Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: væn

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
væn adj., -t, -e (ÆLDRE smuk); den væne mø

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

væn adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈvεˀn] gammeldansk wæn, norsk ven, norrønt vænn 'håbefuld, lovende; smuk', afledt af et fællesgermansk adjektivet med betydningen 'som er at håbe' smuk af udseende; dejlig • især om kvinde – gammeldags eller spøgende fager | vakker vænne verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈvεnə] norrønt venja, tysk gewöhnen; afledt af roden i adverbiet van og substantivet vane vænne af med få til at opgive en vane, væremåde el.lign. vænne fra vænne fra 1 få et barn (eller en dyreunge) til at kunne undvære at blive ammet fravænne 2 få til at opgive en vane, væremåde el.lign. vænne af med 3 kurere for en trang eller afhængighed afvænne vænne sig af med eller vænne sig fra opgive en vane, væremåde el.lign. vænne sig til efterhånden acceptere og blive fortrolig med en ændring, en ny tilstand el.lign. blive vant til | mere formelt tilvænne sig vænne til få til at acceptere og blive fortrolig med en ændring; gøre vant til en (ny) tilstand eller handlemåde sjældent tilvænne

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • væn: smuk

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
væn væn, adj. (tidligere ogs. (skrevet) ven. AbrahNyerRahb.IV.152.180.254. Oehl.AV. (1810).83 ( Danner rim med Teen). sa.NG.(1819).160. vene ( Danner rim med Grene). Boye.PS.IV.117. – tidligere ogs. m. kort vokal, jf. best. f., flt. og superl. venne(ste): Moth.V117. Thaar.ES.95. FGuldb. I.14; se videre ndf., spec. bet. 2).   (sj.) best. f. i ubest. anv.:

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

cloud computing, cloudcomputing
Skriver mancloudcomputing, cloud-computing el. cloud computing? Og hvad betyder ordet egentlig?
den voksen eller den voksne
Hedder det den voksen der har ansvaret eller den voksne der har ansvaret?
smart grid, smartgrid el. smart-grid
Skriver man smart grid, smartgrid el. smart-grid? Kunne man skrive det med bindestreg i en overgangsfase - på vej mod at skrive det i ét ord?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1994
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Tak for nu!
af Erik Hansen, januar 1986
Hvad er det rigtige
af Erik Hansen, april 1986
Vejrtrækning
af Jørn Lund, november 1986
Olympiade/Olympiske Lege
af Jørn Lund, september 1987
Svære ord
af Jørn Lund, oktober 1987
Navne
af Erik Hansen, februar 1990
Forældre
af Erik Hansen, maj 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Hvorfor læsper man?
Nogle mennesker læsper når de udtaler s-lyde. Men hvorfor egentlig det?
Dansk er ikke hvad det har været
Lyde forsvinder, bøjninger smuldrer, og stavemåder ændrer sig. At dansk hele tiden ændrer sig, kan man lige så godt vænne sig til, siger sprogeksperter.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere