Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: værdi

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
værdi sb., -en, -er, -erne, i sms. værdi-, fx værdiforøgelse, værdigrundlag, værdikamp, værdisæt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

pålydende1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [-ˌlyˀðənə] 1 egentlig, direkte betydning; bogstavelig betydning • fx af et ord eller et udtryk 2 økonomi den værdi som fx en aktie eller en obligation lyder på, og som er uafhængig af fald eller stigninger i den faktiske handelsværdi pålydende værdi kursværdi værdi substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [væɐ̯ˈdiˀ] • i sammensætning: [væɐ̯ˈdi-] fra nedertysk werdie, afledt af oldsaksisk werd; samme ord som adjektivet værd med oldfransk endelse -ie, af latin -ia, der betegner tilstand, egenskab el.lign. 1 det som noget beløber sig til i penge eller et andet betalingsmiddel 1.a genstand eller materielt gode der vurderes højt, som regel fordi det kan indbringe mange penge ved salg 2 grad af betydning, vigtighed, nytte eller virkning som tillægges noget eller nogen 2.a kvalitet eller ideal som vurderes højt 3 matematik tal der angiver en variabels eller en funktions størrelse; det som et tal gælder for numerisk værdi matematik værdien af et tal uden fortegn • fx er den numeriske værdi af -4 tallet 4 • udtrykkes geometrisk som afstanden til nulpunktet på en tallinje absolut værdi

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • værdi: sum, valuta; betydning, værd, kostbarhed, brugsværdi, pengeværdi, livsværdi; lødighed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Værdi Værdi, en ell.  et (Holb.Ep.V.10. Bie. Fabler.(1765).93. se ogs. u. bet. 2.2). (sj. (skanderet) med hovedtryk paa 1. stavelse: *Ja! svarede den stille Dyd, | Som aldrig selv sit Værdie priser. Bie.Fabler.(1765).93). flt. -er. (ænyd. d. s. (Kingo.SS.V.203), sv. värdi, no. verdi; fra nt. werdie,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
kursen på aktier
Jeg har observeret, at betydningen af ordet kurs i forbindelse med aktier tilsyneladende har ændret sig. Tidligere betød ordet 'prisen på et værdipapir udtrykt ...
LEAN, Lean, lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet
Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent?
plus 10 års erfaring
Kan jeg har plus 10 års erfaring betyde andet end præcis 10 års erfaring?
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...

SprogbrevetDR

Svære ord
af Jørn Lund, november 1987
Historie
af Jørn Lund, november 1991
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Billedsprog
af Erik Hansen, marts 1992
Røveri og plyndring
af Erik Hansen, januar 1993
Billedsprog
af Erik Hansen, marts 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Foredragsaften og diskussion om sprogfagenes værdi i Danmark
Med afsæt i regeringens nyligt lancerede sprogstrategi, der skal løfte studerende og elevers sprogkundskaber, afholdes et arrangement der sætter fokus på ...
Hvorfor må man ikke sige neger?
'Spørg Videnskaben' på videnskab.dk har bedt forskere om et svar på spørgsmålet om hvorfor man egentlig ikke må sige neger mere?
Generation Global: Flere sprog, bredere horisonter
Fredag den 22. november 2019 afholder Aarhus Universitet et introduktions- og debatarrangement om det nystartede projekt Generation Global: "Hvad flere ...
Er modtageren af Modersmål-Prisen 50+, etnisk dansk, rigsmålstalende og mand?
Sprogforsker Pia Quist sætter i et indlæg på Sprogmuseet.dk spørgsmålstegn ved de normer og værdier der knytter sig til Modermål-Selskabets årlige uddeling af ...
Sprog og etik på modersmålsdagen 2012
Ved et møde på modersmålsdagen d. 21.2.2012 taler Professor Anne-Marie Mai om sprog og etik med fokus på sundhedsvæsenet.
George Lakoff gæsteforelæser på Københavns Universitet
Professor George Lakoff fra University of California, Berkeley, afholder gæsteforelæsning med titlen "Conceptual metaphor: mind, embodiment and political ...
Dialekter bruges primært som underholdning
Dialekter optræder hyppigt i underholdningsbranchen, men er sjældne i "mere seriøse sammenhænge".
Bør man stadig skelne mellem "du" og "De"?
Mange danskere mener ifølge en ny undersøgelse at tiltaleformerne "De", "Dem" og "Deres" bør afskaffes.
Foredrag i den sociolingvistiske studiekreds
Tirsdag d. 23. april holder Lian Malai Madsen foredrag.