Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: væk

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
væk adv.; i ét væk; rask væk el. raskvæk; stadig væk el. stadigvæk

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

brug og smid væk-samfund eller brug-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene uofficiel, men meget almindelig form: brug-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: brug og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige køb og smid væk-samfund immervæk eller immer væk adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈemˀʌˈvεg] fra tysk immerweg 'jo nu engang' trods alt; godt nok ligegodt | alligevel | immer hen køb og smid væk- eller køb-og-smid-væk- førsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈkøˀbʌsmiðˈvεg-] uofficiel, men almindelig form: køb og smid væk kendt fra 1968 det at kassere anvendelige ting og derefter købe nyt (og dermed medvirke til at øge samfundets resurseforbrug) brug og smid væk- køb og smid væk-mentalitet eller køb-og-smid-væk-mentalitet substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en uofficiel, men meget almindelig form: køb-og-smid-væk mentalitet • uofficiel, men meget almindelig form: køb og smid væk mentalitet køb og smid væk-samfund eller køb-og-smid-væk-samfund substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et uofficiel, men meget almindelig form: køb-og-smid-væk samfund • uofficiel, men meget almindelig form: køb og smid væk samfund samfund præget af et stort forbrug af materielle ting der blot kasseres selv om de stadig er anvendelige brug og smid væk-samfund stadigvæk eller stadig væk adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsdæːðiˌvεg] eller [ˈsdæːðiˈvεg] 1 selv på dette tidspunkt, ligesom tidligere; nu som før – almindelig i talesprog stadig | fortsat | fremdeles 1.a bruges for at angive at et forhold eller en holdning fortsat gælder på trods af noget andet altid væk adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈvεg] fra middelnedertysk wech, afledt af weg 'vej', jævnfør norrønt á veg 'på vej, bort, væk'; beslægtet med vej 1 i bevægelse eller retning fra et sted (og hen til et andet) mere formelt bort ud 1.a hen til et andet sted eller en anden placering • ofte i forbindelse med noget man ikke umiddelbart eller ikke længere har brug for eller ønsker bort ud 1.b til eller hen imod en anden position; i en anden retning • om bevægelse med (dele af) kroppen bort 1.c overført ud af en bestemt sammenhæng og hen til en anden (og bedre) • fx i forbindelse med at man forlader en bopæl eller en arbejdsplads bort 1.d overført ud af nogens besiddelse eller ejendom bort 2 således at noget er forsvundet eller ikke længere eksisterer (i samme form eller på samme måde) mere formelt bort 2.a hen til et sted eller en tilstand hvor nogen eller noget ikke længere er til stede eller gør sig gældende bort 3 ikke (længere) synlig, til stede eller på sin sædvanlige plads mere formelt borte 3.a ikke (længere) til at finde; forsvundet borte 3.b ikke til stede der hvor man skulle være borte 3.c uden for sit hjem eller sit normale tilholdssted • fx på rejse eller orlov 3.d overført uden kontakt til eller med omgivelserne; åndsfraværende eller bevidstløs borte 4 bruges ved angivelse af en bestemt afstand til noget mere formelt borte 4.a på afstand af noget borte 5 som udråbsord bruges som kraftig opfordring til nogen om at fjerne sig eller holde sig borte fra noget som man opfatter som sin ejendom, eller om at afholde sig fra noget ud | herut 6 bruges sammen med visse verber som en venlig opfordring til at gå i gang med en bestemt handling løs 7 se også nogle særlige forbindelser med andre ord, fx falde bort/væk komme bort/væk fra rive væk/bort smide væk adoptere bort/væk overdrage forældremyndigheden over sit barn til andre mennesker bortadoptere bande langt væk eller bande langt ind/ned i helvede have eller udtrykke (ved hjælp af bandeord) et stærkt ønske om at nogen eller noget ikke eksisterede, pludselig forsvandt, blev udsat for noget ubehageligt, el.lign. blive ˈvæk/ˈborte 1 (pludselig) ikke være til at finde eller se 1.a forsvinde ud af syns- eller hørevidde 2 overført miste forbindelsen til omverdenen; forsvinde ind i sig selv dampe væk 1 forsvinde ved fordampning • om væske 2 få til at forsvinde ved fordampning falde bort/væk 1 forsvinde; ophøre med at gælde (fx i henhold til en lovregel) mere formelt bortfalde 2 dø – formelt eller forskønnende falde fra glat væk eller glatvæk uden videre; rask væk gå væk forsvinde; fortage sig holde fingrene (væk) fra noget eller holde fingrene væk overført lade være med at gribe ind i noget i ét væk hele tiden; uden pauser eller afbrydelser uafbrudt | konstant | (ud) i én/ét køre ikke meget (tid, plads, ..) at give (væk) af ikke meget (tid, plads, ..) at spilde; ikke meget (tid, plads, ..) i overskud koge væk/bort 1 fordampe helt ved kogning 2 lade fordampe ved kogning – sjældent komme (bort/væk) fra overført midlertidig forlade et emne under en samtale – især talesprog love sig ud/væk love at komme til en fest, sammenkomst el.lign. som man er blevet inviteret til; love at holde en aftale om et møde el.lign. løbe skrigende bort/væk overført frigøre sig fra noget eller nogen pga. stor utilfredshed eller stærkt mishag pjatte noget væk behandle noget så skødesløst, ufornuftigt eller letsindigt at det spildes eller forbruges til ringe nytte sløse bort | bortødsle rask væk eller raskvæk hurtigt og uden nærmere overvejelse frejdigt rive væk/bort 1 overført købe, tage eller bruge hurtigt og ivrigt 2 overført forårsage at nogen pludselig dør – forskønnende se bort/væk fra ikke tage i betragtning ignorere | formelt bortse fra slide væk ved gentagen gnidning el.lign. bevirke at et lag materiale forsvinder slide af slå benene/fødderne væk under nogen 1 overført gøre nogen magtesløs, fortvivlet, rådvild, usikker el.lign. 2 overført overvælde, overraske eller imponere nogen slå fødderne væk under nogen 1 gøre nogen magtesløs, fortvivlet, rådvild, usikker el.lign. slå benene væk under nogen 2 overvælde, overraske eller imponere nogen slå benene væk under nogen smide væk 1 kassere smide ud 2 miste; tabe 3 forlægge noget så man ikke kan finde det igen stuve af vejen eller stuve væk/bort 1 gemme væk; lægge til side 1.a overført (forsøge at) ignorere eller se bort fra svømme hen/væk overført blive så optaget af noget at man glemmer tid og sted søge væk/bort 1 forsøge at komme bort eller rejse væk fra et sted 1.a søge at få en stilling et andet sted eller i en anden virksomhed tie ihjel (væk, ..) fjerne, nedkæmpe eller modarbejde gennem tavshed trække/rive tæppet væk under nogen/noget overført forringe nogens eller nogets betingelser pludseligt og drastisk; stille nogen eller noget i et uheldigt eller afslørende lys – kendt fra 1975 vaske bort/væk 1 fjerne ved at vaske 1.a overført fjerne (mindet om) noget ubehageligt 2 skylle bort; rive med • om strømmende vand verfe ud/væk overført smide eller jage ud; jage væk væk i nogen/noget overført fuldstændig betaget af en person eller opslugt af en aktivitet være som blæst bort/væk overført være sporløst forsvundet ødsle bort/væk sætte til eller opbruge ved overdrevent eller umådeholdent forbrug bortødsle formøble vække verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1: -r, -de, -t; betydning 2 og 3: -r, -de eller vakte, -t eller vakt [ˈvεgə] • præteritum, vakte: [ˈvɑgdə] • præteritum participium, vakt: [ˈvɑgd] norrønt vekja, tysk wecken; egentlig 'få til at våge' 1 få til at vågne af søvn, bevidstløshed el.lign. 1.a få en sløv, søvndrukken, åndsfraværende, nedtrykt eller dagdrømmende person til at blive frisk eller nærværende 2 gøre nogen bevidst, fx politisk eller religiøst, og evt. få vedkommende til at handle bevidstgøre 3 fremkalde en vis følelsesmæssig eller tankemæssig reaktion hos nogen, ofte en gruppe mennesker 3.a aktivere en følelse, drift, erindring el.lign. hos nogen; kalde noget frem hos nogen vinde/vække genklang overført møde sympati, forståelse el.lign. vinde gehør vække den slumrende løve overført fremkalde vrede hos en ellers fredsommelig person vække/kalde til live gøre levende, vågen eller nærværende (igen) vække op se opvække vække/skabe furore 1 fremkalde begejstring vække opsigt 2 fremkalde forargelse eller forfærdelse – denne brug regnes af nogle for ukorrekt vække opsigt vække til live 1 få liv i en person som var død, eller som man troede var død genoplive 2 få til at vågne op 3 overført få til at udfolde sig; fremkalde

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • væk: bort, af vejen, borte, fløjten, over alle bjerge, hen hvor peberet gror, ad helvede til, som borte har taget, rejst, gået; indsovet, faldet i søvn

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • brug og smid væk- brug og smid væk- (1968) (produktivt førsteled)
  • køb og smid væk(-) køb og smid væk(-) (1968)
  • plet væk-tæppe plet væk-tæppe sb. (1992) tæppe imprægneret mod pletter
  • smide væk- smide væk- (1965) (produktivt førsteled)
  • smid væk- smid væk- (1965) (produktivt førsteled)
  • spare væk spare væk vbforb. (1974)
  • trække tæppet væk under trække tæppet væk under

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
væk væk, adv. (ænyd. d. s. (i talem. vek og borte det er eet. Bording.I.292. jf. Moth.B325); ligesom no. vekk fra ty. weg, mht. wec, mnt. wech, forkortet af mht. enwec, mnt. enwech, af en-, afsvækket form af præp. in, i, og wec(h), vej (se Vej); lign. forb. (m. tilsvarende anv.) er oldn. á veg, oeng. onweg

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
ordene hustler og hustle
Hvad betyder hustler (og hustle)? Har det noget med kriminelle handlinger at gøre?
på grund af at og fordi at
Kan I ikke afgøre en dyst mellem min far og mig? Min far mener at man sagtens kan sige på grund af at, men jeg mener nu at det er lige så galt som at sige ...
fordi at
Er det korrekt at sige fordi at?
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
kánon sb., kanón sb. - kanó adj.
I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og ...
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
rivegilde
Jeg hørte min moster bruge ordet rivegilde som om det betød ’nedrakning af en person som ikke er til stede’, fx at holde rivegilde. Kan det passe? Jeg kender ...
støttespiller
Jeg er i en oversættelse fra norsk stødt på ordet støttespiller, som jeg ikke har set før. Er det et godt dansk ord, eller er det norsk, og hvordan kan det så ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Svaneunger
Hvad kalder man svanens unger?

SprogbrevetDR

Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
Orddannelse
af Erik Hansen, april 1988
Udtale
af Erik Hansen, maj 1988
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Naturlighed
af Jørn Lund, februar 1987
Amerikanere, russere og andet godtfolk
af Jørn Lund, november 1987
Kort
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ad/af om en bevægelse væk fra noget
Ad eller af?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Tandlægesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (tandl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Pottemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (pott.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...

Nyheder

Nyheder

Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Vi dræber sprogene
I anledning af den Internationale Modersmålsdag den 21. februar skriver Ole Stig Andersen, redaktør for Sprogmuseet.dk, om nogle af grundene til at der ...
Pisa-test viser at danske drenge læser dårligere
Drenge fra de københavnske skoler er blevet dårligere til at læse. Ifølge ungdomsborgmester, Anne Vang, skyldes det at drengene har smidt bøgerne væk.
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Sprogforandring og mobilitet hænger sammen
Børns sprogbrug kan afsløre hvor de senere i livet vælger at bo.
Efterskole er et springbræt for ordblinde
Et ophold på en ordblindeefterskole er gavnligt både socialt og fagligt for ordblinde unge, konkluderer en ny undersøgelse.
Ph.d.-studerende har undersøgt vores forhold til dialekter
Malene Monka forsvarede for nyligt sin ph.d.-afhandling om sted og sprogforandring. På Københavns Universitets hjemmeside kan du læse om hendes resultater.
Kampagne skal skabe opmærksomhed om ordblindes muligheder
Fra uge 43 og året ud kører kampagnen "Videre i teksten", der sætter fokus på hvordan teknologien kan hjælpe ordblinde med at læse og skrive.
Når sproget smutter
Ny bog sætter fokus på faste vendingers udvikling.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Forkortelser og apostrof
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.