Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vende

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

vende vb., -r, vendte, vendt

Den Danske Ordbog

vende verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, vendte, vendt [ˈvεnə] norrønt venda, oldengelsk wendan; oprindelig kausativ til vinde 'sno, dreje' 1 placere noget i en anden stilling end før ved at bevæge det en halv omgang om sin egen akse (så forside og bagside skifter plads) eller en halv eller hel omgang i sit eget plan dreje 1.a overført ændre en udvikling så den går den modsatte vej 1.b overført forandre totalt; forandre til det modsatte; betragte fra den modsatte synsvinkel 1.c mad blande to madingredienser forsigtigt sammen ved hjælp af op- og nedadgående bevægelser 1.d mad skiftevis lægge siderne af et stykke kød el.lign. i en anden ingrediens, fx mel 2 ændre stilling eller retning ved at blive bevæget en halv (eller hel) omgang 2.a overført ændre sig til at gå den modsatte vej 2.b overført gøre et kort ophold et sted – uformelt 3 rette mod et bestemt mål 3.a bevæge en legemsdel så den peger i en bestemt retning 3.b overført rette; henvende 4 være placeret så det peger i en bestemt retning 4.a have en del af sig pegende i en bestemt retning dreje/vende om på hælen vende sig hurtigt og beslutsomt (fordi man har travlt, er overrasket, vred e.l.) lykken vender eller noget vender lykken den hidtidige positive eller negative tilstand eller udvikling skifter til det modsatte nogen vender bøtten eller bøtten vender 1 overført forholdet vendes om; noget tager en ny (og modsat) vending eller drejning 2 overført nogen begynder forfra på noget (for at gøre det bedre) begynde på en frisk ude hvor kragerne vender et fjernt og øde sted set fra en storby vende bunken overført begynde forfra; begynde på en frisk vende den anden kind til overført finde sig i en krænkelse eller et overgreb uden at gøre gengæld vende den tunge ende nedad overført ramme de laveste indkomstgrupper hårdest vende det døve øre til ikke (ville) høre efter vende/dreje 180 grader overført ændres eller ændre til det modsatte eller til noget helt andet vende frygtelig(t) tilbage komme tilbage med fuld styrke, i vanlig stil el.lign. – uformelt vende hjem/hjemad komme tilbage til sit hjemland, sin hjemby eller sin bopæl efter at have været (langt) væk derfra mere formelt hjemvende vende hver en krone eller vende hver eneste krone overført være meget sparsommelig vende hver en sten overført undersøge eller afprøve alle muligheder vende nogen/noget ryggen eller vende ryggen til nogen/noget 1 vende ryggen mod nogen som udtryk for vrede, opgivelse el.lign. og derefter evt. forlade vedkommende 2 overført afvise eller svigte nogen eller noget slå hånden af nogen vende noget indad overført være indadvendt, føle skyld og rette kritik mod sig selv i forbindelse med tab, nederlag eller problemer vende noget ud 1 ordne en beklædningsgenstand el.lign. sådan at det der normalt er skjult, fx fordi det vender ind mod kroppen, kommer frem 2 få noget ud af en beholder ved at vende bunden i vejret på den vende næsen hjemad (hjem, ..) overført begive sig på vej mod et nærmere angivet sted uformelt vende snuden hjemad (hjem, ..) vende og dreje hver femøre overført være meget sparsommelig vende og dreje noget overført overveje og evt. diskutere noget længe idet man anlægger forskellige synspunkter vende om lade være med at gå, køre eller flyve videre for derefter at tage tilbage eller vælge en anden bevægelsesretning vende på en tallerken 1 overført vende rundt på meget begrænset plads; behøve meget lidt plads for at kunne manøvrere 2 overført skifte radikalt mening eller ændre humør fra det ene øjeblik til det andet vende på vrangen overført vise en ukendt, ubehagelig eller problematisk, men sand side af noget vende sig 1 gøre en bevægelse så ansigtet og kroppens forside peger i en anden retning end før, evt. i den modsatte retning dreje sig 1.a overført være afvisende over for; erklære sig som modstander af 2 placere sig så ansigtet og kroppens forside peger i en bestemt retning 2.a overført rette sine tanker og handlinger mod noget fordi man er interesseret i det 3 overført give en kvalmende fornemmelse vende sig i sin grav eller rotere i sin grav overført protestere (hvis det havde været muligt) mod forhold i nutiden som strider mod den pågældendes vilje eller holdninger • om afdød person – rotere i sin grav mest spøgende eller uformelt vende (sig) omkring gøre en bevægelse med kroppen så den drejer sig en halv omgang vende sig til overført henvende sig til – højtideligt eller formelt vende sin hu mod rette sine tanker eller interesser mod noget nyt vende skråen overført tænke sig (grundigt) om klappe hesten vende snuden hjemad (hjem, ..) begive sig på vej mod et nærmere angivet sted – uformelt vende næsen hjemad (hjem, ..) vende tilbage 1 komme tilbage; komme igen returnere 1.a overført genoptage noget, fx et emne; beskæftige sig med noget igen vende tingene på hovedet 1 overført se på tingene på en ny måde; gøre noget anderledes end sædvanligt 2 overført give et misvisende billede af noget; fordreje sandheden vende tommelfingeren nedad/opad 1 knytte næven og lade tommelfingeren pege nedad eller opad som tegn på mishag eller godkendelse • oprindelig fra oldtidens romerske cirkus hvor publikum således tilkendegav om en gladiator skulle dø eller skånes 1.a overført forkaste eller bifalde vende vrangen ud 1 overført vise en ukendt, ofte ubehagelig eller problematisk, men sand side af noget eller nogen, evt. sig selv 2 overført gøre sig stor umage for at opnå noget bestemt 3 overført gennemgå meget grundigt 4 slang kaste op; brække sig være oppe at vende overført være til diskussion eller behandling – kendt fra 1970

