Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vel

Mente du: el| ve| bel| -el | se flere forslag | ved| sel| del| gel| hel| kel| mel| val| veg| ven| vil| veu| vej| vedl.| vejl.| el.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. vel sb. (itk.); det almene vel; mit ve og vel
2. vel adv.; lev vel!; gid det var så vel!; så vel el. såvel det ene som det andet; vel at mærke; vel til mode; her er vel nok mange mennesker; det er ham vel undt; vel vidende; vel anvendt er denne medicin ikke skadelig (jf. velanvendt); nu er den vel anstændig? (jf. velanstændig)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

såvel eller så vel konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [sʌˈvεl] såvel som eller så vel som bruges i forbindelse med to (evt. flere) sideordnede led for at understrege at udsagnet gælder hvert enkelt led i lige høj grad både .. og vel1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈvεl] substantivering af adverbiet vel trivsel; velbefindende ve og vel trivsel; velfærd vel2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈvεl] se adverbiet vel 1 rask og frisk; fysisk eller psykisk sund ilde 1.a godt tilpas; glad; tilfreds ilde 1.b i god behold; fri for uheld eller ubehageligheder alt vel alt er i orden – bruges som hilsen, især i breve, eller som melding fra en vagt til en overordnet gid det var så vel bare det stod så godt til (som nævnt), men det gør det ikke vorherre bevares eller vorherre bevar mig vel bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke overraskelse, forargelse eller anden følelse gud fader bevares vel3 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 og 3-6: [ˈvεl] • betydning 2: [vεl] norrønt vel, oldengelsk wel(l); måske af samme rod som ville 1 på god og tilfredsstillende måde godt 1.a venligt; høfligt og imødekommende velvilligt 1.b bruges for at udtrykke en efter den talendes opfattelse temmelig høj eller lidt for høj grad lovlig 1.c bruges sammen med erfarings- og sanseverber for at understrege et udsagn udmærket | meget vel 2 bruges for at udtrykke en formodning, en vurdering eller en vis grad af sandsynlighed formodentlig | nok 2.a bruges hvor den talende forventer at få bekræftet en formodning eller opfattelse 2.b bruges hvor den talende søger eller forventer at få afkræftet en formodning eller fornemmelse da | forhåbentlig 2.c bruges for at udtrykke en mild indrømmelse eller en modstræbende eller opgivende accept 2.d bruges med bibetydning af let undren, vantro eller forargelse 2.e bruges for at udtrykke høflighed 2.f bruges for at udtrykke mild ironi 3 som selvstændigt, efterhængt spørgeord bruges som opfordring til modtageren om at tage stilling til det sagte, især ved at give den talende ret i det underliggende, negativt formulerede udsagn ikke 3.a bruges for at understrege et forhold eller for at appellere til modtagerens forståelse af et negativt formuleret udsagn ikke 4 bruges først i en sætning for at udtrykke en foreløbig eller principiel indrømmelse (sandt) nok | ganske vist 4.a bruges for at understrege rigtigheden eller omfanget af noget 5 bruges for at forstærke et udsagn, især en forsikring eller en afvisning mere uformelt gu vist 6 som udråbsord bruges for at udtrykke tøven, forbehold, indrømmelse eller konklusion okay | aha | javist nuvel | javel bevar mig vel bruges som udråb for at udtrykke afstandtagen og let forargelse hold da helt op den hellige grav er vel forvaret talemåde alt er som det skal være, trods trusler og farer godt og vel lidt mere end godt ikke være (rigtig) vel forvaret overført ikke være ved sin fornufts fulde brug lev vel bruges som afskedshilsen når nogen skilles for en længere periode eller for altid – højtideligt farvel meget vel med stor sandsynlighed; udmærket vel at mærke bruges for at gøre særlig opmærksom på det følgende vel mødt (goddag og) velkommen – bruges som velkomst ved et arrangement eller i forbindelse med en indbydelse til et kommende arrangement vel nok 1 formodentlig; efter al sandsynlighed 2 bruges forstærkende for at understrege et udsagn, en opfattelse el.lign. sandelig vel vidende idet man (udmærket) godt ved være nogen vel undt med rette tilkomme nogen

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • vel: bedste, lykke, velvære, gode, velfærd, ve og vel, benefice, trivsel
  • vel: sund, rask; rigtig klog, vel forvaret
  • vel: godt; vistnok, vel nok, formodentlig; alt for, lovlig, rigelig; ganske vist

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
maaske maaske, adv. Høysg. AG.100. ofte (i bet. 1.2 og 1.4) mer ell. mindre tryksvagt: (tidligere ogs. skrevet i to ord: maa ske. Holb.Jep.III.2. sa.Heltind.I.54. Høysg.AG. 58. – nu kun arkais. maa vel ske. Gram. Breve.71. PVJac.Trold.23. JakKnu.CD.140. jf. u. III. maatte 1.2.dial., vulg. ogs. (jf. u. kanhænde, kanske
Vel,1 I. Vel, et. best. f. (i ssgr., se Almenvel) -let (sv. väl, no. vel(l), ty. wohl, jf. eng. weal; af II. vel (3); især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) hvad der hører til og betinger en persons ell. et fællesskabs gunstige (gode, lykkelige) tilstand ell. vilkaar; gavn; bedste (II); velfærd; velvære; især i forb. m. gen. (i forb. som
vel,2 II. vel, adv. (og adj.) Høysg.AG.29. 56.99f. (dial. val. Moth.V99 (“Cimbr.”). Blich. EB.19 ofl. Rask.FynskeBS.67. Brenderup.§66. jf. Flemløse.53.189. Feilb.). (ænyd. glda. æda. d. s. ell. val, wal (Brøndum-Nielsen.GG.191f. jf. Kalk.IV.786), run. wel, wæl (Brøndum-Nielsen.GG.I.191), sv.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

godt og vel et år
Hvad betyder godt og vel et år? Mere eller mindre end et år?
vel vidende at
Hvordan sætter man startkomma i en sætning som "Samtidig gik jeg ind til mit livs første turnering vel vidende at Danmark aldrig havde vundet før"?
advisoryboard; advisory board
Jeg vil høre hvad I mener om skrivemåden af advisory board, som vel oftest udtales som et sammensat substantiv og derudover optræder i bestemt form med ...
afstikkende imperativer
Hedder det fold papiret, og klistr enderne sammen eller fold papiret, og klistre enderne sammen? Det burde vel hedde klistr, men jeg synes det ser forkert ud.
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
datoer
I mange it-systemer er datoformatet typisk år-mm-dd. Traditionelt er dansk datoformat vel dd-mm-år. Hvilke anbefalinger har Dansk Sprognævn på dette område?
de unge (mennesker)
Ofte hører jeg at man taler om de unge mennesker eller vore unge mennesker. Hvorfor siger de ikke bare de unge? Det kan vel ikke misforstås, eller er der folk ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Kollegaer
af Erik Hansen, april 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen, juni 1994
Stort og småt
af Jørn Lund, september 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Må vi så bede om opholdsvejr?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Er danskerne parate til en retskrivningsreform?
Er danskerne klar til en mere lydret stavning? Dette spørgsmål funderer en sprogforsker over i denne uges Weekendavisen.
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Vi udnytter sprogets tvetydigheder
Hvis vores sprog er skabt til god kommunikation, hvorfor er de da så fulde af tvetydige ord? Forskere har et bud. Det skriver videnskab.dk.
Nyhed i Den Danske Ordbog: Nu får du vist "Ord i nærheden"
Den Danske Ordbog er netop blevet opdateret med en ny funktion der kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige ord eller udtryk. Funktionen hedder "Ord i ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998