Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ved

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. ved sb., -det (den hårde masse i stammer og grene)
2. ved præp., adv.; ved hjælp af (fork.: ved hj. af el. vha.); holde ved lige; ved siden af (fork.: vsa.); komme sagen ved
3. ved vb., præsens af vide

Den Danske Ordbog

bag ved eller bagved2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀve] • foran tryksvagt pronomen, fx i “gå bag ved hende”: [ˈbæˀˈve] 1 på eller til et sted der ligger længere tilbage, på rygsiden eller på bagsiden af foran bag 1.a placeret senere eller længere til højre i en rækkefølge bagefter foran 2 på den anden, modsatte side af og derfor ofte mere eller mindre skjult for betragteren foran 2.a overført med status som det egentlige eller som den tilgrundliggende årsag til noget, evt. skjult af en ydre fremtoning hen ved eller henved præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈhεnve] eller [ˈhεnˀve] • foran tryksvagt pronomen, fx i “sætte sig hen ved hende”: [ˈhεnˈve] eller [ˈhεnˀˈve] 1 nærmende sig et omtrentligt antal hen imod | op mod 2 i retning mod et sted der grænser op til eller ligger i nærheden af side substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈsiːðə] norrønt síða, oldengelsk side 1 afgrænset, mere eller mindre plan del af en rumlig størrelses overflade 1.a mere eller mindre lodret del af nogets overflade 1.b hver af to dele af en overflade der ikke naturligt eller normalt vender fremad, bagud, opad eller nedad 2 nogets eller nogens yderste kant eller området langs hermed 3 den ene halvdel af noget der er delt af en evt. tænkt, som regel lodret skillelinje 3.a den del af en slægt der er tilknyttet nogens far henholdsvis nogens mor 4 retning væk fra eller hen imod et punkt 5 tænkt område der befinder sig et bestemt sted i forhold til et tænkt punkt eller en tænkt skillelinje 5.a ståsted i en konflikt, et spørgsmål el.lign. tage parti 6 person, institution eller andet (tænkt) sted hvorfra der udgår handlinger, synspunkter eller andre kræfter, eller som er målet for opmærksomhed eller anden aktivitet 7 aspekt eller træk ved en sammensat foreteelse 7.a område hvorpå nogen har bestemte evner, egenskaber el.lign.; del af nogens personlighed 8 måde at anskue en sag på synsvinkel 9 hver af de papirflader (med trykt tekst) som tilsammen udgør fx en bog, et blad eller en avis – Forkortelser: s. p. opslag bolle udenom eller bolle ved siden af have et seksuelt forhold til en anden end den faste partner – uformelt én på (siden af) hovedet afstraffende slag på hovedet; lussing have et horn i siden på overført være vred på; bære nag til ikke ligge på den lade side være initiativrig og handlekraftig komme/nå op på siden af overført være lige så god eller omfattende som; være på højde med på den anden (denne, ..) side (af) noget på den nævnte side af noget på den ene side .. på den anden side bruges for at fremhæve to størrelser eller forhold der hører sammen som modsætninger side om side 1 ved siden af hinanden med lille afstand imellem sjældent side ved side 2 overført på samme vilkår og betingelser; på lige fod sjældent side ved side spøg til side bruges efter en spøgefuld eller ironisk bemærkning for at vise at man nu går over til noget alvorligt stikke til side tage til sig og gemme til/fra anden side til/fra en anden person, virksomhed el.lign. hvis navn bevidst ikke oplyses – formelt til hvilken side hver anden gang den ene gang til den ene side, den anden gang til den anden side – spøgende til side 1 i en bevægelse væk 1.a overført væk i en vis periode 1.b overført i en underordnet eller mindre fremtrædende position i baggrunden træde ved siden af overført foretage sig noget som man ikke bør ved siden af 1 i den umiddelbare nærhed; et lille stykke (der)fra 1.a til højre eller venstre for 1.b overført i sammenligning med 2 foruden; i tillæg til 3 forskellig fra det rigtige, forventede eller normale; forkert ved siden af sig selv overført ude af sin normale sindstilstand; ude af stand til at handle eller vurdere normalt være lidt til en side overført være mærkelig, sær eller anderledes være på den sikre side overført være sikker på at noget er i orden ved1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -det [ˈveð] norrønt viðr, oldengelsk widu; jævnfør engelsk wood det faste, hårde stof som et træs stamme og større grene består af, og som kan bruges til byggemateriale, brænde m.m. bære ved/brænde til bålet overført bringe andres følelser, fjendtlighed el.lign. yderligere i oprør ved2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈve] eller [ˈveð] • efter substantiv i ubestemt form, fx i “komme vand ved”, også: [ˌve] eller [ˌveð] • i sammensætning: [ˈveð-] se præpositionen ved 1 sammen med eller i tilknytning til noget andet 2 bruges ved angivelse af at en tilstand opretholdes 3 bruges ved angivelse af et kraftfuldt eller sikkert greb fat | fast 4 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx gøre ved komme hinanden ved ved3 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ve] • i nogle konstruktioner, fx foran ledsætn. eller infinitiv, også: [ˈve] eller [ˈveˀ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “røre ved ham”: [ˈve] norrønt við(r), oldengelsk wiþ 'imod, over for'; jævnfør tysk wieder 1 på eller til et sted der grænser op til eller ligger i nærheden af 1.a med ophold eller henvendelse et sted, ofte i et bestemt ærinde hos 2 på eller i tilknytning til en institution, et tjenestested eller et bestemt fagligt område 3 bruges for at angive et (omtrentligt) tidspunkt hvor noget finder sted 4 med noget som middel eller redskab 5 med noget som kilde eller årsag til en bestemt fysisk eller psykisk reaktion; som følge af 6 i forbindelse med 6.a i forbindelse med en begivenhed eller virksomhed 7 bruges for at angive en bestemt eller omtrentlig værdi på en skala som omstændighed for en