Dansk Synonymordbog


  • vende: dreje, skifte, forandre; omstemme, omvende

Nye ord i dansk

  • oppe at vende
  • være oppe at vende vbforb. (1970) (om emne, sag) være fremme en kort tid, komme frem og forsvinde igen
  • vende

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Vende,1 I. Vende, en. se II. Vender.
vende,2 II. vende, v. præt. -te (sj. skrevet vendde (Holb.Intr.I.161), vente (smst.162)) ell.  -ede (Holb.Herod.392. LTid.1720.Nr. 21.6. Thurah.B.228. jf.: jeg vendede, contractè jeg vendte. Holb.Orthogr.112 samt præt. pass. vendedes. Moth.V119 (men præt. aktiv: vendte. smst.)); part. -t ell.
Vender,2 II. Vender, en. (nu næppe br. Vende. en Vende kom ridende bag efter dem. Mall.SgH.355. jf. best. f.: *Brat | Jeg finder der min Død for Vendens Øxe. Oehl.IV.146. *Der offrer Venden til Radegast. Ing.VSt. 130). flt. d. s. ell. -e. (ænyd. vende (ogs. om vandal), glda. (flt.) wende, wændhe (Rimkr.), windær

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
linje el. linie
Hvornår og hvorfor blev linje den eneste korrekte staveform?
på vegne (af) NN
Kan man skrive på vegne NN i stedet for på vegne af NN?
skal med med
Kan med udelades: En urtekniv er en kniv til at rense grønsager med. En stegegaffel er en speciel gaffel som man bruger til at vende en steg i ovnen eller ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
god kritik
Er det sprogligt korrekt når man siger at en bog har fået en god kritik? Efter min mening vender kritik tommelfingeren nedad og kan således ikke være god. Man ...
integrerede ord
Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder ...
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994
I det her land
af Erik Hansen, marts 1987
Og sporten ...
af Jørn Lund, januar 1989
Kort
af Erik Hansen, maj 1990
Klicheer
af Jørn Lund, september 1991
Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Sproglige samværsregler
af Erik Hansen, maj 1995
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008

Temaer

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Nye ord

Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ord og bogstaver i tal

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ind i sproget. Grundbog til almen sprogforståelse
Nyt undervisningsmateriale med tilhørende website har til formål at få gymnasieelever til at iagttage og undre sig over sproget for derigennem at forstå ...
Engelsk er ikke nok
Hvis vi ikke satser på andre sprog end engelsk, bliver vi simpelthen dummere, mener professor Per Øhrgaard
Nyt alfabet i Kasakhstan skaber konflikt
Kasakhstan har vedtaget at vende tilbage til det latinske alfabet og dermed opgive det kyrilliske. Beslutningen vækker harme i Rusland, lyder det i Politiken.
Universitetsavisen: "Dansk er en dræber"
Universitetsavisen på Københavns Universitet bringer i seneste nummer en artikel med titlen "Dansk er en dræber" – om den sproglige intolerance i Danmark.
Mød redaktørerne bag sproget.dk på BogForum
Se hvilke arrangementer på BogForum 2012 der handler om sprog.
Europæiske lande vil åbne et virtuelt sprogmuseum
Fem lande i Europa er ved at søge om penge fra EU til at oprette et virtuelt museum for europæiske sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002