Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tyde

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tyde vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tyde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtyːðə] norrønt þýða, tysk deuten; jævnfør oldengelsk geþiedan 'oversætte'; beslægtet med norrønt þjóð 'folk', egentlig 'gøre forståeligt for folket' 1 udlede en mening eller et indhold af fx et udsagn, en tvetydig eller uklar tekst, en begivenhed eller et mystisk fænomen fortolke | udlægge 1.a forstå eller opfatte fx en kodeskrift, et signal eller et ukendt alfabet afkode | dechifrere 2 være udtryk for noget bestemt; være at opfatte på en bestemt måde tyde på være et tegn på eller pege i en bestemt retning; give mistanke eller idé om

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tyde: finde ud af, forklare, fortolke, tolke, interpretere, løse, råde, dechifrere, udtyde, developpere, udlægge

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tyde,1 I. Tyde, en. flt. -r. (fra (m)nt. tute (tüte), horn, pibe, fløjte, rør; jf. sv. dial. tjuta, angelik(a); besl. m. I. Tud; se videre u. Skarntyde) 1) (dial.) rør ell. rørformet planterod olgn. MDL. Flemløse.7.54.131. 226. Feilb. 2) (især poet. ell. dial.) Om plantenavn  (skærm)plante med hul stængel;
tyde,2 II. tyde, v. (nu dial. ty(e). MDL. Feilb. Brenderup.§22.23. LollO. jf. Moth.T238. spec. (i ældre skol.) i bet. 1.2: smst. Oehl.Levnet.I.58. VSO.VII.811. MO. (“sædvanligen: at tye”). Levin.PS.7). præt. -ede ell. (nu ikke i rigsspr.) tydde (Rosenkrantz.H.74. jf. Moth.T238. LollO.); part. -et ell. (nu ikke i rigsspr.)
tyde,3 III. tyde, v. se II. ty (2 slutn.).
tyde,4 IV. tyde, v. se III. ty.
ty,3 III. ty, v. (ogs. skrevet tyde. jf. Moth. 238). -ede. (no. dial. tya, tilrede, ordne, pynte, isl. týja, udstyre, jf. sv. dial. ty ned (ner), tilsmudse, oldn. tygja, udstyre med (iføre) rustning; fra mnt. tugen, skaffe (noget nødvendigt, spec. klæder), nt. tügen, jf. ty. (er)zeugen, anskaffe, frembringe; rimeligvis til mnt.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
en eller et læk
Når jeg slår op i ordbøgerne, kan jeg se at ordet læk (i betydningen ’lækage, utæthed’) kun kan bruges i fælleskøn, altså en læk, men jeg synes oftere og ...
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?
kendis
I valgkampen i 2007 blev der talt meget om kendisser. Hvor stammer ordet kendis fra, og hvad betyder det?
lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
potager
Hvordan udtales ordet potager (der betyder 'lille køkkenhave'), hvor stammer det fra, og bruges det stadig?
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...
økuller
Hvor kommer ordet økuller fra?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?

SprogbrevetDR

Vy søs vød fømtydden
af Jørn Lund, december 1988
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Opfordring
af Erik Hansen, februar 1991
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
En skamstøtte?
af Jørn Lund, januar 1987
Øeh ...
af Erik Hansen, marts 1987
Veltalenhedsskole
af Jørn Lund, januar 1990
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1990
Ønsker
af Jørn Lund, december 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Anstødssten
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Slang

Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Vassevisse, larumlirum og kramskrims går ikke, læs om grunden i det nye Mål og Mæle
Decembernummeret af det sprogvidenskabelige tidsskrift Mål og Mæle er udkommet.
Findes der et internationalt tegnsprog?
I en artikel fra 8. februar 2011 på Sprogmuseet.dk skriver Janne Boye Niemelä, som er ungdomskonsulent i Danske Døves Ungdomsforbund, at man godt kan tale om ...
Fraktur: en uddød skrifttype
På videnskab.dk kan man læse om den gamle skrifttype 'frakturskrift', der har en lang og farverig historie bag sig.
Hvad betyder DIY?
Hvad betyder DIY? Det har sprogforsker og ph.d. Marianne Rathje forsøgt at finde ud af. På bloggen Sprogspionen giver hun svaret.
Kan babyer kommunikere via tegnsprog?
Babytegnsprog er et nyere fænomen blandt nybagte forældre der gerne vil kommunikere med deres baby længe før den har fået sprog. Men er det overhovedet en god ...
Kommunikationsrådgivning i forandring
I fremtiden skal kommunikationsrådgiveren både kunne give sproglig rådgivning, lave kulturanalyser af organisationer i samarbejde med organisationen og ...
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.
Sprogvalg på universitetet
Janus Mortensen fra det nyåbnede forskningscenter på Roskilde Universitet, CALPIU, fortæller om den sproglige udvikling på universiteterne, og han er ikke ...
Sprogkampagnen Gang i sproget
Gang i sproget-kampagnen som blev skudt i gang tirsdag den 14. september, er blevet godt modtaget.
Skolerådet foreslår regeringen at undersøge hvilken effekt modersmålsundervisning har
I Politiken skriver Skolerådets formandskab et indlæg om vigtigheden af at få lavet en stor undersøgelse om modersmålsundervisning.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Genopdaget slang