Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

tre talord

Den Danske Ordbog

tre talord (mængdetal) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈtʁεˀ] • i de fleste sammensætninger “tre-”: [ˈtʁε-] også i formen: 3 norrønt þrír, oldengelsk thrie, latin tres tallet 3 tredje ad to (tre, fire, ..) gange fordelt over to (tre, fire, ..) omgange alle gode gange tre 1 talemåde efter to mislykkede forsøg lykkes det (forhåbentlig) tredje gang 2 (det sidste af) tre vellykkede forsøg en, to, tre meget hurtigt; pludselig én, to (tre, ..) graders frost én, to (tre, ..) grader lavere end 0 °C frostgrad holde tre skridt fra livet overført holde på afstand; forhindre nogen i at opnå et nært forhold til én i to (tre, fire, ..) tempi i to (tre, fire, ..) omgange • om en aktivitet der ikke gennemføres på én gang tre-fire tre eller fire; mellem tre og fire eller deromkring 3-4 | tre til fire tre (fire, ..) mand høj/stærk bruges for at angive en gruppes størrelse være to (tre, ..) måneder henne eller være otte (ni, ..) uger henne have været gravid i to (tre, ..) måneder henholdsvis otte (ni, ..) uger

Dansk Synonymordbog


  • tre: trende

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tre,1 I. Tre, en ell. (i bet. 1 og 3) et. flt. -er (Spillebog.(1786).110). (jf. sv. trea; substantivisk anv. af II. tre; jf. Treer(t), Trest) 1) (l. br.) tegn (ciffer), der angiver talværdien tre; tretal. VSO. 2) (især talespr.) om hvad der karakteriseres ved tallet 3, har værdien 3 olgn.; især (): spillekort
tre,2 II. tre, num. (nu dial. trej. Jernskæg.D.38.76. JJuel.11.206. KomGrønneg.I. 262. PNJørg.S.41. UnivBl.I.363.372.384. Dania.IX.36. Brenderup.§47. jf. Flemløse. 155. Feilb.). (æda. thre (threa, intk. thry, dat. thrim, gen. thriggia (Brøndum-Nielsen. GG.I.280.283.290.330.II.10 ofl.)), run. þri

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
3. Orddelingsangivelser
8. Ét eller flere ord?

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
de danske tal; halvtreds
Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?
de mellemste tæer
Alle kender jo lilletå og storetå. Men hvad hedder de tre mellemste tæer egentlig?
ekspandat
Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
fillodej
Det græske og tyrkiske køkken har tilført danskernes middagsbord adskillige nye retter, bl.a. ting der er indbagt i den supertynde filodej eller fillodej - ja, ...
findes trilliard, kvadrilliard og kvinttilliard?
Findes talordene trilliard, kvadrilliard og kvintilliard på dansk, og hvad dækker de over? Jeg ved at man har anerkendt billiard som et ettal efterfulgt af 15 ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
følgende fil(er) er for lang(e)
Kære SprognævnKan I hjælpe med følgende: Et IT-system skal fortælle brugeren at nogle af hans filer er for lange. Det kan være en eller flere filer. Udviklerne ...
gallup, galluptal, gallupundersøgelse
Hvad er sprognævnets begrundelse for at skrive opslagsordene gallup, galluptal og gallupundersøgelsemed lille begyndelsesbogstav i Retskrivningsordbogen? Og ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Fyrretyve og andre talord
Hvorfor har vi på dansk mærkelige talord som "fyrre", "halvtreds", "tres" osv.?
Hamster – hvilket køn?
Er der regler for hvilket køn dyr er?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Mælkeblande
Hvad betyder "mælkeblande"?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?

SprogbrevetDR

At ligge nummer tre
af Jørn Lund, oktober 1993
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1994
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Fyrretyve
af Jørn Lund, januar 1988
Og sporten ...
af Jørn Lund, januar 1989
Kort
af Erik Hansen, juni 1989
Udtale
af Jørn Lund, januar 1991
Udtale
af Erik Hansen, marts 1991
Tal og talord
af Erik Hansen, april 1991
Kort
af Erik Hansen, april 1991

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Genitiv s
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Bisættes eller begraves?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
og et stykke med sul
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 21. december 2013
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
"Sproget" kommer som en fast klumme i Jyllands-Posten. Siden juni 2008 har medarbejdere ved Dansk Sprognævn hver måned bidraget med klummer med personlige ...
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009

Temaer

Bandeord

Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sproget på de digitale og sociale medier

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)

Nyheder

Nyheder

Er de unges sprog grimt? Ph.d.-forsvar om tre generationers talesprog
Torsdag den 2. april forsvarer forsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje sin ph.d.-afhandling: ”Generationssprog i mundtlig interaktion. Ph.d.-forsvar om ...
Tre foredrag med Rajendra Singh på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet lægger hus til tre foredrag af Rajendra Singh i dagene fra 24. til 26. oktober 2011.
Klakrøf, Kirse og Canaille! Tre nye, gamle ordbøger udkommer som apps
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) har udsendt tre nye, gamle ordbøger som apps – de kan hentes ganske gratis.
Tre apper med nye, gamle ord
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs tre nyeste apper kan nu også hentes til Android.
En nyhed er en nyhed. Ph.d.-forsvar om journalistisk praksis og selvforståelse
Fredag den 15. august forsvarer Gitte Gravengaard sin ph.d.-afhandling: ”En nyhed er en nyhed” Et studium i journalistisk praksis og selvforståelse med fokus ...
Regeringens sprogudspil
Regeringen har i dag offentliggjort hvordan der skal følges op på rapporten "Sprog til tiden", som blev afleveret af regeringens sprogudvalg i april 2008.
Nordisk sprogforståelse drøftes på Nordisk Råds møde
Nordisk Råds session foregår i Folketingssalen, Christiansborg, 3. november 2011 mellem kl. 11.00 og 13.00.
Finland — en mangesproget hundredårig
I dag, den 6. december 2017, fejrer Finland 100-året for selvstændigheden fra Rusland. I den anledning sætter vi fokus på sprogene i Finland.
Nyt nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik"
I det nyeste nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik" kan du læse om udtalen og funktionen af det lille ord "mm", om svarordet "jojo" og om konstruktionen "hva ...
Gramma3: Statusrapport
Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag: dansk, engelsk og tysk? Det er projektet Gramma3 sat i verden for at undersøge.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Genitivendelser på dansk (ejefald)
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere