Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vandal

Mente du: sandal| vandel| vandfald
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

vandal sb., -en, -er, -erne (hærværksmand; HISTORISK medlem af en østgermansk stamme)

Den Danske Ordbog

vandal substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [vanˈdæˀl] fra latin vandali (pl.), måske samme ord som ældre dansk vændel 'Vendsyssel', hvorfra vandalerne skulle stamme 1 medlem af en østgermansk folkestamme der invaderede og plyndrede Romerriget i 400-tallet e.Kr. 2 person der hensynsløst ødelægger eller beskadiger ting

Dansk Synonymordbog


  • vandal: hærværksmand, billedstormer, barbar, kulturfjende

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Vandal Vandal, en. (især foræld. Vandaler. Conv Lex.XVIII.528). flt. -er. (fra lat. (flt.) vandali (vandili, vanduli); maaske til æda. wendel ofl. (se ValdJord.(1926).II.1. JySaml.5R.IV,1.93ff. Classica et Mediaevalia. IV.(1941).62ff. jf. Vendelbo), navn paa landsdelen Vendsyssel, jf. oldn. Vendil-, Vandilskagi om Skagen ell. Vendsyssel; jf. ogs. oeng.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær