Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tydelig

Mente du: utydelig| lydelig| nydelig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

tydelig adj., -t, -e, som adv. også uden -t, fx han var tydelig(t) nok utilpas (jf. § 38)

Den Danske Ordbog

tydelig adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; som adverbium: -t, i forbindelse “tydelig(t) nok” dog: -t eller -; -ere, -st [ˈtyːðəli] 1 som klart lader sig fornemme, opfatte eller forstå utvetydig evident | oplagt 2 som let og klart lader sig se eller høre distinkt tale sit eget/tydelige sprog overført vise med stor tydelighed

Dansk Synonymordbog


  • tydelig: klar, manifest, jf. åbenbar, indlysende, lukulent, ad oculos, umiskendelig, soleklar, bestemt, oplagt, talende, utvetydig, øjensynlig, evident; distinkt, velafgrænset, koncis, præcis, velartikuleret; letforståelig, letfattelig, firkantet, ikke til at misforstå, skåret ud i pap

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
tydelig tydelig, adj. adv. d. s. ell. -t ell. () -en (Holb.Pern.I.5.III.6. PAHeib. E.146. Kierk.VII.84.255. jf. VSO.). (ænyd. d. s., sv. tyd(e)lig, no. tydelig; efter ty. deutlich (jf. holl. duidelijk) til II. tyde (1); jf. tydig (1)) 1) om genstand for betragtning, sansning, vurdering (ell. derved fremkaldt indtryk):

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

islamisk el. muslimsk
Hvad er forskellen (om nogen) på islamisk og muslimsk, og bør man foretrække det ene ord frem for det andet i officielle danske tekster?
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
Dalai Lama eller dalai lama?
Skal dalai lama skrives med stort begyndelsesbogstav: Dalai Lama el. dalai lama?
deltog han på el. i messen
Hedder det i eller på en messe?
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
potager
Hvordan udtales ordet potager (der betyder 'lille køkkenhave'), hvor stammer det fra, og bruges det stadig?
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1990
Udtale
af Erik Hansen, januar 1994
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Vejrtrækning
af Jørn Lund, november 1986
Landsmandinde
af Erik Hansen, marts 1987
Udtale
af Jørn Lund, december 1989
Udtale
af Erik Hansen, marts 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Mange nok
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Hør dog hvad de siger! Ph.d.-forsvar om holdninger til engelsk
Fredag den 2. maj kl. 13 forsvarer Jacob Thøgersen sin ph.d.-afhandling: "Hør dog hvad de siger! At undersøge danskernes holdninger til engelsk".
Babyer har svært ved at lære dansk
Danske småbørn har sværere ved at lære deres modersmål end børn fra andre vesteuropæiske lande
Oplev sproget.dk på "Kommunikations- og sprogforum"
Den 24. september 2009 afholdes der "Kommunikations- og sprogforum" på Handelshøjskolen i København, hvor bl.a. Dansk Sprognævn vil deltage med en stand.
Har journalisterne magten over det danske sprog?
Først når et nyt ord finder vej til avisspalterne, er det muligt for Dansk Sprognævn at registrere brugen af det. Politiken skriver om journalisternes magt ...
Er modtageren af Modersmål-Prisen 50+, etnisk dansk, rigsmålstalende og mand?
Sprogforsker Pia Quist sætter i et indlæg på Sprogmuseet.dk spørgsmålstegn ved de normer og værdier der knytter sig til Modermål-Selskabets årlige uddeling af ...
Hvordan genkender vi regionale tilhørsforhold på sproget?
Selskab for Nordisk Filologi afholder d. 17. november 2011 foredrag om prosodiens rolle i opfattelsen af taleres regionale tilhørsforhold.
Maya-glyffer viser tegn på tætte indianske forbindelser i Mexico
To forskere fra Københavns Universitet har via hieroglyffer fundet frem til en forbindelse mellem mayaerne og Teotihuacan-kulturen.
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Ph.d.-forsvar om fonetisk reduktion i dansk talesprog
15. april forsvarer Ruben Schachtenhaufen sin ph.d.-afhandling.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
CO2-neutral
Ordet CO2-neutral har optrådt i danske medier siden 1989. Men ordet er blevet brugt mere og mere gennem årene.