Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: vånde

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. vånde sb., -n, -r, -rne (kval, elendighed)
2. vånde vb., -r, -de, -t; vånde sig (klage sig, jamre)

Den Danske Ordbog

vånde1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n [ˈvʌnə] gammeldansk vande; til norrønt adjektiv vandr 'vanskelig' ubehagelig tilstand af legemlig eller sjælelig smerte – gammeldags, poetisk pine | kval vånde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈvʌnə] vånde sig 1 hørligt eller synligt give udtryk for legemlig eller sjælelig smerte 1.a ærgre eller beklage sig over trængsler, besværligheder el.lign.

Dansk Synonymordbog


  • vånde: smerte, trængsel, forlegenhed, ynk, nød, knibe, angst, sorg, ve, sjælekval, fare, jf. elendighed

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Vaande,1 I. Vaande, en. (sj., som gengivelse af dial. udtale, skrevet Vaane. Staun. UD.154.187). flt. (l. br.) -r (Bagges.Danf.II. 358 ( Danner rim med Aander). Gjel.Aander og Tider.(1882). 39. Pla Cour. Regn over Verden.(1933).22). (æda. wandæ, skade, (oblik form:) uandda, sorg, smerte (Mariakl.), sv. vånda, no. vånde,
vaande,2 II. vaande, v. (tidligere undertiden skrevet vonne. Sort.(DSt.1909.40). – jy. vaane. Høysg.AG.97. Feilb.) -ede ell. (nu kun dial.) -te (PoulPed.DP.(1937).30. Feilb.). (glda. wondhes, sv. våndas, fsv. vandas, no. vånde (seg); afl. af I. Vaande) 1) være i vaande; lide (føle) sorg, smerter, pinsler, nød, kvaler; især: give udtryk for sin kval i lyde, ord ell. (og) i bevægelser, optræden;
vaande,3 III. vaande, v. (skrevet vonne. se u. bet. 1. – no. vande. se u. bet. 3). -ede. (sv. vånna, bryde sig om, fsv. vanda, no. vande, vrage, oldn. vanda, egl.: være nøjeregnende med; afl. af ænyd. vaand, vand, kræsen (se u. vaanden), fsv. vander, no. vand, oldn. vandr, nøjeregnende; jf. u. I. Vaande

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

klatvask og kattevask
På tv blev ordet klatvask brugt i forbindelse med en person der vaskede sig overfladisk, men hedder det ikke kattevask? Kan klatvask ikke kun bruges om tøj?
lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en ...
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
ordet evakuere
Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne' ?
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?

SprogbrevetDR

Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1995
Kort
af Erik Hansen, marts 1988
Kort
af Erik Hansen, april 1989
Find fem fejl
af Jørn Lund, september 1990
Skodder og skotter
af Jørn Lund, september 1991
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1992
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013

Temaer

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Han måtte gå for luderkoldt vand
Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

10 år med luderkoldt vand og krisebær — sproget.dk fylder rundt
Hvorfor er "fanden" et bandeord og "bitch" et skældsord? Må man selv vælge om man vil skrive "resurse" eller "ressource"? Og hvor er det nu lige kommaet skal ...
Ny permanent udstilling i Ordmuseet
Besøg det udvidede Ordmuseum på sproget.dk.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.
Holbergordbog i digital udgave
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udsender ''en af dansk sprogvidenskabs største bedrifter'' som gratis netordbog.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Hvad betyder de danske bynavne egentlig?
Alle byer i Danmark har et navn, men hvorfor har den lige det navn, den har? Det undersøger videnskab.dk.
Professor Martin Hilpert holder foredrag i Lingvistkredsen
Den 7. februar kan du høre Martin Hilpert fortælle om sin forskning i grammatikalisering og asymmetrisk priming.
sproget.dk 10 år_PM
Pressemeddelelse fra 18. oktober 2017.
Nyt fra Sprognævnet 2017/4 er udkommet
Decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet er tilegnet Erik Hansen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Indhold og opbygning