Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: uren

Mente du: urne| ren| duren| gren | se flere forslag | pren| tren| uden| uran| uret| urin| uven| -ure
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
uren adj., -t, -e

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

uren adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈuˌʁεˀn] 1 dækket af eller blandet med snavs, bakterier, affaldsstoffer el.lign. beskidt | smudsig 1.a med talgknopper, hudorme eller bumser • om hud 1.b overført uredelig; uhæderlig 2 som er besmittet i religiøs forstand, og som man derfor bør undgå kontakt med 2.a moralsk fordærvelig syndig | utugtig 3 som indeholder fremmede (og uønskede) bestanddele • om fx mineral eller kemisk stof 3.a som er uklar, falsk eller har mislyde • om stemme, lyd, tone el.lign. 4 som ikke holder sig til de almindelige normer eller forskrifter ved udøvelse af sport ureglementeret urent trav urent trav overført handlemåde eller forhold der strider mod reglerne -ur suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne; i substantiv intetkøn: -et, -er, -erne [-ˈuɐ̯ˀ] via tysk -ur fra latin -ura; især i indlånte ord 1 betegner udøvelsen af eller resultatet af en bestemt handling -itet | -at | -ure 1.a betegner en stilling eller instans hvor en bestemt funktion udøves 1.b betegner et middel hvormed en handling udføres -ure suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -n, -r, -rne [-ˈyːʌ] fra fransk -ure fra latin -ura betegner udøvelsen af eller resultatet af en bestemt handling -ur ur2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈuɐ̯ˀ] norrønt urð; betydningsbeslægtet med gammeldansk ore 'uopdyrket areal', jævnfør substantivet overdrev løse, nedstyrtede småsten der ligger ved foden af bjergskråninger – sjældent

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • uren: se beskidt; plettet, besmittet, vanhelliget; blandet

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
uren uren, adj. (æda. d. s. (Fragm.4), oldn. úhreinn; jf. forurene) 1) som indeholder fremmedartede bestanddele.    1.1) svarende til III. ren 1.1. Denne Egns Granit bliver ofte gjennemsat med Qvarts og Feltspaths Stykker, som dog almindeligvis ere meget smalle og urene. Rawert & Garlieb.Bornholm.(1819).58.
-uren -uren, suffiks. se -vorn.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Forpligt(ig)elser
af Erik Hansen, marts 1988

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...