Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tusse

Mente du: tusch| 2| trusse| tisse | se flere forslag | tudse| tysse| busse| dusse| kusse| nusse| tosse| tuske
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
tusse vb., -r, -de, -t; tusse rundt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tusse1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈtusə] kortform af tusindkroneseddel tusindkroneseddel – uformelt tusindlap tusse2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈtusə] hentyder formodentlig til farven som anvendes, jævnfør fx japansk irezumi 'tatovering', ordret 'at putte blæk ind' slang tatoveret figur, mønster eller tekst tatovering tusse3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtusə] vist lydefterlignende ord bevæge sig tilsyneladende formålsløst eller forvirret omkring; gå langsomt, evt. med slæbende skridt tulle trisse tus eller tusch2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) tus: -sen, -ser, -serne; tusch: -en, -er, -erne tus: [ˈtus] • tusch: [ˈtuɕ] nu uofficiel form: tusse kendt fra 1974 skriveredskab der består af et hylster indeholdende vand- eller spritbaseret blæk der opsuges af et hoved af filt, nylon eller andet blødt materiale og afgives som farve på papir el.lign. tuschpen filtpen | speedmarker

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • tus tus sb. (1974)
  • tusse tusse sb. (1982) (ny brug) tatovering
  • tusse tusse vb. (1992) tatovere

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tusse,1 I. Tusse, en. flt. -r. (jf. nt. tuse, sammenfiltret bundt, nøgle, tot af noget, nht. zause, samt sv. dial. tose, sammenfiltret mængde; til V. tusse; fagl.) bundt paa en særlig maade sammenslyngede traade, brugt som materiale til knuder ved tæppeknytning. BerlHaandarb.III.284.
Tusse,2 II. Tusse, en. se Turs.
Tusse,3 III. Tusse, en. se Tudse.
tusse,4 IV. tusse, v. -ede. (sv. dial., no. dial. tussa, traske; vel lydord af lign. art som IV. tasse; jf. I. tusle; dog muligvis egl. sa. ord som V. tusse; især dial.) gaa langsomt med slæbende trin ell. med en puslende lyd; trisse; sjokke; i videre bet.: gaa (omkring) uden at forrette noget ell. arbejde, uden egentligt maal, paa en hovedløs, forvirret maade (og saaledes m. overgang til
tusse,5 V. tusse, v. -ede. vbs. jf. I. Tus. (ældre sv. tussa, ruske, no. dial. tussa; besl. m. eng. touse, ruske (meng. to-tusen, rive i), ty. zausen, ruske (oht. zir-zuson, rive løs), og mnt. tosen, ruske, sv. dial., no. dial. tosa, optrævle olgn., isl. tosa, trække i (noget); se ogs. u. II. tese; jf. II. tuske, II. tusle, I. Tusse;
tusse,6 VI. tusse, v. -ede. (vistnok dannet til 1. led af Tusmørke; jf. Tusning; især dial.) blive tusmørke; skumre. det begyndte og tusse. Wied.BS.201. *Nu mørkner det, Brødre, det tusser i Vest. Blækspr.1939.30. Mørket sænker sig, og “det tusser” saa man kun med Besvær kan genkende Deres Ansigtstræk.
Tudse Tudse, en. (undertiden skrevet Tusse. Saaby.1-2 VilhAnd.Litt.II.793. jf. Moth.T218 og u. Skrubtudse 1. – dial. m. forsk. langvokaliske former: Tuse (Esp.357. Thorsen.25. jf. Moth.T218. Feilb.), Tose (UnivBl.I.357 (sjæll.). Gravl.Vejrgabet.(1917). 59. Feilb.), Taase (Junge. MaglPet.F.II.90. jf. u. Eddertudse), Tase

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær