Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vil

Mente du: vild| viol| il| vi | se flere forslag | hvil| bil| -il| vid| vip| fil| hil| mil| pil| til| val| vel| via| vib| vie| vig| vin| vis| viv| il-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
vil vb., præsens af ville

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ville verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) vil, -, -t [ˈvilə] • vil: [ˈve] eller [ˈvel] norrønt vilja, oldengelsk willan; af en rod med betydningen 'ville, vælge' 1 bruges for at udtrykke ønske eller vilje 1.a bruges for at udtrykke stærk vilje: tilstræbe, tilsigte 1.b ønske eller have til hensigt at bevæge sig et bestemt sted hen 1.c bruges ved angivelse af at noget virker, bevæger eller opfører sig på en bestemt måde, fx i overensstemmelse med sit formål 1.d bruges for at fremsætte en høflig anmodning kunne 1.e bruges for at fremsætte en irettesættelse, en befaling, en afvisning el.lign. kunne 2 bruges for at angive fremtid 2.a bruges for at angive følgerne af en tænkt begivenhed eller situation 3 bruges for at udtrykke hvad der er det normale eller sædvanlige 3.a bruges for at angive en lovmæssighed 4 bruges sammen med et menings- eller ytringsverbum for at angive at det følgende gælder med større eller mindre sikkerhed 4.a bruges ved angivelse af at et forhold eller et udsagn har en vis betydning eller gyldighed 5 have en bestemt hensigt med at kontakte nogen 5.a have en bestemt hensigt eller forhåbning i forholdet til en anden det vil sige bruges som indledning til en præcisering af eller forklaring på noget i det foregående – Forkortelse: dvs. det betyder hellere ville brække en arm på langs end .. bruges som udtryk for at nogen stiller sig totalt afvisende – uformelt hverken ville eje eller have under ingen omstændigheder ville have eller have med at gøre hvis du endelig vil vide det bruges for at udtrykke at man ikke bryder sig meget om at svare på det stillede spørgsmål hvor vil du (han, ..) hen (med det) hvad mener du (han, ..) med det ikke ville høre tale om slet ikke ville acceptere, fx et høfligt tilbud ikke tale om ikke ville røre nogen/noget med en ildtang overført føle væmmelse ved nogen eller noget; ønske at undgå kontakt eller engagement ikke ville se/have inden for sine døre ikke ville have ind i sit hjem jeg vil sige bruges som indledning til en nærmere forklaring eller belysning af noget – især talesprog jeg vil æde min (gamle) hat på .. bruges for at forsikre tilhøreren om at ens formodning i en bestemt sag er rigtig jeg vil vædde på at .. komme/ville til livs (forsøge at) fjerne, ramme eller skade alvorligt eller afgørende koste hvad det vil uanset hvad der kræves af penge eller anstrengelser (lige) så tosset nogen vil eller (lige) så tosset nogen har lyst til i ubegrænset grad eller omfang og uden at det får indflydelse på noget andet, fx en beslutning mere vil have mere nogen der har (fået) meget, vil alligevel have noget derudover når man ikke vil høre, må man føle eller den som ikke vil høre, må føle talemåde når man ikke vil lytte til andres råd, må man selv bære de ubehagelige konsekvenser når skidt kommer til ære, ved det ikke hvordan det skal/vil være talemåde bruges hånligt og nedladende om en person der pludseligt eller nyligt har opnået høj social status, men som ikke formår at opføre sig på passende standsmæssig vis om du vil bruges, ofte som et parentetisk indskud, for at rette eller præcisere en formulering eller for at gøre en indrømmelse til samtalepartneren skulle/ville sige betyde; indebære som/der vil noget meget voldsom, effektiv, kraftig el.lign. – kendt fra 1988, uformelt sætte sin hat som man vil overført opføre eller udfolde sig uden hensyntagen til gængse normer; gøre som man vil verden vil bedrages talemåde mennesket er af natur godtroende og nemt at snyde eller narre vil du tænke dig bruges for at udtrykke overraskelse, forundring, begejstring eller indignation tænk ville giftes ønske at indgå ægteskab ville give meget for være meget interesseret i; være ivrig efter ville give sin højre arm for noget overført være parat til at bringe et meget stort offer for at opnå noget; brændende ønske sig noget ville/kunne ønske nære et ønske om noget mere eller mindre uopnåeligt, usandsynligt, umuligt el.lign. ville til at ville begynde at gøre noget skulle til ville/turde vædde på føle sig fuldstændig sikker på ville vide af ville kendes ved; ville acceptere ville vide at fortælle; lade vide forlyde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • det vil sige: se, scilicet, nemlig, o: = i.e. = id est

