Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: trække

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
trække vb., -r, trak, trukket (foran fælleskønsord trukken el. trukket), trukne (jf. § 31-34); en trukken el. trukket sum; et trukket beløb; de trukne beløb

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

trække verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, trak, trukket; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: trukket eller trukken, trukket, trukne; trækkes: trækkes, trækkedes eller trakkes, trækkedes [ˈtʁagə] • præteritum: [ˈtʁɑg] • præteritum participium: [ˈtʁɔgəð] fra middelnedertysk trecken 'trække, drage, begive sig, gå på krigstogt' 1 (med en vis anstrengelse) føre med sig, efter sig, til sig eller i en bestemt retning rykke | hale | slæbe skubbe 1.a bevæge et våben ud af sit hylster (og true med det) trække blank 1.b overført gøre mere omfattende; give større rækkevidde 2 føre i en bestemt retning eller på en bestemt måde; anbringe i en bestemt sammenhæng 2.a opfordre eller tvinge nogen til at gøre noget 3 danne en linje eller en form eller konstruktion der minder om en linje, ofte som forbindelse mellem to punkter 3.a ophænge, udspænde eller forbinde i en linje mellem to eller flere punkter 3.b overført skabe eller påpege en forbindelse og sammenhæng mellem personer, begivenheder eller fænomener 4 (blive ved med at) udsætte eller udskyde noget; vente med at gøre noget trække ud 5 levere drivkraft til; blive drevet (på en vis måde) • især om motor eller transportmiddel 6 tilfældigt vælge eller tage et kort, et nummer el.lign. i et spil, en konkurrence el.lign. udtrække 7 udløse den mekanisme der tømmer et toilet for dets indhold trække i snoren 8 anskaffe ved at betjene en automat 9 udløse (ufrivillige) muskelspændinger eller muskelsammentrækninger i en legemsdel 9.a foretage en ufrivillig rykkende eller haltende bevægelse med en legemsdel, fx pga. smerter 9.b foretage en bestemt muskelbevægelse som udtryk for en følelse trække på skuldrene | trække på smilebåndet 10 stå et stykke tid og opsuge eller afgive væske, smagsstoffer el.lign. • med en særlig smag, konsistens el.lign. som resultat, eller pga. utæthed 10.a få til at opsuge eller afgive væske el.lign. udtrække 11 fjerne fra noget, især fjerne et beløb fra en konto, en kassebeholdning el.lign. 12 bevæge sig (langsomt) fra et sted til et andet 12.a sport bevæge sig med bolden mens denne holdes i spil • i fodbold eller andre boldspil 13 få nogen, ofte mange mennesker, til at opsøge et bestemt sted eller til at foretage sig noget bestemt ved at vække interesse, virke tillokkende el.lign. trække til | tiltrække 14 forsøge at skaffe kunder, fx ved at henvende sig til folk på gaden eller andre offentlige steder • om prostitueret 15 blæse ind gennem en åbning, ofte på en generende måde • om trækvind 16 ånde luft ind 17 spil bevæge en brik i brætspil som fx skak den får alt hvad den kan trække eller nogen giver den alt hvad den kan trække overført nogen yder så meget som muligt eller udnytter sine virkemidler, en situation eller et synspunkt til det yderste – uformelt trække ˈaf militær udløse den mekanisme på et skydevåben der får skuddet til at gå af trække ˈaf med eller trække af sted med bevæge sig af sted med nogen eller noget som man fører med sig eller trækker efter sig trække fra 1 fjerne noget, ofte et beløb eller et andet tal, fra noget mere formelt fratrække | mere fagligt subtrahere lægge til | lægge sammen 1.a forringe nogets fx kunstneriske eller sportslige værdi 2 sport lægge afgørende afstand til modstanderne, fx i hastighedskonkurrencer trække frem bringe ind og fremhæve i en bestemt sammenhæng, fx en debat eller en diskussion trække ind blande ind i noget, som regel noget man ikke ønsker at være involveret i trække i noget eller trække af noget iføre sig eller afføre sig en beklædningsgenstand trække med sig udløse ufrivilligt, som styret af en indre automatik føre med sig trække ned 1 formindske en (tal)værdi trække op 1.a forringe nogets fx faglige, kunstneriske eller sportslige værdi trække fra trække noget ned over hovedet på nogen se hoved trække op 1 gøre linjer, omrids, farver el.lign. tydeligere; markere stærkere 1.a overført fremhæve; tydeliggøre; understrege 2 udvise tegn på at noget (ubehageligt) snart vil ske trække sammen 2.a nærme sig • især om noget ubehageligt, fx dårligt vejr 3 fjerne proppen eller kapslen fra en flaske med en proptrækker eller øloplukker 4 dreje en fjedermekanisme ved hjælp af en nøgle el.lign. således at fx et ur holdes i gang 5 forhøje en (tal)værdi trække ned 5.a overført stimulere nogen til at forbedre sine evner, præstationer el.lign. 6 marchere op eller stille sig op på en særlig, ofte repræsentativ måde • især om soldater i en garde trække over = overtrækkesjældent trække på udnytte til at løse en bestemt opgave eller til at få hjælp i en bestemt situation trække på det svare henholdende, drævende og uklart på noget; være utilbøjelig til at sige klart ja eller nej til noget trække sammen 1 gøre mindre i omfang; gøre mere kompakt; få til at samle sig eller stramme sig om sig selv sammentrække 1.a forkorte; gøre kortere • fx ord sammentrække 2 samle sig som optakt til dårligt vejr, fx regn eller torden • om skyer trække op 2.a overført bruges til at udtrykke at der viser sig flere og flere tegn på at noget (ubehageligt) snart vil ske trække op trække sig 1 frivilligt ophøre med eller slet ikke påbegynde en bestemt aktivitet • som regel i modsætning til det der var planlagt melde fra 2 trække sig fysisk eller mentalt tilbage fra nogen eller noget – sjældent trække sig ind i sig selv holde op med at have kontakt med andre mennesker; isolere sig trække sig tilbage 1 bevæge sig bort fra et sted 1.a frivilligt ophøre med en aktivitet; forlade en stilling eller en post retirere trække sig ud ikke længere ville opholde sig et bestemt sted eller deltage i en bestemt aktivitet trækkes med have (vedvarende) besvær med døje med trække til 1 ved et træk bevæge noget så det slutter (tæt) til noget andet; lukke (tæt) til 2 få mange mennesker til at opsøge et sted eller til at foretage sig noget bestemt; lokke til sig tiltrække | trække 3 trække hårdt i noget; lægge kraft i et træk 4 medicin blive fyldt med materie • om byld – gammeldags trække tilbage kalde et forslag, en ansøgning el.lign. tilbage; inddrage tilbagetrække trække ud (få til at) vare længere end normalt eller ønskeligt; trække i langdrag sjældent udtrække træk og slip 1 toilet med udskylning ved hjælp af et træk i en snor wc 2 it facilitet i visse edb-programmer som muliggør at man med musen kan trække et element (fx en fil) til et andet sted på skærmen (typisk et andet bibliotek) og dermed ændre elementets placering

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • trække: drage, hale, hive, rive, slæbe, rykke, tage i; suge, tiltrække

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • spille offerkortet spille offerkortet (2003) fremstille sig selv el. andre som offer for omstændighederne
  • trække tæppet væk under trække tæppet væk under
  • trække el. hive stikket (ud) trække el. hive stikket (ud) forb. (o. 1985) (billedlig brug) stoppe med en aktivitet el. med at have kontakt til andre, fx for at slappe af

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
trække trække, v. præt. trak (allr. Moth.T162) ell. (nu kun dial.) trok (Holb.Sat.I.B6r. sa.DH.III.374.636. LTid. 1736.303. Feilb.) ell. (nu kun dial.) trækkede (Pflug.DP.1172. Holb.Jep.I.1. Slange. ChrIV.1257. Mall.SgH.362. Rist.FT.47 (arkais.). jf. Høysg.AG.96. Feilb.) ell. (nu ikke i rigsspr.) trækte

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 39. Adverbialer dannet af adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om valgfri tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

strakt el. strukket
Hvornår er strukket korrekt - hvis det overhovedet nogensinde er det? Hvorfor er der så mange der bruger det i stedet for strakt?
plusse og minusse
Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til ...
hestesko; give nogen en hestesko; give nogen en stigbøjle
Når man hjælper nogen med at komme over fx et hegn ved at man folder hænderne så personen kan sætte en fod op og blive løftet, hedder det så at man giver nogen ...
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
en eller et nem-id
Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
forhåbentligvis
Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?
skralt el. grelt
På mit arbejde er vi kommet til at diskutere om det hedder at det står skralt eller grelt til. Hvad siger Sprognævnet?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Kort
af Jørn Lund, september 1993
Petitjournalistik
af Erik Hansen, februar 1990
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
REDAKTIONELT
af Erik Hansen, august 1995
Klicheer og modeord
af Jørn Lund, december 1987
Sprogfejl
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Erik Hansen, maj 1988
Kort
af Jørn Lund, september 1990
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Det glatte lag
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
Trop
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Kartoffelferie
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Nyt på sproget.dk
Når man søger på et ord på sproget.dk, får man nu også Den Danske Ordbogs synonymer, antonymer og forkortelser med i søgeresultatet.
Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge
At udlændinge kan have svært ved at lære dansk, kan skyldes at de ikke møder danskerne. Det skriver kristeligt-dagblad.dk.
Amalie Szigethy inddrages i sprogundervisning
Amalies sproglige opfindsomhed kan lære journaliststuderende at trække betydning ud af uforståelige udsagn.
EU anbefaler flere undertekster på børne-tv
De europæiske medier opfordres i ny rapport til at vælge tekstning i stedet for synkronisering af hensyn til børns sproglige kompetencer, skriver Politiken.
Forskningsprojekt om det offentlige sprog
Forskningsprojekt fra Dansk Sprognævn konkluderer at borgerne har lettere ved at forstå breve fra det offentlige når der er gjort en indsats for at forbedre ...
Foredrag om sprogantropologi
Tirsdag den 17. april 2018 inviterer Lingvistkredsen til foredrag ved Magnus Pharao Hansen.
Nyt fra Sprognævnet 2016/2
Så er årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet udkommet.
Fælles mål for dansk som andetsprog
Den 26. marts afholdes konferencen: Sprog, kultur og samfundsforhold for lærere, skoleledere, konsulenter m.fl.
Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
En bog om sprog i daginstitutioner
Ny antologi om børns sprog som social praksis. Hvordan bruges sprog faktisk i daginstitutioner?

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
Tak til
Månedens emne på dialekt.dk: Sproget i SKAM
Dialekt.dk sætter i denne måned fokus på sproget i den norske ungdomsserie SKAM.