Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: træ

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. træ sb., -et, -er, -erne
2. træ sb., -et (ved)

Den Danske Ordbog

træ substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -er, -erne [ˈtʁεˀ] • i sammensætning: [ˈtʁa-] norrønt tré, engelsk tree 1 høj, mangeårig plante bestående af en tyk, hård stamme med grene der udgår et stykke over roden, og på hvilke der sidder blade eller nåle busk 1.a juletræ 1.b overført figur der afbilder et system hvis forskellige dele er over- eller underordnet hinanden stamtræ | træstruktur 2 det materiale der udgør hovedbestanddelen af et træs eller en busks stamme, rod og grene under barken • bruges bl.a. til byggeri, til papir- og cellulosefremstilling og som brændsel ved det fagreste træ (i skoven) overført det som er vigtigst og betyder mest • efter ordsproget "æren er det fejreste træ i skoven" ikke hænge/vokse på træerne overført være sjælden eller være svær at få fat på ikke kunne se skoven for bare træer overført være så optaget af enkeltdele og detaljer at man ikke kan se helheden man skal rejse sig ved det træ hvor man er faldet talemåde man skal kæmpe sig op med samme middel som var årsag til at man led nederlag, blev skadet el.lign. plastisk træ spartelmasse af kunststof til udfyldning af revner eller fordybninger i fx trægulve og -møbler træerne vokser/gror ikke ind i himlen talemåde en enkelt succes er ingen garanti for fortsat fremgang æren er det fejreste træ i skoven talemåde hæder og anerkendelse er vigtigst og går forud for andet

Dansk Synonymordbog


  • træ: ved; tømmer; brænde

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Gultræ Gul-træ, et. (nu næppe br. gult træ. VareL.(1807).I.439). (fagl.) ved af forsk. træsorter (især farvemorbærtræet og paryktræet), der afgiver et gult farvestof (jf. -holt). BOlsen.Farvebog. (1858).1. MentzO.Pl.333.
Træ,1 I. Træ, et. Høysg.AG.36. flt. -er (undertiden skrevet trær. Forordn.(Kvartudg.)21/11710.§12. Rode.D.33. Bergstedt.IV.46. jf. EJessen.Gram.50) ell. (nu især dial.) træ (Pflug.DP.1110. Gravl.E.7. Pol.6/21941.1.sp.4 (se u. bet. 3.1). sml. Kort. 125). (æda. træ, sv. trä(d), no. tre,
træ,2 II-III. træ, v. se III-IV. træde.
træde,4 IV. træde, v. ell. (nu især gldgs., prov.) sml. skrivemaaden træ (Moth.P60.T148. Halleby.87. jf. Rask.FynskeBS.64. Thorsen.118. LollO.). præt. -ede (VSO. Sandfeld.S.2134. UfF. jf.: Ordet bruges ikke let i Impf., men maatte der ufeilbarlig hedde traadte, og trædede maa kaldes complet forældet.
træde,3 III. træde, v. (i rigsspr. især gldgs. samt undertiden tryksvagt træ AnnaBloch.Saadan veksler–.(1924). 36. CHans.F.239. jf. Arkiv.XXIX.19. Feilb. OrdbS. UfF.). (nu dial. traade, traadde. Fleischer.HB.240. Grundtv.Saxo.II.215. VSO. (“Forældet og i daglig Tale”). Gravl.J.61. Thorsen.9. Dania.IX.36. jf. Moth.T208. – dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006

Temaer

Leg og lær