Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tro

Mente du: taro| trio| trop| tros | se flere forslag | ro| to| tr| utro| bro| fro| gro| kro| pro| tao| tjo| tre| træ| uro| t/r| to.| -tor

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. tro sb., -en, i sms. tro-, fx troskyldig, og tros-, fx trossamfund
2. tro ubøj. adj.; en tro kopi; være tro mod nogen
3. tro vb., tror, troede, troet; tros

Den Danske Ordbog

tro1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈtʁoˀ] norrønt trúa; beslægtet med gotisk triggwa og tysk Treue, oprindelig betydning 'fast, stærk, tryg' 1 uforbeholden religiøs overbevisning vantro 1.a fast overbevisning om et overnaturligt fænomens eksistens 2 tillid til en persons evner, et projekts gennemførlighed el.lign. tillid | tiltro mistro 3 subjektiv mening eller formodning om hvordan noget forholder sig forvisning 3.a tryg, men fejlagtig overbevisning eller antagelse 4 personlig overbevisning; sikker forventning i god/ond tro jura med bevidsthed om at noget er rigtigt henholdsvis forkert forud for en handling min tro bruges forstærkende for at udtrykke overraskelse, understrege en forsikring, et udsagn el.lign. – gammeldags sandelig | minsandten på tro og love bruges i et løfte eller en erklæring som udtryk for at noget er ærligt og oprigtigt troen kan flytte bjerge talemåde hvis man har en stærk tro på noget, kan man opnå eller udrette fantastiske ting tro2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈtʁoˀ] 1 anse for sandsynligt • med hensyn til noget der findes sikker viden om formode | antage 2 have en subjektiv mening eller formodning om hvordan noget er eller bør være synes | tænke 2.a føle sig overbevist om • ofte fejlagtigt 2.b bruges for at udtrykke usikkerhed eller forsigtighed – især talesprog 3 være personligt overbevist om noget 4 stole på at noget er rigtigt eller sandt 5 have tillid til en persons evner, et projekts gennemførlighed el.lign. 6 have en uforbeholden religiøs overbevisning 6.a have en fast overbevisning om et overnaturligt fænomens eksistens det kan du tro bruges for at udtrykke stærk forsikring, bekræftelse eller tilsagn ja, selvfølgelig det tror fanden det er da indlysende; det er da ikke så mærkeligt – kraftudtryk det tror pokker = (stærkere) det tror fanden ikke tro nogen over en dørtærskel eller ikke stole på nogen over en dørtærskel overhovedet ikke tro på hvad nogen siger ikke vide hvad man skal tro være usikker på hvad der er sandheden tro om (igen) ændre en fejlagtig opfattelse tyv tror hvermand stjæler talemåde bruges om en person som tillægger andre personer sine egne fejl og svagheder tro3 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈtʁoˀ] norrønt trúr; jævnfør substantivet tro 1 loyal, pålidelig og hengiven; som aldrig svigter • især i forhold til en overordnet trofast troløs 1.a urokkelig loyal mod en overbevisning, social baggrund el.lign. vantro | troløs 1.b som kun har et seksuelt forhold til én fast partner utro 2 som er i overensstemmelse med en etableret praksis 3 svarende nøjagtigt til virkeligheden eller en original sin vane tro eller vanen tro som vedkommende plejer at gøre traditionen tro i overensstemmelse med det man plejer at gøre; som sædvanlig tro som guld meget trofast vanen tro som sædvanlig; som det plejer at være tro og love-erklæring eller tro-og-love-erklæring substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne

Dansk Synonymordbog


  • tro: anskuelse, antagelse, forvisning, mening, overbevisning; hengivenhed, loyalitet; religion, religiøsitet; tillid, lid, tiltro
  • tro: hengiven, pålidelig, pligtopfyldende, redelig, reel, samvittighedsfuld, sanddru, huld, trofast, ærlig, loyal
  • tro: antage, hælde til den anskuelse, formode, bilde sig ind, synes, anse, forestille sig, føle, have tillid til, tage for gode varer, holde for, nære tiltro til; stole ; ane, formene, mene, tænke

