Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vandre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

vandre vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog

vandre verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈvɑndʁʌ] fra middelnedertysk wanderen, af roden i vende 1 gå omkring eller hen til et sted, ofte forholdsvis langsomt 1.a gå en længere tur til fods (i naturen); rejse rundt til fods 1.b overført bevæge sig fra et sted til et andet; flytte sig 2 drage til et nyt sted for at bosætte sig der • om et folkeslag eller en stor gruppe mennesker fagligt migrere 2.a zoologi flytte sig over længere afstande til et nyt (midlertidigt) opholdssted, betinget af en livscyklus eller årstiden • om dyr (i flok) farende/vandrende svend håndværker der rejste rundt og tog arbejde forskellige steder (var på valsen) vandre/gå/fare heden 1 dø – højtideligt eller spøgende 1.a overført gå til grunde; forsvinde – højtideligt eller spøgende vandrende pind indtil 23 cm langt, nataktivt insekt med en tynd grønlig eller brunlig krop, oftest uden vinger • omfatter talrige arter i ordenen Phasmida vandre om vandre omkring på må og få; bevæge sig (planløst) fra sted til sted omvandrende

Dansk Synonymordbog


  • vandre: , spadsere, vanke, strejfe, drage, flakke om

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
vandre vandre, v. -ede; imp. (l. br.) vandr (ogs. skrevet vander. jf. EJessen. Gram.123) ell. (højtid.) vandre (1Mos.13.17 (1931 afvig.). JBaden.Horatius.I.289. Oehl. I.254. jf. EJessen.Gram.123 samt: den undertiden forekommende Imperativ . . vandre er tydsk og ikke dansk Form. SBloch.Sprogl. 229). vbs. -ing (s. d.)  

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
skråsikker
Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, ...

SprogbrevetDR

Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014

Temaer

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

På beløbet eller lige på?
I decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet kan man læse om hvad folk siger når de står ved kassen i supermarkedet og gerne vil betale med dankort.