Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: veg

Mente du: eg| ve| sveg| beg | se flere forslag | ved| eeg| jeg| leg| neg| peg| vag| vel| ven| vig| væg| veu| vej

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. veg adj., -t, -e (viljesvag, holdningsløs)
2. veg vb., præt. af vige

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

veg adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈveˀj] norrønt veikr, tysk weich; afledning til roden i vige 1 som er (eller vidner om at man er) tilbageholdende eller eftergivende og mangler viljestyrke eller handlekraft karakterløs | vattet 1.a afdæmpet og uden styrke eller skarphed svag | slap vige verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, veg, veget; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: vegen eller veget, veget, vegne [ˈviːə] • præteritum: [ˈveˀj] • præteritum participium: [ˈveːjəð] norrønt víkja, tysk weichen; af en rod med betydninegn 'bøje, dreje' 1 flytte sig i et forsøg på at undgå nogen eller noget 1.a forlade et sted 1.b militær trække sig tilbage for en overmagt 1.c overført blive trængt bort • om naturfænomen 1.d overført give sig; ændre standpunkt på grund af andres pres 2 flytte sig for at give plads for noget andet; overlade sin plads til noget andet vige pladsen overført blive efterfulgt eller erstattet af en anden eller noget andet vige tilbage for/fra overført afholde sig fra; undlade vige udenom eller vige uden om overført forsøge at undgå at beskæftige sig med; negligere

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • veg: svag, uenergisk, holdningsløs, vag

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Veg,1 I. Veg, en. se Veger.
Veg,2 II. Veg, en. se Vægge.
veg,3 III. veg, adj. (nu kun dial. væg (væj) olgn.. LTid.1762.64. Grundtv.PS.V. 293 (væg Danner rim med Flæg). smst.VII.393 (væge Danner rim med  blege). Goldschm.NSU.III.26. MDL.664 (Lolland). UfF.(Loll.). jf. veig, svimmel. UfF.(sjæll.) samt: “Veeg udsiges som vey.” Nv Haven.Orth.185. – dial. vøg
veg,4 IV. veg, præt. af vige.
Vægge,1 I. Vægge ell. Vegge, en. (undertiden skrevet Vække.Væg. DSt. 1918.71. jf. S&B. Larsen. skrevet Veg. vAph. (1764)). flt. -r (Rask.FynskeBS.69. Hjælpe O. VSO. Flemløse.130. Fr Grundtv.LK.45.271. LollO.(u. Vække). StevnsBjev.II.87. jf. Feilb. III.1022) ell. d. s. (SjællBond.120.154. Aarb Frborg.1918.17. UfF.).
Veger Veger, en. (ogs. Væg(g)er. CGRafn. Flora.I.408. Funke.(1801).II.117. jf. JTusch. 212.214. Feilb. Vegger. Rostgaard.Lex.V36c.Vøg(g)er. Rask.FynskeBS.70. MDL.664. Kværnd. Vø(j)er, Vøjr. Rask.FynskeBS.70. Lunde.Midsommerbarnet.(1898).57. CReimer. NB.104. Flemløse.6.9.18. jf. Brenderup.§34,7; undertiden skrevet

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
på vegne (af) NN
Kan man skrive på vegne NN i stedet for på vegne af NN?
vog
De vog dem, vi grov dem. En Grav i vor Have. Sådan står der som bekendt hos Drachmann, men hvad betyder vog egentlig?

SprogbrevetDR

GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Sproglig blodskam
af Jørn Lund, januar 1988
Gode ønsker
af Jørn Lund, december 1988
Opfindsomhed
af Jørn Lund, november 1991
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1992
Sygdom
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Støvets år
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013

Temaer

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Danmarks bedste undertekster!
Hele den danske undertekstningsbranche har været med på råd, og nu lancerer Forum for Billedmedieoversættere de første fælles danske retningslinjer for ...
pdf jyllandsposten
Barselsstorke, peberkværne og sprogpolitik
Nyt fra Sprognævnet 2011/2 er udkommet og kan læses på Sprognævnets hjemmeside.
Nyt lovforslag: Dansk Sprognævn skal følge udviklingen i dansk tegnsprog
Lars Barfoed (K) har taget initiativ til lovforslaget, der blev fremsat 6. november i Folketinget.
Sprogkompetencer i Skandinavien
Tirsdag d. 3. juni afholdes konference med fokus på bl.a. nordisk kulturforståelse.