Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: varm

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

varm adj., -t, -e

Den Danske Ordbog

varm adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈvɑˀm] norrønt varmr, engelsk warm 1 med en (forholdsvis) høj temperatur kold hed | lun 1.a som har en nærmere angivet (høj eller lav) temperatur 2 som holder på kroppens varme og giver fornemmelse af varme 2.a som giver en følelse eller et indtryk af varme, fylde og intensitet 3 opfyldt eller præget af hjertelige og inderlige følelser 3.a opfyldt eller præget af stærk interesse og stort engagement 4 helt aktuel; meget efterspurgt; kontroversiel 5 jargon som man har fået ved et tyveri, der evt. allerede er anmeldt 5.a som kan føre til afsløring af en forbryder brændende varm meget varm den kolde/varme hane vandhane der kommer koldt/varmt vand ud af • ofte mærket på håndtaget med henholdsvis blå og rød farve den varme stol overført position eller situation hvor man bliver udspurgt på nærgående måde eller udsættes for angreb, modstand, kritik el.lign. de varme lande de lande som har et varmt klima en sang fra de varme lande 1 overført undvigende, intetsigende forklaring eller svar – uformelt en sludder for en sladder 2 overført en omgang skældud – uformelt gå som varmt brød overført blive solgt meget hurtigt og i stor mængde eller antal gå uden om noget som katten om den varme grød overført forholde sig tøvende til en bestemt sag med en blandet følelse af interesse og ubehag lukke for det varme vand overført ikke ville yde mere af noget – uformelt skoldende varm/hed så varm at man brænder sig derved • om væske, mad eller drikke skoldhed smede mens jernet er varmt overført udføre en handling når muligheden for et vellykket resultat er til stede tale sig varm blive ivrig, henrevet eller sikker på sig selv pga. det man siger, eller måden man siger det på tale (spille, ..) sig varm overført komme godt i gang med en aktivitet (efter en langsom start) varm kartoffel overført aktuel, ubehagelig (politisk) sag som man helst ikke vil træffe en afgørelse i eller blande sig i – kendt fra 1972 varm krig egentlig krig med kamphandlinger og dødsofre kold krig varm linje 1 særlig tæt kommunikationsmæssig forbindelse – kendt fra 1963 2 særlig, direkte telefonlinje hotline varm luft overført tom snak; store ord uden konkret indhold – kendt fra 1991 varm modtagelse 1 hjertelig velkomst eller positiv vurdering 1.a uvenlig velkomst; ublid behandling – ironisk varm om hjertet overført glad; taknemmelig; rørt varm på 1 forelsket i nogen – uformelt 2 meget interesseret i eller begejstret for noget eller nogen – uformelt varme2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈvɑːmə] norrønt verma, engelsk warm; afledt af varm 1 gøre varm(ere); tilføre varme lune 1.a fremkalde eller holde på varme 2 gøre glad; fylde med varme, inderlige følelser lune varme nogens ører 1 slå nogen (på siden af hovedet) 1.a overført kritisere nogen voldsomt varme op 1 gøre noget varmt eller tilføre varme til noget, fx en madret eller en bolig opvarme 2 forberede sin egen eller andres krop på fysisk udfoldelse, ofte ved at gøre musklerne smidige ved hjælp af øvelser 3 sørge for at komme i den rette stemning; bringe i den rette stemning • ofte før en bestemt aktivitet, fx en koncert varme sig 1 komme til at føle varme i kroppen ved at opholde sig et varmt sted eller tæt ved noget varmt lune sig 1.a overført glæde sig over noget; fyldes med varme følelser lune sig

Dansk Synonymordbog


  • varm: hed, krukkehed, brændende, bagende, stegende, kogende; ophedet, svedig; lummer, lun, lunken; begejstret, interesseret, følelsesbetonet, heftig, hidsig, ivrig, fyrig, inderlig, lidenskabelig, varmblodig, sanselig; varmtfølende, hjertelig

Nye ord i dansk

  • varm kartoffel sbforb. (1972) (billedlig brug) ømtåleligt problem
  • varm linje sbforb. (1963) kommunikationsmulighed der altid står åben
  • varm luft sbforb. (1993) ligegyldighed

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
varm varm, adj. ell. (jf. skriveformer som varem. ChrFlensb.DM.I.32. FarumEr.53. sml. Feilb.). (æda. warm (Harp. Kr.66.71 ofl.), sv. no. varm, oldn. varmr, eng. osax. oldfris. holl. oht. ty. warm; muligvis besl. m. oldslavisk variti, koge (trans.), litauisk versme, (en) kilde, lettisk wersme, glød; jf. I. Varme, II. varme

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
jakker og frakker
Hvad er forskellen på frakker og jakker?
solbrændt
Jeg har set ordet solbrændt anvendt som ordet solskoldet. Det er min opfattelse at solbrændt tidligere kun blev brugt når man var blevet solbrun.
caffe latte, udtale
Hvordan udtales caffe latte?
lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en ...
objektiv vurdering
Er der ikke en indre modsigelse i udtrykket 'objektiv vurdering'? Er en vurdering ikke altid subjektiv?
spot on
Jeg støder oftere og oftere på udtrykket spot on, men hvad betyder det egentlig, og hvordan skrives det korrekt?
tænd-sluk-knap, tænd/slukknap
Hvordan skrives "tænd-sluk-knap"?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...

SprogbrevetDR

Walkman
af Erik Hansen, maj 1988
Kort
af Erik Hansen, december 1985
Sabotage
af Jørn Lund, september 1987
Happy Ending
af Jørn Lund, september 1988
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1990
Encyklopædien
af Erik Hansen, maj 1991
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1992
Østeuropæiske navne
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Kort
af Jørn Lund, november 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014

Temaer

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?