tilstand, et forhold eller et forløb 8 i færd med; beskæftiget med 9 bruges for at angive at noget er meget tæt på at ske, dog uden at det sker på nippet til 9.a tæt på, men ikke helt; hen imod 10 i en bestemt fysisk eller psykisk tilstand 11 med nogen eller noget som genstand for en følelse 12 bruges for at angive hvor svært eller let en handling udføres 13 bruges for at angive de omstændigheder hvorunder noget sker eller gælder 13.a i tilfælde af 14 med nogen eller noget som mål for en fysisk påvirkning, ofte en famlende eller flygtig berøring 15 bruges for at angive det sted hvor nogen eller noget gribes, bindes, fæstes el.lign. tage nogen ved næsen | tage tyren ved hornene 16 bruges i kraftudtryk til angivelse af den magt man tager i ed 17 bruges for at angive den ansvarshavende eller handlende i en bestemt sammenhæng 18 bruges for at angive en definition eller personlig opfattelse af et begreb 19 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx stå skulder ved skulder ved sig selv stå ved ved navn vha. eller ved hj. af forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = ved hjælp af vide1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ved, vidste, vidst; talesprogsefterlignende også: ve' [ˈviːðə] • præsens: [ˈveˀ] eller [ˈveðˀ] • præteritum: [ˈvesdə] • præteritum participium: [ˈvesd] norrønt vita, oldengelsk witan 1 have sikker information om noget; have erfaret at noget er sikkert eller sandt tro | kende 1.a have en idé om eller fornemmelse af hvordan man vil handle, eller hvad der skal ske ane 1.b være bevidst om; være klar over vide af 1.c kende til; have kendskab til; kende eksistensen af 1.d være i stand til og have vilje til formå | finde ud af at at du (I, ..) ved det bruges for at understrege at man står urokkelig fast på det netop sagte det er ikke godt at vide eller det er ikke til at vide det står hen i det uvisse; det er der ingen der ved det ved man da hvad er bruges for at udtrykke at man foretrækker noget man kender og synes om du (han, ..) skulle bare/lige vide hvis du (han, ..) kendte sandheden ville du (han, ..) nok skifte mening du/I ved bruges som udtryk for at man regner med at samtalepartneren er bekendt med hvad man tænker på med sin udtalelse – især talesprog ikke (også) efter hvad jeg ved bruges for at udtrykke at man tager forbehold for det man siger så vidt jeg ved før/inden nogen ved (af) det overraskende hurtigt før man venter det få at vide få besked på; blive beordret til gad vide/vidst se gide hvad man ikke ved, har man ikke ondt af talemåde det er ofte bedre at leve i uvidenhed end at kende den ubehagelige sandhed hvad nogen ikke ved om noget, er ikke værd at vide bruges for at udtrykke at en person har stor viden inden for et område hvad ved du om det bruges som bemærkning til en person som man mener uberettiget udtaler sig om noget hvad ved ˈjeg bruges for at udtrykke forbehold eller usikkerhed hvem ved 1 ingen ved om det vil ske, men muligheden er til stede 2 det står (alligevel) hen i det uvisse; det er der (alligevel) ingen der ved hverken vide ud eller ind være meget i tvivl om hvad man skal gøre; være rådvild ikke ane sine levende råd hvis du endelig vil vide det bruges for at udtrykke at man ikke bryder sig meget om at svare på det stillede spørgsmål hvor skulle jeg vide det fra bruges som let ubehøvlet svar på et spørgsmål som man synes er uinteressant eller dumt stillet det aner jeg ikke ikke (rigtig) vide eller snart ikke vide være usikker på hvad man synes; ikke have taget helt stilling til ikke vide alt det (gode) gøre alt for at hjælpe andre ikke vide bedre end 1 ikke være bedre informeret; være så dum eller naiv at tro 2 gøre noget ureflekteret, uden at tage kritisk stilling ikke vide noget bedre end holde meget af ikke vide hvad man skal tro være usikker på hvad der er sandheden ikke vide hvor man skal ende og begynde ikke vide hvordan man skal handle eller komme i gang med noget lade vide fortælle eller på anden måde gøre opmærksom på noget man ved aldrig eller man kan aldrig vide man kan aldrig være sikker på hvad der vil ske man ved hvad man har, men ikke hvad man får talemåde man kan risikere at forandringer fører til en forværring i stedet for en forbedring (nej) ved du/I nu hvad bruges for at udtrykke let mishag ved samtalepartnerens handling – især talesprog helt ærligt | ærlig talt og/eller hvad ved ˈjeg eller og jeg ved ikke hvad alt muligt andet af lignende (overflødige) slags – især talesprog og alt mulig | stærkere og Fanden og hans pumpestok som jeg ved ikke hvad bruges som forstærkende udtryk – især talesprog i høj grad | stærkere som bare pokker | som bare fanden så vidt vides eller så vidt jeg ved bruges for at udtrykke at man tager forbehold for det man siger efter hvad jeg/man ved ved du/I hvad bruges for at henlede samtalepartnerens opmærksomhed på, at man nu vil komme med en betroelse vel vidende idet man (udmærket) godt ved vide af 1 være bevidst om; være klar over 2 have kendskab til; kende eksistensen af vide bedre/bedst vide ordentlig besked; vide præcis hvad det drejer sig om (i modsætning til en anden person) vide for meget have en hemmelig viden, fx om en forbrydelse, og derved udgøre en trussel for nogen vide fra sig selv have erfaret gennem egne oplevelser vide hvad man gør (siger, ..) være kompetent og erfaren inden for et område som man arbejder med, udtaler sig om el.lign. vide hvor man har nogen kende nogens egenskaber, hensigter, holdninger m.m. vide med sig selv have en sikker følelse; være bevidst om sit synspunkt eller sine følelser med hensyn til noget vide sig vide at man er vi (jeg, ..) alene vide bruges som nedsættende udtryk for at en person eller instans vil bestemme enerådigt • oprindelig udtalt af Frederik 6. i 1835 ville vide af ville kendes ved; ville acceptere ville vide at fortælle; lade vide forlyde være vidende om noget have en viden om noget, især noget kritisabelt

