Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tysk_ubåd_under_1._verdenskrig


Ordbøger

Den Danske Ordbog

tysk1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈtysg] • tysken: [ˈtysgən] 1 vestgermansk sprog der tales som officielt sprog i Tyskland, Østrig og Schweiz 2 undervisningsfag der omfatter tysk sprog, litteratur m.m. 3 jargon seksuel ydelse der består i en endefuld eller anden form for fysisk afstraffelse tysken det tyske folk; tyskeren betragtet som typisk repræsentant for det tyske folk eller for en given gruppe tyskere, fx en hær eller et sportshold – gammeldags eller spøgende tysk2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -e [ˈtysg] 1 fra Tyskland; vedr. og karakteristisk for Tyskland eller tyskerne 2 vedr. sproget eller faget tysk; formuleret på tysk allemande substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [aləˈmɑ̃ːd] eller [alˈ-] fra fransk allemande, femininum af allemand 'tysk' 1 dans gammel, oprindelig tysk dans i rolig todelt takt og med moderate bevægelser • opstået i 1500-tallet 1.a musik musikstykke med rytme som dansen allemande • i løbet af 1600-tallet optaget i musikformen suite, ofte som første dansesats 2 musik dans og musikstykke i tredelt takt • udviklet i slutningen af 1700-tallet; forløber for valsen tysk dans

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tysk,1 I. Tysk, en. (i ældre tid oftest skrevet Tydsk). flt. -e. (ænyd. (en, denne) tydsk (best. f. (som koll.) tydsken, i flt. tydskene) ell. tydesk(e) (DMag.IV.347f.); af III. tysk; jf. II. Tysk; i rigsspr. nu l. br., jf.: “den ældre Form, og endnu: hvad siger ikke Tydsken?” Levin.); talespr. foretrækker
Tysk,2 II. Tysk, et ell. (gldgs., især i best. f.) en. (i ældre tid oftest skrevet Tydsk). (glda. aff tysk (Brandt.RD.I.283), po dysk (KvindersRosengaard.(1930).127), oldn. á þý- ðesku ell. þý(ð)versku, paa tysk manér, mæla þýðesku, tale tysk; af III. tysk; jf.
tysk,3 III. tysk, adj. Høysg.Anh.22. (i ældre tid oftest skrevet tydsk). intk. d. s. ell. (nu næppe i rigsspr.) -t (jf. Esp.§146 c og u. Tyskøl). gradbøjn. (sj.) -ere (Grundtv. Dansk.I.61), -est (smst.77. Brandes.VII. 679). (glda. t(h)y(d)sk, thydesk, intk.: tyst, tytz, thythist, æda. (intk.) thythæst
Tyskøl Tysk-øl, et. (i to ord: tysk øl. LHøyer.G.61. LTid.1759.91. KbhDipl.IV.709. jf.: Tydsk øll . . vulgo Tyst-øll. Rostgaard.Lex.T76b). spec. (ænyd. tysk-, tystøl ofl., glda. thy(di)støl; foræld.) om en særlig slags, fra Tyskland (spec.: Rostock) indført øl. TroelsL.V.85.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 56. Parentes

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Ord
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

tyske militære grader
Skrives tyske militære grader fra nazitiden med stort eller småt?
agurketid
Hvorfor kalder man sommeren for agurketiden? Hvor gammelt er ordet, og hvad siger man på andre sprog?
at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
janteloven
Findes janteloven som begreb i engelsk, tysk og fransk, og hvad kaldes den i så fald på disse sprog? Hvis det er et særlig dansk fænomen, kunne I så foreslå et ...
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
mælketænder
Hvorfor hedder de første tænder egentlig mælketænder?
pyrschjagt, svejs(hund)
Jægere og andre fagfolk skriver altid schweiss, schweisshund og pürschjagt, men disse skrivemåder står ikke i Retskrivningsordbogen. Her finder man i stedet ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Sang – på dansk og tysk
Findes "sang" også som et ord på tysk?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Réunion – hvad hedder indbyggerne?
Hvad hedder indbyggerne i det franske territorium Réunion?
Skiberomme
Hvad er "skiberomme"?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?

SprogbrevetDR

Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1986
Den amerikanske præsident Reagan
af Erik Hansen, oktober 1986
Geografiske navne
af Jørn Lund, september 1988
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Navne
af Erik Hansen, februar 1990
Fremmedord
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, marts 1991
Udenlandsk
af Erik Hansen, juni 1991
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
At overvinde Babel
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Etymologiens elementer – en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Lån fra nedertysk/tysk
Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?
Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Oprindelse
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Tysk er stadig et vigtigt fremmedsprog i Danmark
I januar udkom en publikation med alle anbefalinger, oplæg og diskussioner fra konferencen "Tysk nu (!)".
Børn skal lære engelsk i 1. klasse og fransk eller tysk i 5. klasse
Forsøg skal vise om det er gavnligt med en fremrykning af sprogundervisningen i folkeskolen.
Sydslesvigs vej fra dansk til tysk
Sydslesvig var i middelalderen et helt overvejende dansk sprogområde, men det danske sprog blev over mange hundrede år fortrængt af tysk.
Robotter skal lære flygtningebørn tysk
Forskere ved Bielefeld Universitet i Tyskland har eksperimenteret med brugen af robotter i sprogundervisningen.
Så er den her! Agurketiden
Hvorfor er det nu at man kalder den stille sommerperiode for agurketiden?
Showroom, barnmorska og purk – nye øvelser på sproget.dk
Sproget.dk byder på nye øvelser, hvor du bl.a. kan udforske falske venner mellem de tre skandinaviske sprog: svensk, norsk og dansk.
Hollandsk undersøgelse af hvad undertekster betyder for sprogindlæring
På Videnskab.dk kan man læse om at man lærer mest fremmedsprog ved at se udenlandske film uden tekster.
Der er stadig lang vej til sproglig ligestilling i Sydslesvig
Det danske mindretal i Sydslesvig fastslår at der stadig er meget at gøre for de tyske myndigheder og i offentligheden generelt for at fremme den sproglige ...
EU's Sprogpris 2011 går til Alfabet Tastaturet og Højskolen Østersøen
EU's sprogpris 2011 går til to vidt forskellige projekter, der begge fremmer sprogindlæring og -undervisning.
Foredrag med Joseph Salmons i Lingvistkredsen
Den 11. oktober holder Joseph Salmons, professor i germansk sprogvidenskab ved University of Wisconsin, foredraget "Sound change and phonological theory: ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Links
sproget.dk's linksamling
Indhold og opbygning
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998