Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: u_46


Ordbøger

Den Danske Ordbog

u. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) også i formen: u/ 1 = uden 2 = under U1 eller u1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈuˀ] det 21. bogstav i den danske version af det latinske alfabet U2 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet uran u3 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = unit atommasseenhed

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
u u(h), interj. ell. (især i tryksvag stilling ell. som (mildt) udtr. for pludselig forskrækkelse, navnlig hos kvinder) (ogs. (skrevet) uv. Værløse.Jonna.(1938).62. Jørgen Niels.D.24. Soya.FK.II.110. jf. Rask.Fynske BS.88. Feilb.III.948). (sv. uh, no. u, ty. uh; jf. uf, uha, uhu samt IV. hu, II. puh) 1) som udtryk for
U,1 I. U, et ell. (no. ell. dial.) en (Holb. Orthogr.120. Feilb.). Høysg.AG.2. flt. -'er ell. (nu sj.) d. s. (sa.2Pr.4. ACHøjberg Christensen.LybæksKancellisprog.(1918).193). 1) navn paa sproglyd. Høysg.AG.4. de Svenske sige frusen med langt u. Rask. Retskr.193. Jesp.MFon.2104.   (delvis til bet. 2) m. h. t. associationer, især farvevisioner, der hos visse mennesker er knyttet til lyden (bogstavet).
u,2 II. u, interj. se uh.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
[1]

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

puddelhund
Fra Pudelklubben har vi modtaget et forslag om at gøre stavemåderne puddel og pudel for hunderacen valgfri i næste udgave af Retskrivningsordbogen.
pyrschjagt, svejs(hund)
Jægere og andre fagfolk skriver altid schweiss, schweisshund og pürschjagt, men disse skrivemåder står ikke i Retskrivningsordbogen. Her finder man i stedet ...
stednavnes køn
Kan man bruge slagordet For et sjovere Stadion Allé i et kampagnemateriale der henvender sig til unge mennesker der er brugere af skoler, institutioner, ...
det globale syd
Jeg ønsker at vide om man kan bruge den globale syd som synonym til udviklingslande. Er der andre synonymer til udviklingslande?
fås el. fåes
Skal man skrive fås eller fåes i følgende sætning: Folderen fås/fåes i HT-terminalen på Rådhuspladsen?
Jesus
Jeg har længe undret mig over hvorfor det hedder Jesu fødsel, Jesu legeme, Jesu forkyndelse osv. Er der tale om en latinsk genitiv?
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
råmælksost
Jeg har set ordet råmælksost anvendt om ost der laves af rå, dvs. upasteuriseret mælk. Men råmælk er jo den første mælk der dannes efter fødslen, ikke den ...
sammensætninger med e-: e-læring, eLæring, e-Læring el. elæring
Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e-learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?

SprogbrevetDR

Apostrofitis
af Jørn Lund, november 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Frygt og Bæven
af Erik Hansen, februar 1986
Udtale
af Erik Hansen, marts 1986
Er det korrekt?
af Erik Hansen, september 1986
Udtale
af Jørn Lund, januar 1987
Udtale
af Jørn Lund, februar 1987
Udtale
af Erik Hansen, maj 1987
Amerikanere, russere og andet godtfolk
af Jørn Lund, november 1987
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lyske
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008

Temaer

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holder foredrag om taler(u)sikkerhed i tegnsprog
Fredag den 7. april 2017 er der foredrag om dansk og japansk tegnsprog i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).
Seminar om fremmedsprogsundervisning på Aarhus Universitet
Seminaret, der foregår på engelsk, har titlen "Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching" og afholdes på Aarhus ...
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"
Halliday og Hasan besøger Odense
Sprogforskerne Michael Halliday og Raqaiya Hasan gæster Odense Universitet og holder foredrag onsdag d. 5. oktober 2011.
Svensk-Dansk Ordbog findes nu som app
Med den nye ordbogsapp kan du slå betydning af 56.000 svenske ord op.
Symposium om flersprogethed på CIP