslægtet med adjektivet vis 'klog' 1 give nogen mulighed for at se noget bestemt ved fx at tage det frem, gøre det synligt eller undlade at skjule det 1.a give et publikum mulighed for at se en film, en forestilling, en udstilling el.lign.; sende en tv-udsendelse el.lign. 1.b fremlægge legitimation el.lign. forevise 2 oplyse om hvordan noget forholder sig (fx hvor det befinder sig, hvordan det ser ud, eller hvordan det virker), ved at pege, udføre forskellige bevægelser eller handlinger og ofte forklare 2.a gøre klart for enhver; demonstrere med tydelighed 2.b føre bevis for; dokumentere bevise 3 angive vejen for nogen til et bestemt sted; ledsage nogen på en tur et bestemt sted og gøre opmærksom på interessante ting, fx på en udstilling 4 bære eller være (klart) vidnesbyrd om; vidne om 4.a indeholde bestemte oplysninger (om et omstridt spørgsmål); være bevis for 4.b fremstille visuelt 5 lade en (kærlig eller hensynsfuld) følelse, holdning el.lign. over for et andet menneske fremgå, fx ved en handling eller en udtalelse udvise 5.a lade komme til udtryk; ikke lægge skjul på 6 pege eller vende i en bestemt retning 6.a angive en retning med hånden eller armen 6.b angive en bestemt værdi el.lign., fx på en skala • om måleinstrument el.lign. have/vise den godhed være så venlig – gammeldags, bruges også som høflighedsformel skulle vise nogen bruges, ofte truende eller spøgende, som udtryk for at nogen vil overbevise andre om sin styrke eller sine evner vise af give tegn til at man vil skifte kørselsretning, fx ved hjælp af blinklys eller ved at række armen ud vise den sidste respekt = vise den sidste ære vise den sidste ære/respekt vise respekt og ærbødighed for en nylig afdød person, fx ved at komme til stede ved vedkommendes begravelse vise (en) vej ud af noget overført vise en mulighed for at slippe ud af en utilfredsstillende tilstand vise flaget overført gøre opmærksom på sig selv ved at være til stede eller yde en særlig indsats; markere sig vise frem lægge eller stille noget frem så andre kan se på det præsentere | mere formelt fremvise vise/give baghjul 1 besejre eller distancere i et løb el.lign. 1.a overført overgå; udkonkurrere vise hen lede tanken eller opmærksomheden hen (imod); pege på henvise vise hensyn udvise omsorg eller betænksomhed vise/hjælpe nogen til rette hjælpe nogen med at indrette sig eller med at komme i gang tilrettevise vise nogen døren overført sende nogen væk; afvise nogen vise nogen hvor David købte øllet give nogen klar besked om en sags rette sammenhæng vise nogen køkkenvejen afvise nogen; vende nogen ryggen – denne brug regnes af nogle for ukorrekt vise nogen vintervejen vise nogen vintervejen overført afvise nogen; vende nogen ryggen vise sig 1 komme frem; komme til syne • om mennesker og dyr 1.a træde frem og færdes et sted hvor mange kan se én 1.b fremtræde for nogen på en bestemt måde, ofte med større og større tydelighed 1.c træde frem (som) i et guddommeligt syn åbenbare sig 2 blive klart (for nogen); fremtræde som noget bestemt 3 dukke frem og blive synlig • om genstand m.m. 3.a (begynde at) blive en realitet; gøre sig gældende eller kunne ses (på en bestemt måde) 4 opføre sig dumdristigt, hensynsløst eller hovent for at demonstrere over for andre at man er dem overlegen el.lign. vise sig frem gøre sig bemærket over for andre ved fx at optræde på en bestemt måde eller ved at demonstrere sine særlige evner føre sig frem vise tilbage 1 henlede opmærksomheden på noget fortidigt 1.a pege på eller vedrøre noget fortidigt; antagelig have noget som kilde eller grundlag 2 sprog henvise til en sproglig størrelse der er nævnt tidligere i sætningen (eller teksten) vise tænder 1 blotte sine tænder som tegn på aggressivitet 1.a overført optræde aggressivt og truende 1.b overført have høje, skummende bølger • om havet vise ud give ordre til at forlade et sted udvise visse2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈvisə] oprindelig lydefterlignende ord få et barn til at falde til ro eller falde i søvn, fx ved at vugge det eller synge vuggeviser for det – gammeldags lulle | sjældent visselulle

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • vis: art, måde, manér, maner, facon, metode
  • vis: klog, lærd, forstandig
  • vis: sikker, bestemt, afgjort

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Vis,1 I. Vis, en ell. (dial.) et (paa sit Vis. AndNx.S.198. BornhOS.). best. f. (nu næppe br.) -en (det er af visen, ei i visen mêr. Moth.V222). flt. (næppe i rigsspr., jf.: “ud. pl.” MO.) d. s. (*Hvad I end kræve, seer! jeg løfter op | Min Haand til Eder, lover, og vil holde, | Paa begge Viis, alt som I ordne selv.
vis,2 II. vis, adj. i læses med sin egen Lyd i bìster, men med den fremmede af e . . i vìs og vìst. Høysg.Anh.18. jf. Bredsdorff. PR.16. (tidligere undertiden og endnu dial. m. lang vokal, jf.: en Viis Penge (dvs.: en fast pengesum). Borrebye.TF.142 samt Feilb.). (sj. skrevet hvis. et hvis Maal Korn.
vis,3 III. vis, adj. se viis.
vis,4 IV. vis, interj. (og subst.) se u. I. Visvas.
vis,5 V. vis, interj. se VII. visse.
-vis -vis, som sidste led af ssgr. (i bet. 2-3 m. overgang til suffiks) i bet. 1 og 2 ubøjeligt (i bet. 2 forekommer i mindre omhyggeligt spr. en sideform paa -t, dannet til bet. 3 i analogi med de alm. af adj. dannede adv., se u. anfalds-, del- (1), sted-, stød(1.1, 2), udtogs-, undtagelsesvis); i bet. 3 alm. bøjet i best. f. og
Visse,2 II. Visse, en. (dial. Vis olgn. Moth.V219. Iris.1793.I.276 (Vies). JTusch. 98. jf. u. Gulvisse). flt. (om forsk. arter) -r (Drejer.BotTerm.272). (ænyd. vies, viss, vese (ogs. om gyvel); maaske fra ty. witsche, af uvis oprindelse   forskelligt herfra er 2. led af Blaavis, Hvidvisse, hvorom se I. Viser   ligesom
viis viis, adj. Høysg.AG.139. (ogs. skrevet vis). intk. viist ell. (nu ikke i rigsspr.) d. s. (Holb.Paars.137 ( Danner rim med Paris). Fr Horn. SomnPoet.40 ( Danner rim med Paris)); best. f. og flt. vise; gradbøjn., komp. visere, superl. visest. (glda. wis, sv., no. vis, oldn. víss, vidende, klog og sikker, vis (se vis), oht. wis(i) (nht.
Visvas,1 I. Visvas, et. (nu mindre br. Visse-vas(se). Cit.1861.(HCAnd. BC.III.10). ErnDalgas.Sangbog.(1903).104. HalKoch.(Pol.27/121927.4.sp.5). jf. Visse-vasse-vers. Pol.25/21951.11.sp.6. – l. br. Vissivassi. Ekstrabl.17/101912.4.sp.2. Vissi - vas. GkS2°789.8 (aar 1727). Prahl.BJ.11. – nu ikke i rigsspr. Hvis-hvas.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 27. Adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 39. Adverbialer dannet af adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om valgfri tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 25-28. Adjektiver
De gældende retskrivningsregler (2012) om adjektivers (tillægsords) bøjningsforhold
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
1. Hvilke opslagsord?
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne