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tro,1 I. Tro, en. gen. -s, tidligere ogs. skrevet -es og undertiden skanderet som to stavelser (Første Prøve af Danske Vers.(1738). 24. *Det er min Troes Anker. Brors.267. Grundtv.SS.IV.21). flt. (i bet. (4-)5; ikke i alm. spr.) d. s. (Bedsk er Sindelaget mellem de to Tro's Partier. ThitJens.SK.II.153) ell. -er (Grundtv.UVK.524.
tro,2 II. tro, adj. intk. d. s. (Holb.Bars. II.7. Grundtv.SS.IV.315. HCAnd.Breve.I.311. Lunde.HG.71. Mikkels.Sprogl.175) ell. (nu ikke i rigsspr.) -t (Prahl.ST.I.74. UnivBl.I. 382. Esp.§152. LollGr.56. Feilb.); best. f. og flt. tro.   (arkais.) gl. bøjningsform troer, i forb. til troer haand ell. hænde (ænyd. d. s. (ASVedel.Saxo.(1575).9); efter ty.
tro,3 III. tro, v. præs. -r (tidligere alm. skrevet troer og undertiden skanderet i to stavelser, jf. Reenb.I.132. TBruun.II.114. Grundtv.PS.V.443); præt. -ede ((tidligere) undertiden skrevet trode. Moth.T 181. Rask.Br.I.9. Hjort.KritLit.II.LXIX. jf. SvGrundtv.); perf. part. -et ((tidligere) undertiden skrevet trot. Hjort.KritLit. II.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
janteloven
Findes janteloven som begreb i engelsk, tysk og fransk, og hvad kaldes den i så fald på disse sprog? Hvis det er et særlig dansk fænomen, kunne I så foreslå et ...
Bukke Bruse
Hvad betyder Bukke Bruse? Er det et navn eller en særlig slags buk?
catalansk, catalonsk, catalonisk
I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse ...
computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
de danske tal; halvtreds
Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?
de unge (mennesker)
Ofte hører jeg at man taler om de unge mennesker eller vore unge mennesker. Hvorfor siger de ikke bare de unge? Det kan vel ikke misforstås, eller er der folk ...
hver(t) eneste + adjektiv
Hvad er adjektivets form efter hver(t) eneste? Jeg vil mene at hver(t) når det står uden eneste, følges af ubestemt adjektiv: hver dansk mand, hvert dansk ...
rivegilde
Jeg hørte min moster bruge ordet rivegilde som om det betød ’nedrakning af en person som ikke er til stede’, fx at holde rivegilde. Kan det passe? Jeg kender ...
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Jer og jeres – stort el. lille begyndelsesbogstav?
Skal "jer" og "jeres" staves med stort eller lille begyndelsesbogstav?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Asyl(an)søgere
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1995
Betydninger
af Erik Hansen, november 1985
Kort
af Erik Hansen, marts 1986
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986
En kort pause
af Erik Hansen, oktober 1986
Spørgsmål og svar
af Erik Hansen, april 1987
Kort
af Erik Hansen, april 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Nej, jeg vil (ej)!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. Juli 2013
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Pia05_512K_Stream.mp4
Hvorfor tror du drenge bander mere end piger?
Pia05_512K_Stream.webm
Hvorfor tror du drenge bander mere end piger?

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Ord og bogstaver i tal

Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Niels02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk?
Niels02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #1
Niels03_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2
Niels03_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Er Lars doven, og Peter dum?
I det nye nummer af Mål & Mæle giver en navneforsker en beskrivelse af betegnelser som dovenlars og dummepeter - navne som har fået generel betydning.
Den gode oversættelse
Modersmål-Selskabets Årbog 2008 handler om at oversætte.
Ny runesten fundet i Sydnorge
Den nye runesten med i alt 63 tegn blev fundet sidst i september i Hogganvik i Sydnorge og har traditionen tro fået navn efter stedet, og stenen hedder derfor ...
"Du förstår mer än du tror" - seminar om de nordiske sprog
Nordisk Sprogkoordination m.fl. arrangerer seminar om det nordiske sprogfællesskab tirsdag d. 30. nov. 2010.
Prisoverrækkelse i Gang i sprogets klummekonkurrence
Sprogglæden blomstrer hos landets 8.- og 9.-klasser. 61 klasser fra i alt 54 skoler fra hele landet har bidraget med 352 klummer i forbindelse med Gang i ...
Sprogkonference: Tør du? Du forstår mere end du tror - hvis du tør
I samarbejde med konsulentfirmaet LDI inviterer Nordisk Ministerråd til sprogkonference i København tirsdag d. 11. oktober 2011.
Undervisning på engelsk sænker studerendes niveau
Brugen af engelsk som undervisningssprog på de danske uddannelsesinstitutioner har konsekvenser for det faglige niveau.
NyS 52-53 er udkommet
Det nyeste nummer af NyS, Nydanske Sprogstudier, er et dobbeltnummer med en temadel og en del med blandede artikler.
Det nordiske klasserum — Skandinaviske sprog og nordisk kultur i undervisningen
D. 6. december afholdes Nordisk sprogkonference om didaktik i København

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Links
sproget.dk's linksamling
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002