Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: være dus

Mente du: vredes

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

være dus 1 have et sådant uformelt indbyrdes forhold at man tiltaler hinanden med du dusse | være Des 1.a overført være fortrolig med; føle sig i godt selskab med

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
er du, eller én, du kender, digital junkie
Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
hos du og jeg
På forsiden af et magasin har jeg set overskriften: "Sikkerhed begynder hos DU OG JEG". Jeg synes bestemt det burde være "… hos dig og mig".
nulte
Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
solbrændt
Jeg har set ordet solbrændt anvendt som ordet solskoldet. Det er min opfattelse at solbrændt tidligere kun blev brugt når man var blevet solbrun.
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...
dels og komma
Jeg er i tvivl om kommasætningen i forbindelse med dels-sætninger. I sætningen: "Men det betyder dels, at der ikke længere er nogen til at tage sig af de børn, ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...

SprogbrevetDR

Skik og brug I
af Erik Hansen, april 1993
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Udtale
af Jørn Lund, november 1994
Takt og tone
af Erik Hansen, marts 1995
Kort
af Erik Hansen, februar 1986
Læsper du?
af Jørn Lund, december 1986
Falske venner
af Erik Hansen, marts 1988
Kort
af Erik Hansen, marts 1988

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Florenbus
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd

Nyheder

Nyheder

Sproglaboratoriet på P1: Hvad skal være Årets Ord 2011?
På Sproglaboratoriets hjemmeside kan du komme med forslag til Årets Ord 2011.
Hvad skal være årets ord?
Hvis du vil foreslå årets ord for 2012, så læs om hvordan du gør her.
Vær med til at kåre årets ord i 2016
Hvert år i december måned udnævner Sproglaboratoriet på P1 'Årets ord'. Du kan være med til at bestemme hvilket ord det skal være i 2016.
Vær med til at finde årets ord!
Den 18. december vælger Dansk Sprognævn og DR's Sproglaboratoriet årets ord 2015. Indtil den 13. december kan du være med til at indstille de ord som du synes ...
Årets hadeord 2008
Vær med til at kåre de grimmeste ord og udtryk fra året der gik i berlingske.dk's hadeordskanon for 2008.
Bør man stadig skelne mellem "du" og "De"?
Mange danskere mener ifølge en ny undersøgelse at tiltaleformerne "De", "Dem" og "Deres" bør afskaffes.
NyS 39 Dansk udtale er udkommet
Som dette nummer af NyS vil vise, kan udtale studeres på mange måder og med forskellige formål. Artiklerne dækker alt fra segmenter over stavelser til prosodi. ...
Videokonkurrence: Indspil en video hvor du bruger alle dine sprog
Indspil en video om dig og dine sprog, og vind en iPad2.
Er Breiviks tekst et manifest, et dokument eller blot tilfældige skriblerier?
Det er ikke ligegyldigt hvilke ord vi bruger til at beskrive virkeligheden. På Videnskab.dk kan du læse om journalisternes ordvalg efter juli måneds ...
Bog om staveproblemer er nu på nettet
Nu kan du blive klogere på hvorfor stavefejl er så hyppige i det danske sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Indhold og opbygning
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998