Dansk Synonymordbog


  • ved: lignum, kerneved, tømmer, træ, brænde
  • ved: hos, ved siden af, ved hjælp af, per, gennem, via, over, ad

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ved,1 I. Ved, en. (som 2. led af ssgr. ogs. -vej(e)). (om oprindelsen se u. I. Hvidved; sml. u. II. Ved; ikke i rigsspr.) Om plantenavn anemone. Moth.Conv.V41. næsten kun som 2. led af ssgr.ne Blaa-, II. Gul-, I. Hvidved.
Ved,2 II. Ved, et ell. en (Neh.10.34 (Chr. VI). Oehl.PSkr.I.193. Grundtv.SS.I.463. Sv Grundtv.FÆ.I.24.55. nu i rigsspr. kun som 2. led af plantenavne som Ben-, Kors-, Kvalk-, Pibe-ved). Høysg.AG.138. (tidligere ogs. m. lang vokal, se APhS.VI.105. jf. skrivemaaden Veed: LTid.1740.269. Clitau.PT.130. vAph.(1772).III. Tychsen.A.I.81. Funke. (1801).II.54). best. f.
Ved,3 III. Ved, et. se Vid.
Ved,4 IV. Ved, subst. se Væd.
ved,5 V. ved, præs. af vide.
ved,6 VI. ved, præp. (og adv., konj.). (Høysg.AG.3.24.138) ell. (i alm. talespr. oftest) (jf. Bredsdorff.Afh.12); i forb. m. flg. tryksvagt (enklitisk) pron. ogs. m. stød, fx. hvad gør du ˈved mig: (jf.: saa du hva hun gjore vemme? CHans.F.226) ˈved den: ˈved det: (jf. Flemløse.68. AaHans.S.115).
Væd Væd, et ell.  en (Moth.V74). (ogs. skrevet Ved.dial. Vædde, Vedde. Moth.V74. Gram.Nucleus.1251. HMikkels. D.7. Feilb. – dial. Vad. Esp.377). uden flt. (ænyd. wedh, wedde, weddie, glda. wedh, wædh, æda. wædh, sv. vad (i forb. slå vad), fsv. vaþ, væþ,
Vid,1 I. Vid, et ell. (nu sj.) en (jf.: *al vor Vid. Holb.Paars.38. den Franske Vid. Argus.1771. Nr.42.4. *Din Vid. Oehl.PSkr.I.82. *min (men Hrz.D.III.150: mit) torneløse Vid. Hrz.AN.253. *denne Vid. Drachm.FÆ.60. megen Vid. PDrachm.K.103. jf. u. U-, Vanvid). ell. (l. br.) (jf. PJernd.TL. 7 samt skrivemaaden Viid. HMikkels.D.1). (dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
6. Bøjningsoplysninger
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
5. Ordklasseangivelse

Typiske problemer

Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ansat i el. på el. ved
Hedder det ansat i, på eller ved en institution eller en virksomhed?
hos/ved/til; hos/ved tandlægen
Hvad er korrekt at skrive? Lone har været til tandlægen med sin søn eller Lone har været hos tandlægen med sin søn eller Lone har været ved tandlægen med sin ...
komma ved "for så vidt"
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?L 158 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, ...
komma ved udråb
Skal der være komma foran Carl i sætningen "Det må man ikke, vel (,) Carl?"
Komma ved ufuldstændige helsætninger
Skal der komma foran og i sætningen "Paradepladsen er i midten, fortet foran (,) og kirken til venstre"?
mellemrum ved plus og andre matematiske operatorer
Skal man sætte mellemrum mellem tal og plustegn og andre matematiske operatorer?
mænds og kvinders kulør og glæde ved hinanden
Hvad hedder det når en person får sin ungpigekulør igen - og der er tale om en mand? Hvad kalder man en kvinde der er glad for mænd, hvor man i den samme ...
orddeling ved vokalskifte; ordbøgerne
Er orddelingen ordbøg-erne tilladt?
såsom, komma ved såsom
Når jeg slår op i Retskrivningsordbogen 2012, finder jeg følgende under opslagsordet "såsom": "hjælpemidler såsom ordbøger og grammatikker". Jeg betragter ...
ved dødsfald
I forbindelse med min fars død blev jeg klar over at der er forskel på begravelse og bisættelse. Men hvilken? Hedder det jordpåkastelse når man begraves med ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?

SprogbrevetDR

Ved sprogets grænser
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Vi alene vide
af Jørn Lund, januar 1992
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
De kvindelige former
af Erik Hansen, juni 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
"Sproget" kommer som en fast klumme i Jyllands-Posten. Siden juni 2008 har medarbejdere ved Dansk Sprognævn hver måned bidraget med klummer med personlige ...

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Afskedsforelæsning ved Carsten Hansen
Den 25. november 2016 holder lektor ved Københavns Universitet Carsten Hansen sin afskedsforelæsning.
Afskedsforelæsning ved Hartmut Haberland, Roskilde Universitet
Forelæsningen holdes den 31. januar 2018 og har titlen "Og hvad har vi nu lært af det? — Over 10 års forskning i internationalisering og flersprogethed".
Babyer har svært ved at lære dansk
Danske småbørn har sværere ved at lære deres modersmål end børn fra andre vesteuropæiske lande
Lysten til at læse dansk ved udenlandske universiteter er stigende
Der har længe været bekymring i Danmark for at dansk skal lide domænetab, men en ny undersøgelse foretaget af formand for de danske lektorer i udlandet, Nina ...
Sprog på dagsordenen ved valg i Grønland
Information bragte d. 16. februar 2013 en artikel med titlen "Kolonitidens sprogspøgelser får nyt liv i Grønland" om sprogdebatten i Grønland, som op til det ...
Udfordringer ved engelsk som universitetssprog
Nye rapporter påpeger de udfordringer og komplikationer skiftet til engelsk på universiteterne medfører.
Årsmøde i Lingvistkredsen samt foredrag ved Nigel Vincent
Lingvistkredsen afholder efterårets sidste arrangement tirsdag den 7. november. Arrangementet består af årsmøde og valg samt et foredrag ved Nigel Vincent.
Afskedsforelæsning ved professor Frans Gregersen
Forelæsningen holdes den 1. juni 2018 på Københavns Universitet og har titlen "Fortid — nutid — fremtid".
Foredrag ved Michael Fortescue: What’s in a Linguistic Mesh?
Den 13. maj 2019 holder Michael Fortescue foredrag på Københavns Universitet.
Foredrag i Lingvistkredsen om tosprogethed og grammatik ved Putnam
Mike Putnam, lektor ved The Pennsylvania State University, holder foredrag om 'code-mixing' mandag den 29. maj.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Links
sproget.dk's linksamling
Indhold og opbygning
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
sproget.dk er på facebook
sproget.dk er på facebook
Test dig selv – genitiv (ejefald)
Forkortelser og apostrof