Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ve

Mente du: ved| ev| veg| vel | se flere forslag | ven| vie| vue| e| v| veu| vej| ave| øve

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ve sb., -en, -er, -erne (smerte ved fødsel); have veer
2. ve sb. (itk.); mit ve og vel
3. ve udråbsord; ve mig!; ak og ve!

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ve1 udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈveˀ] norrønt vei, gotisk wai; af uvis oprindelse 1 bruges til at udtrykke beklagelse, sorg eller andet ubehag 2 bruges til at udtrykke medlidenhed eller selvmedlidenhed når noget ubehageligt er sket eller vil ske stakkels | arm 3 bruges til at true nogen med ve2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈveˀ] substantivering af udråbsordet ve mere eller mindre smertefuld sammentrækning af livmoderens muskulatur under en fødsel fødselsve ve og vel trivsel; velfærd

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ve: smerte, kval, vånde, pine, pinsel; fødselsve

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ve,1 I. Ve, en ell. et (i bet. 2 s. d.; tidligere ogs. (l. br.) i bet. 1: Mynst.Oehl.7. sa.Betr.II.110; jf. Levin.Gr.I.59.II.79 samt u. Hjem-, Hofte-, Tandve). (nu ikke i rigsspr. Væ. Holb. Ul.V.1. LTid.1731.306. Agerbech.FL.53. jf. u. Hoved-, Led-, Sjæleve. sml. Ve ( Danner rim med Læ og Knæ). ThøgLars.Søndengalm.(1926).132).
Ve,2 II. Ve, et. se Vi.
ve,3 III. ve, adj. og adv. (nu ikke i rigsspr. væ. se u. bet. 3). (ænyd. (blive, vorde, være) væ, ve, glda. (være) we (Brandt.RD. I.233.II.42), se ogs. ndf., jf. oldn. vei (i forb. som vei er ell. verði þeim), mnt. we (i we don, gøre ondt, we wesen, være syg, we geschen, werden m. dativ, ofl.); sa. ord som
ve,4 IV. ve, v. -ede. (af I. Ve; sj.) 1) volde (en) smerte; gøre (en) ondt; talem.: Hvad øjet ikke ser, det hjærtet ikke veer. Krist.Ordspr.398.   upers. det veer mig, det smerter mig; jeg føler smerte. Hendes Stemme sank ned til en Jamren, saa det veede Thøger langt ind i Hjertet. Ehrencr Kidde.Huset ved Kanalen.(1930).216.
ve,5 V. ve, interj. (nu ikke i rigsspr. væ. Pflug.DP.939. Holb.Paars.68. sa.11J.V.8. Clitau.IR.31.49. vǽ! Høysg.AG.25. se ogs. u. bet. 3). (ænyd. ve, væ olgn. (Kalk.IV.721.V. 1159), glda. wee (Kalk.IV.721), sv. no. ve, oldn. vei, oeng. wa (eng. woe), osax. oht. we (holl. wee, nht. weh), got. wai; alm. indoeuropæisk ord, bl. a. foreliggende i lat.
Vi,2 II. Vi, et. (sj. Ve. ADJørg. NK.410. jf. Sal.2XXIV.619). flt. d. s. (Arnstrøm. Vore Middelalderkirker.(1938).12) ell. (oftest) -er (Rørd.F.35. AOlr E.NG.337). (æda. (som del af stednavne) wi, sv. (i stednavne) vi, sideform til æda.(som stednavn), run. we, helligdom, oldn. vé, d. s. og (gude)bolig, osax.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Udtale
af Jørn Lund, november 1988
Udtale
af Erik Hansen, marts 1989
Udtale
af Erik Hansen, maj 1993
Udtale
af Jørn Lund, november 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007

Temaer

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...