Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: uret

Mente du: uredt| ret| urt| furet | se flere forslag | euret| oret| uren| uset| året| -ure
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. uret sb., -ten; med urette
2. uret adj., -te; gøre uret; på uret(te)vej

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

uret1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten [ˈuˌʁad] handlemåde eller adfærd der falder uden for normerne for hvad der er rigtigt, retfærdigt og moralsk forsvarligt uretfærdighed gøre uret 1 begå en uretfærdig og moralsk forkastelig handling 2 være uretfærdig over for; bedømme unødig hårdt have/få uret ikke have/få ret; forsvare eller hævde noget der ikke er rigtigt tage fejl man kan også gøre skarn uret talemåde også mennesker som man synes har usympatiske eller forkastelige egenskaber, har krav på retfærdig behandling med urette på et forkert grundlag; ud fra forkerte forudsætninger med rette uret2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -te [ˈuˌʁad] forkert; uretfærdig; moralsk forkastelig – sjældent -ur suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne; i substantiv intetkøn: -et, -er, -erne [-ˈuɐ̯ˀ] via tysk -ur fra latin -ura; især i indlånte ord 1 betegner udøvelsen af eller resultatet af en bestemt handling -itet | -at | -ure 1.a betegner en stilling eller instans hvor en bestemt funktion udøves 1.b betegner et middel hvormed en handling udføres ur1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈuɐ̯ˀ] fra middelnedertysk ur(e) fra oldfransk ore 'time' 1 indretning der måler tid, og som ved hjælp af visere og tal på en skive (eller ved hjælp af tal på et display) angiver hvad tid på døgnet det er klokke 1.a ur der kan indstilles til at vække én på et bestemt tidspunkt, typisk ved hjælp af en ringende eller bippende lyd vækkeur 2 indretning der bruges til at måle hvor lang tid noget tager, eller til at indstille på et bestemt tidsrum som noget skal tage astronomisk ur ur der ud over klokkeslættet viser fx ugedag, dato og planeternes og Solens placering verdensur biologisk ur de biologiske processer som har indflydelse på et levende væsens liv, udvikling og daglige rytme og sætter de tidsmæssige rammer for dets tilværelse sådan som et almindeligt ur kan gøre det man kan stille uret efter ham (hende, ..) han (hun, ..) er yderst præcis • ofte om nogen der gentager noget på præcis samme tidspunkt hver dag med uret den vej et urs visere bevæger sig; (i en cirkelbevægelse) fra venstre mod højre med solen mod uret mod uret 1 overført bruges for at udtrykke at noget, fx en sportsaktivitet, skal udføres på kortest mulig tid eller inden det er for sent 2 modsat den vej et urs visere bevæger sig; (i en cirkelbevægelse) fra højre mod venstre mod solen med uret stille/sætte uret indstille uret så det viser et bestemt klokkeslæt, eller så det ringer, bipper el.lign. på et bestemt tidspunkt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • uret: tort, forurettelse, uretfærdighed

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Uret,1 I. Uret, en. flt. (om uretfærdig handling olgn.; nu sj. (og spøg.)) -ter (se u. bet. 3 beg.). (æda. uræt og oræt (Da.Sprogtekster.I.(1925).14); jf. II. uret, forurette) fraværelse af, mangel paa ret (I.2). 1) svarende til I. Ret 2.1, i al alm., om ubillighed, uretfærdighed. (den ugudeliges)
uret,2 II. uret, adj. gl. bøjningsform urette bevaret i forb. med urette (se bet. 3). (æda. uræt (i bet. 2), oldn. úréttr) 1) (jf. V. ret 2) som ikke er i den behørige orden, i overensstemmelse med det sande, faktiske, reelle, korrekte; især: som ikke er det, der er paakrævet, tilsigtet, kommer i betragtning, har betydning ell. interesse (i det givne tilfælde);

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Ret og uret
af Erik Hansen, februar 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Anerkende
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...