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ville,1 I. Ville, en. se Vilje.
Ville,2 II. Ville, en. (ogs. (skrevet) Vild(e). Moth.V202. JKamp.Da.Folkeminder.(1877). 25. K Skytte. (FolketsAlmanak.1890.)). flt. -r. (oldn. vindli, tot, visk; til vinde, sno, vikle; sideform til Vindel; jf. StudierKock.416; dial.) sammenviklet bundt (af halm, blaar osv.); tot. (især i forb. m. subst. som artsbetegnelse: en ville blaar
ville,3 III. ville, adj. se II. vildig.
ville,4 IV. ville, v. (SBroberg.Manuel de la langue danoise.(1882).21. Christiani.Rim- Ordbog.(1888).192. jf. DSt.1910.135. Brøndum-Nielsen.GG.I.266; sml. Esp.§193) ell. (nu ofte) (Levin. Mohr.L. jf. UnivBl. I.390. Thorsen.115. LollGr.65. Flemløse.169. Feilb.III.653a27); i inf. ogs. (nu vulg. ell. dial.) ved sammenblanding med præs.:
Vilje Vilje ell. Villie, en. (jf. Arkiv.XII.366. Axel Sørensen.Rim-ordbog.(1900).278f.; formen Villie undertiden skanderet som 3 stavelser: FGuldb.I.39f.43. Boye.PS.II.83. Rich. BD.80. ThorLa.(StSprO.Nr.100.5)). (nu dial. Ville Reenb.I.128 ( Danner rim med forestille). Sort.Poet. 37 (
vilde,3 III. vilde, v. (ogs. skrevet ville). -ede. (ænyd. d. s.; afl. af I. Vild; dial.) upers., i forb. det vilder en, det behager, passer en. det viller mig sâ. Moth.V.180. *Viller det hende, i Fjederham . . | Hun flyver til Himmelbjærgs Tinde. Grundtv.PS.VII.137. sa.SS. IV.105. “Snak lidt med os!” Hun taug . . “Nu viller det hende ikke,” sagde han.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn, singularis og pluralis

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
ekspandat
Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
et stykke vådt sæbe
Kan man sige et stykke vådt sæbe, eller hedder det et stykke våd sæbe?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Meddele
Kan man meddele om noget?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?

SprogbrevetDR

Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Transmission
af Erik Hansen, oktober 1985

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Døve vil have tegnsprog anerkendt som selvstændigt sprog
Ca. 4000 danskere har dansk tegnsprog som modersmål. Nu vil Danske Døves Landsforbund have tegnsprog anerkendt som selvstændigt sprog.
Ny amerikansk ordbog vil gøre teknologiens sprog forståeligt
Ordbogen Sideways Dictionary vil gøre teknologiske udtryk tilgængelige for brugere uden it-baggrund.
Ungdommens Nordiske Råd vil snakke engelsk
Normalt er arbejdssprogene dansk, norsk og svensk, men de unge vil arbejde på engelsk når det er nødvendigt.
Politiken.dk's læsere vil bevare ordet 'kålhøgen' i det danske sprog
Ordet 'kålhøgen' har vundet i Politiken.dk's afstemning om hvilket af 10 døende ord der dårligst kan undværes i det danske sprog.
Det Konservative Folkeparti vil gøre dansk stil obligatorisk til studentereksamen
I 2009 var De Konservative med til at afskaffe skriftlig dansk som obligatorisk eksamen i gymnasiet, men nu fortryder de: Dansk stil skal have sin særstatus ...
Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge
At udlændinge kan have svært ved at lære dansk, kan skyldes at de ikke møder danskerne. Det skriver kristeligt-dagblad.dk.
Kommuner vil ikke teste ordblinde børn
Selvom ordblindhed er et velkendt handicap, er der mange skoler og kommuner der ikke vil teste børn for om de er ordblinde. Det skriver dr.dk.
Regeringen vil skære i antallet af danske lektorer i udlandet
Danskundervisningen på udenlandske universiteter trues af fremtidige besparelser.
Tysklands hidtil længste ord vil fremover ikke stå i loven
Sprognævnets nye formand vil have flere sprog på dagsordenen
Anne Holmen, professor i parallelsproglighed, vil med sin nye formandspost i Dansk Sprognævn arbejde aktivt for at sikre en mangfoldighed af sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
sproget.dk er kommet i julehumør
Vidensdeling/videndeling
Vidensdeling/videndeling
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
infoark
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994