Typiske problemer

Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kvarter
Hvorfor hedder det i flertal kvarter - kvarterene om tiden, men frikvarterer - frikvartererne?
planke
Jeg har i den senere tid flere gange hørt udsagnsordet planke brugt i betydningen 'stjæle, hugge' eller lignende, fx ideen er planket fra NN. Jeg kender ellers ...
store eller små bogstaver ifm. prikker
Hvis jeg skriver denne sætning: "Som en kæmpe håndsrækning … sådan bruger mange ordet ’bjørnetjeneste’ …", skal jeg så skrive sådan med stort eller lille s?
det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
rollemodel
Jeg erfarer at ordet rollemodel er blevet optaget i det danske sprog. Jeg er aldeles uforstående over for dette! Er der ikke blot tale om en (rædselsfuld!) ...
lukke op, slukke op
Kan man sige at man lukker en dør op når den åbnes? Er det ikke ulogisk?
linje el. linie
Hvornår og hvorfor blev linje den eneste korrekte staveform?
Kosovo el. Kosova
I aviserne og i nyhedsudsendelserne i radio og tv ser/hører man ofte den tidligere jugoslaviske provins Kosovo omtalt som Kosova. Hvor stammer det nye navn ...
hos/ved/til; hos/ved tandlægen
Hvad er korrekt at skrive? Lone har været til tandlægen med sin søn eller Lone har været hos tandlægen med sin søn eller Lone har været ved tandlægen med sin ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Vækste
Hvordan og hvornår bruger man verbet "vækste"?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?

SprogbrevetDR

Fortrinsvis
af Erik Hansen, maj 1986
Klichénoteringen
af Erik Hansen, februar 1992
Som vanligt
af Erik Hansen, maj 1989
Endelser
af Erik Hansen, februar 1991
Sygdom
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Fornavne
af Jørn Lund, december 1987
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Mord og drab
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Encyklopædien
af Erik Hansen, maj 1991
Bl.a.
af Erik Hansen, maj 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Radiobil
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006
Mange nok
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
Anmasende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Grammatik for dummies

Udtale
I den sjette og sidste video skal Thomas høre mere om ordenes udtale.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...

Nyheder

Nyheder

Nysprogets magt
Altinget publicerede fredag den 3. februar 2017 journalist Flemming Christian Nielsens klumme om det såkaldte Nysprog.
Døvefonden uddeler Castbergprisen 2019 til lingvist og døvepræst
Døvefondens Castbergpris går i år til lingvist Janne Boye Niemelä og døvepræst Lise Lotte Kjær.
Den Danske Ordbog som app
Det er nu blevet lettere og hurtigere at søge i DDO fra sin mobiltelefon.
Alt for mange folkeskoleelever roder rundt i sproget
De beskikkede censorer i dansk er frustrerede over sprogfejl, stavning og tegnsætning i 9.-klassers afgangsstile. Det skriver folkeskolen.dk.
Nye ord i nyordsordbogen
Netordbogen "Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag" er blevet opdateret med en række nye artikler.
Sprogprojekter modtager bevilling fra Formidlingspuljen 2009
20 nye formidlingsinitiativer har modtaget støtte fra Københavns Universitets Formidlingsudvalg. Blandt modtagerne er tre sprogprojekter.
Vinderen af Teksterprisen 2017 er fundet
Vinderen er Ellen Mygind Kristensen, der i dag får overrakt prisen af Forum for Billedmedieoversættere.
Chefredaktør Anne Knudsen modtager Modersmål-Prisen 2008
Modersmål-Selskabet giver Modersmål-Prisen 2008 til Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen.
Amerikansk sprogforsker går på opdagelse i kunstsprogenes forunderlige verden
Arika Okrent, ph.d. i psykolingvistik fra University of Chicago i USA, har skrevet bogen "In the Land of Invented Languages".
Studie af sprogbrug hos lægen
Når man er syg og tager til lægen, oplever mange det som spild af tid at gå derfra uden recept.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Klima
Hvad betyder ordet klima?
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Links
sproget.dk's linksamling