Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vande

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

vande vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog

vande verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈvanə] 1 give en plante vand; tilføre vand til jord hvori der vokser planter 1.a tilføre gødning eller giftstof opløst i vand, fx ved hjælp af en vandkande 1.b tilføre vand til noget 1.c give husdyr vand at drikke 1.d overført tisse på vande høns overført græde; tude – uformelt vande ud 1 = udvande 1.a overført (gradvis) miste sin indholdsmæssige styrke vand substantiv, intetkøn eller fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1, 3 og 4: -et; betydning 2: -et, -e, -ene; betydning 5: -en, - eller -er, -ene eller -erne [ˈvanˀ] • i sammensætning: [ˈvan-] norrønt vatn; beslægtet med græsk hydor 'vand' og latin unda 'bølge' 1 farveløs væske der falder som nedbør, oftest regn, og danner have, søer og vandløb, og som er af afgørende betydning for alt liv 1.a kemi kemisk stof med formlen H2O • kan optræde fast, flydende og i gasform, dvs. som is, vand og vanddamp 2 stor samlet mængde af væsken vand i naturen, fx en sø eller (en del af) et hav 2.a masse af vand på et sted i en sø, et hav el.lign., betragtet med hensyn til afstanden fra overflade til bund 2.b masse af vand; bølge – især poetisk 3 væske som findes i eller frembringes af kroppen, og som indeholder eller minder om vand 3.a gullig væske som samles i blæren, og som indeholder affaldsstoffer der udskilles fra nyrerne – forskønnende urin 3.b væske som omgiver et foster i livmoderen fostervand 4 kulsyreholdigt vand med eller uden farve, frugtsaft, sukker m.m. • fx sodavand eller mineralvand 5 flaske eller drikkeglas med en sådan væske 6 overført ingenting; noget ganske ubetydeligt blod er tykkere end vand talemåde folk man er beslægtet med, vil altid have en fortrinsstilling blødt vand vand med lille hårdhed, dvs. lavt indhold af calcium- og magnesiumioner hårdt vand brede sig som ringe i vandet blive mere og mere omfattende; udvikle sig hurtigt og uimodståeligt dagligt vande den gennemsnitlige vandstand mellem højvande og lavvande der er løbet meget vand i stranden siden .. overført der er sket meget siden ..; der er gået lang tid siden .. det stille vand har den dybe grund talemåde et menneske der ikke siger så meget eller ikke gør sig særlig bemærket, kan følelsesmæssigt eller intellektuelt være rigt udviklet en storm i et glas vand overført voldsomt røre pga. en bagatel stor ståhej for ingenting falde i ˈvandet overført begå en fejl eller dumhed, fx drikke sig fuld, som man kunne have undgået ved at tænke sig om eller modstå en fristelse – uformelt gå i vandet | dumme sig fiske i rørt/rørte vande overført prøve at drage fordel af en situation hvor der er uro eller forvirring, eller hvor nogen er uenige gyde olie på vandene eller gyde olie på de oprørte vande overført dæmpe ophidselse og strid gå for lud og koldt vand overført være forsømt (og overladt til sig selv) • bl.a. om børn i fattige kår gå gennem ild og vand overført gøre alt hvad der står i ens magt gå i ˈvandet 1 gå eller springe ud i et hav, en sø el.lign. og svømme i vandet bade 2 overført begå en fejl eller dumhed, fx drikke sig fuld, som man kunne have undgået ved at tænke sig om eller modstå en fristelse falde i vandet gå over åen efter vand overført gøre noget mere besværligt end man behøver; udføre unødvendigt arbejde gå på vandet overført gøre det umulige; udrette mirakler holde skruen i vandet overført forblive i en situation hvor man har nogenlunde kontrol over tingene • ofte i økonomisk henseende holde den gående holde vand 1 holde vand ude; være vandtæt 1.a overført kunne stå for en nærmere, kritisk undersøgelse – kendt fra 1971 holde hælde vand ud af ørerne 1 overført sige noget uden særlig meget indhold, fx for at vinde tid eller undskylde noget – nedsættende 2 overført beklage sig (længe) – nedsættende hårdt vand vand med stor hårdhed, dvs. højt indhold af calcium- og magnesiumioner blødt vand i smult vande 1 i roligt (far)vand uden store bølger 1.a overført i sikkerhed; i en stabil situation, typisk efter en kritisk periode lade vandet eller lade sit vand tømme sin blære for urin – forskønnende eller spøgende tisse ligne hinanden som to dråber vand ligne hinanden fuldstændig lukke for det varme vand overført ikke ville yde mere af noget – uformelt løbe i vand 1 blive våd af tårevæske • om øjne der irriteres, udsættes for kulde og blæst, er ramt af en sygdom eller græder 2 blive våd af spyt ved at appetitten vækkes • om tænder og mund oven vande 1 over vandoverfladen 1.a overført fri for ulykke, nedgang, fallit el.lign. rindende vand det at en bolig er forsynet med vand i et rørsystem med vandhaner indlagt vand slå koldt vand i blodet overført dæmpe sin ophidselse eller begejstring; tage det roligt snyde nogen så vandet driver (af vedkommende) snyde nogen groft – uformelt (som at) få en spand (koldt) vand i hovedet overført uventet blive afvist; komme ud for en stor skuffelse dukkert som at slå vand på en gås uden virkning; forgæves som en fisk i vandet veltilpas; i sit rette element stå/ligge under vand være oversvømmet af vand svæve over vandene overført præge noget; være mærkbar sætte under vand lade vand strømme ind og oversvømme et sted sætte vand over sætte en kedel eller en anden beholder med vand på en kogeplade, et gasapparat el.lign., tænde for opvarmningen og lade vandet komme i kog tage vand ind slippe vand ind pga. utæthed eller slagside • om skib eller båd lække til vands på havet, modsat på landjorden og i luften træde vande 1 gøre bevægelser med arme og ben i vandet så man holder sig flydende på samme sted 1.a overført forholde sig passiv og afventende, fx i en vanskelig situation tungt vand fysik vand bestående af molekyler hvori brintatomerne tilhører isotopen deuterium • bruges som moderator i atomreaktorer, idet det opfanger neutroner ud/ude på dybt vand eller ud/ude på det dybe vand overført i en usikker, risikofyldt eller vanskelig situation; i knibe under vandet eller under vand i vand under overfladen vandene skilles/skiller eller noget skiller/deler vandene overført meningerne bliver forskellige (pga. noget); der opstår uenighed (pga. noget) vand og brød kost for straffefanger • afskaffet i Danmark i 1930 vand på nogens mølle overført noget der passer godt med nogens ønsker, hensigter eller meninger være som ild og vand være meget forskellige

Dansk Synonymordbog


  • vande: overrisle, krigere; væde; lade drikke, give vand; pisse

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Vande,1 I. Vande, et. se II. Vand.
vande,2 II. vande, v. -ede. vbs. -ing (s. d.). (ænyd. vande, wantne, glda. watne, oldn. vatna, jf. eng. water (oeng. wæterian), ty. wässern (ældre wassern), mnt. wateren, weteren; afl. af II. Vand; jf. vatne   om forb. vande (en) krage (hvor vande vist er en omdannelse af vende) se u. I. Krage) 1) (til
vande,3 III. vande, v. se III. vaande.
vaande,3 III. vaande, v. (skrevet vonne. se u. bet. 1. – no. vande. se u. bet. 3). -ede. (sv. vånna, bryde sig om, fsv. vanda, no. vande, vrage, oldn. vanda, egl.: være nøjeregnende med; afl. af ænyd. vaand, vand, kræsen (se u. vaanden), fsv. vander, no. vand, oldn. vandr, nøjeregnende; jf. u. I. Vaande

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

klatvask og kattevask
På tv blev ordet klatvask brugt i forbindelse med en person der vaskede sig overfladisk, men hedder det ikke kattevask? Kan klatvask ikke kun bruges om tøj?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en ...
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
ordet evakuere
Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne' ?
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1995
Trykfejl
af Jørn Lund, december 1993
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Kort
af Erik Hansen, marts 1988
Kort
af Erik Hansen, april 1989
Find fem fejl
af Jørn Lund, september 1990
Kort
af Erik Hansen, april 1991
Skodder og skotter
af Jørn Lund, september 1991
Nærved og næsten
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1992
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1993
[1]

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013

Temaer

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Han måtte gå for luderkoldt vand
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

10 år med luderkoldt vand og krisebær — sproget.dk fylder rundt
Hvorfor er "fanden" et bandeord og "bitch" et skældsord? Må man selv vælge om man vil skrive "resurse" eller "ressource"? Og hvor er det nu lige kommaet skal ...
Organisationers sprogvalg
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om engelsk som koncern- og undervisningssprog i Danmark.
Ny permanent udstilling i Ordmuseet
Besøg det udvidede Ordmuseum på sproget.dk.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.
Holbergordbog i digital udgave
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udsender ''en af dansk sprogvidenskabs største bedrifter'' som gratis netordbog.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Hvad betyder de danske bynavne egentlig?
Alle byer i Danmark har et navn, men hvorfor har den lige det navn, den har? Det undersøger videnskab.dk.
Professor Martin Hilpert holder foredrag i Lingvistkredsen
Den 7. februar kan du høre Martin Hilpert fortælle om sin forskning i grammatikalisering og asymmetrisk priming.
sproget.dk 10 år_PM
Pressemeddelelse fra 18. oktober 2017.
Nyt fra Sprognævnet 2017/4 er udkommet
Decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet er tilegnet Erik Hansen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Indhold og opbygning