Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vej

Mente du: vj| veje| vejr| ej | se flere forslag | ve| dej| fej| hej| nej| sej| ved| veu| veg| vel| ven| 3-vejs| vejl.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
vej sb., -en, -e, -ene, i sms. vej-, fx vejafspærring, vejbump, vejnavn, vejudvidelse; hen ad el. henad vejen; rydde af vejen; komme i vej; i vejen; være på vej; tage på vej(e); skaffe til veje

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

vej substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈvɑjˀ] • i sammensætning: [ˈvɑj-] norrønt vegr, tysk Weg; af en rod med betydningen 'bevæge, drage', beslægtet med latin vehere 'føre, drage, køre' 1 anlagt eller med tiden dannet bane gennem et område (uden for et bycentrum) hvor færdsel med bil, cykel el.lign. kan foregå gade 1.a den vej man bor på 1.b (midlertidig dannet) passage gennem et område • ofte frembragt med besvær 2 rute eller strækning som man skal tilbagelægge for at komme fra et sted til et andet genvej | omvej 2.a overført måde man handler på, eller forløb man gennemgår for at nå et bestemt mål eller løse et bestemt problem udvej | på afveje 2.b overført måde som ens liv forløber på med hensyn til livsstil, karriere el.lign. 3 retning som noget bevæger sig i eller peger mod 3.a overført den retning noget eller nogen udvikler sig i • ofte den ene af to mulige retninger 4 strækning af en vis længde; en vis afstand mellem to steder halvvejs 4.a overført forløb frem mod et bestemt mål berede vejen se berede blind vej vej der er lukket i den ene ende den slagne vej overført det forløb som de fleste følger; den sædvanlige måde den vej skal vi alle talemåde vi skal alle dø der er ingen vej tilbage overført man kan ikke ombestemme sig, for en foretagen eller igangværende handling står ikke til at ændre der er ingen vej udenom overført der er ingen mulighed for at undgå det der er noget i vejen overført der er noget galt; der er et problem finde vej 1 finde ud af hvordan man kommer et sted hen 2 komme et sted hen, undertiden uventet få noget med på vejen overført få noget fortalt af andre som man evt. kan bruge fremover godt i vej overført ved at etablere sig, med udsigt til et trygt og godt liv – gammeldags gå hele vejen 1 overført føre en tanke, idé eller aktivitet ud i sin yderste konsekvens – kendt fra 1990 løbe linen ud 2 overført have samleje med nogen (i modsætning til kun at kysse eller kæle) – kendt fra 1991 gå/løbe sin vej forlade et sted eller en person for længere tid eller for altid gå sine egne veje overført vælge sit eget, ofte utraditionelle livsforløb uden at lade sig påvirke af andre; være selvstændig i sine valg hele vejen (igennem/rundt) overført hvad angår det hele; i alle dele af noget fuldstændig | helt igennem hen ad/henad vejen eller langs ad vejen overført som tiden går; lidt efter lidt – kendt fra 1966, især talesprog efterhånden Herrens (kærlighedens, ..) veje er uransagelige talemåde ofte sker der overraskende ting som er svære at forudse ikke gå af vejen for noget overført ikke have noget imod at gøre noget; ikke holde sig tilbage for noget ikke være af vejen overført være passende eller kærkommen krydse nogens vej 1 mødes med nogen undervejs 1.a overført komme i berøring med nogen langt hen ad vejen overført for størstedelens vedkommende; næsten helt • bl.a. om grad af enighed i en diskussion et langt stykke hen ad vejen ligge godt på vejen køre stabilt på vejen uden at skride ud; have et godt vejgreb • om køretøj lægge vejen forbi (om ad, ad, ..) passere eller besøge nogen eller noget på vej et sted hen offentlig vej vej som ejes og vedligeholdes af en kommune eller staten privat vej privat vej 1 vej som ejes og vedligeholdes af én eller flere grundejere der har ejendom på vejen offentlig vej privat fællesvej 1.a administration vej der ejes og vedligeholdes af én husejer på gale/forbudte veje overført i færd med at lave noget man ikke må på vej 1 i færd med at komme fra et sted til et andet 1.a overført i færd med at ske; under udvikling rettens vej se ret1 rydde nogen af vejen overført slå nogen ihjel skaffe nogen af vejen rydde noget af vejen 1 fjerne noget fra et sted; sørge for at noget ikke ses eller bemærkes 1.a overført fjerne eller overvinde et problem, en hindring el.lign. skaffe (bringe, ..) til veje overført sørge for at noget ønsket fremskaffes tilvejebringe stå (være, ..) i vejen 1 befinde sig et sted og derved forhindre andres adgang til noget 1.a overført forhindre noget i at kunne foregå tage på vej overført blive vred og ophidset vejen er (ligger, ..) åben overført der er intet der hindrer udførelsen af noget vejen falder forbi man kommer tilfældigt forbi vejen til en mands hjerte går gennem maven talemåde man vinder en mands kærlighed ved at lave god mad til ham vejs ende overført slutningen; målet vise (en) vej ud af noget overført vise en mulighed for at slippe ud af en utilfredsstillende tilstand åbne vejen for bevirke at noget eller nogen får mulighed for at komme frem eller komme til bane vejen for veje verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈvɑjə] norrønt vega, oldhøjtysk wegan 'bevæge (sig), veje' 1 have en bestemt vægt 1.a overført være af en vis betydning eller vigtighed (i forhold til noget andet) 2 måle den præcise vægt på nogen eller noget ved hjælp af en vægt 2.a skønne om en genstands vægt ved at tage den i hånden og løfte på den 2.b overført vurdere; bedømme blive målt og vejet overført blive nøje vurderet blive vejet og fundet for let overført blive vurderet og dernæst forkastet kunne måles og vejes kunne bestemmes eller forklares ud fra naturvidenskabeligt anerkendte målemetoder veje af udtage en præcis mængde ved at veje den afveje veje for og imod sammenligne to muligheder for at kunne vælge den bedste idet man vurderer argumenterne for de to valg i forhold til hinanden veje op 1 bedømme omhyggeligt idet mulige konsekvenser sammenlignes afveje | opveje 2 afhjælpe eller modvirke den negative virkning af noget – sjældent opveje veje sine ord (på en guldvægt) overført tænke nøje over hvordan man formulerer sig veje tungt overført have stor betydning

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • vej: gade, sti, kørevej, færdselsåre, trafikåre, strøg; landevej, chaussé, gennemgang, passage; afstand, distance, strækning, længde; rute, bane, linie; retning, retningslinie, måde, manér, middel, metode, fremgangsmåde

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • på vej hjem(-) på vej hjem(-) forb. (1979) møde, arrangement som afholdes umiddelbart efter arbejdstids ophør
  • to minus en-vej, to-minus-en-vej to minus en-vej, to-minus-en-vej sb. (2003) vej der er så smal at to modkørende biler ikke kan passere hinanden, men hvor der er gjort plads til cyklister
  • vej vej

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Vej Vej, en. vèj. Høysg.AG.135 (jf. Aa Hans.S.38. Feilb.). flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (Feilb. jf. u. Udvej); gen. -s ell.  -es (Job.40.14 (Chr.VI)).   gl. bøjningsform (dat. ent., gen. flt.) foreligger (delvis) i formen (ad, af, i, paa, til) veje, se bet. 6.3, 7.2, 10.2, 11 beg., 14-17. (æda.
Vig,1 I. Vig, en ell. (sj.) et (Sort.HS.G2r). (dial. Vej. om næsefløj: Wied.S.42. jf. Esp. 384.Vige. se u. Mund-, Næsevig). flt. -e ell. (nu l. br. i rigsspr.) -er (Gram.Nucleus. 1677. i bet. 1: Pflug.DP.12. LTid.1759.393. Suhm.Hist.I.311. HBDhlp.I.115. i bet. 2: Rottbøll.S.15. Raage.Forhistorie.(1905).59. Ohlsson.S.83. jf. u.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
8. Ét eller flere ord?
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...
som der
Er det ukorrekt at skrive som der?
stednavnes køn
Kan man bruge slagordet For et sjovere Stadion Allé i et kampagnemateriale der henvender sig til unge mennesker der er brugere af skoler, institutioner, ...
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...
sætninger som der ikke er noget galt med
Er det ukorrekt at skrive som der?
tunnel el. tunnél
Ordet tunnel og ordet tunnél. På skrift ser de jo ens ud, men hvad er forskellen når trykket ligger på henholdsvis første og sidste stavelse? Er det ikke kun ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
den første (og) den bedste
Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret?
det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
dårlig
Er -t ved at forsvinde? Det vil jeg dårligt kunne acceptere, specielt når det sker i Nyt fra Sprognævnet: En privatperson der sælger et eller andet, vil .. ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?

SprogbrevetDR

På vej videre
af Jørn Lund, oktober 1990
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Orddannelse
af Erik Hansen, april 1988
Udtale
af Erik Hansen, maj 1988
Fordobling
af Jørn Lund, september 1989
Lobbyist
af Jørn Lund, oktober 1989
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1989
Kort
af Erik Hansen, maj 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Anstødssten
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Der er stadig lang vej til sproglig ligestilling i Sydslesvig
Det danske mindretal i Sydslesvig fastslår at der stadig er meget at gøre for de tyske myndigheder og i offentligheden generelt for at fremme den sproglige ...
Sproglaboratoriet på P1: "Den sproglige vej til statsborgerskab"
Hvis man vil være dansk statsborger, skal man kunne tale dansk. Sproglaboratoriet ser på hvad der egentlig skal til for at opfylde de sproglige krav, som for ...
Er der en ændring på vej i forholdet mellem sprog og litteratur på danskstudiet?
Selskab for Nordisk Filologi inviterer til jubilæumsforedrag den 25. oktober kl. 16 på Københavns Universitet.
Sydslesvigs vej fra dansk til tysk
Sydslesvig var i middelalderen et helt overvejende dansk sprogområde, men det danske sprog blev over mange hundrede år fortrængt af tysk.
Tværsproglighedens veje. Ph.d-forsvar ved cand.mag. i lingvistik Line Kroager Andersen
Fredag den 7. februar 2020 forsvarer Line Kroager Andersen (AU) sin ph.d.-afhandling med titlen: "Tværsproglighedens veje. Om sproglig bevidsthed, ...
Danskerne opfinder engelske ord og udtryk
Selvopfundne engelske udtryk og ord har gennem mange årtier fundet vej til det danske sprog, skriver Politiken den 6. januar 2015.
Generation Global: Flere sprog, bredere horisonter
Fredag den 22. november 2019 afholder Aarhus Universitet et introduktions- og debatarrangement om det nystartede projekt Generation Global: "Hvad flere ...
Høring om den sprogteknologiske udvikling
Folketingets Kulturudvalg holder en åben høring onsdag den 29. marts 2017. Dansk Sprognævn deltager med indlæg og i debatpanelet.
Danskundervisning og flersproget chat
Udlændinge kan tage danskundervisning over nettet på Århus Sprogcenter. Og personer med forskellige sprog vil i fremtiden kunne få oversat deres chat mens de ...
Hjemmeside for logofile
Wordspy.com, en international slangordbog på nettet, kan være et godt sted at starte når man støder på et nyt ord i sproget.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Ordet som nogen ryddede af vejen
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Links
sproget.dk's linksamling
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning