Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: træ

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. træ sb., -et, -er, -erne
2. træ sb., -et (ved)

Den Danske Ordbog

træ substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -er, -erne [ˈtʁεˀ] • i sammensætning: [ˈtʁa-] norrønt tré, engelsk tree 1 høj, mangeårig plante bestående af en tyk, hård stamme med grene der udgår et stykke over roden, og på hvilke der sidder blade eller nåle busk 1.a juletræ 1.b overført figur der afbilder et system hvis forskellige dele er over- eller underordnet hinanden stamtræ | træstruktur 2 det materiale der udgør hovedbestanddelen af et træs eller en busks stamme, rod og grene under barken • bruges bl.a. til byggeri, til papir- og cellulosefremstilling og som brændsel ved det fagreste træ (i skoven) overført det som er vigtigst og betyder mest • efter ordsproget "æren er det fejreste træ i skoven" ikke hænge/vokse på træerne overført være sjælden eller være svær at få fat på ikke kunne se skoven for bare træer overført være så optaget af enkeltdele og detaljer at man ikke kan se helheden man skal rejse sig ved det træ hvor man er faldet talemåde man skal kæmpe sig op med samme middel som var årsag til at man led nederlag, blev skadet el.lign. plastisk træ spartelmasse af kunststof til udfyldning af revner eller fordybninger i fx trægulve og -møbler træerne vokser/gror ikke ind i himlen talemåde en enkelt succes er ingen garanti for fortsat fremgang æren er det fejreste træ i skoven talemåde hæder og anerkendelse er vigtigst og går forud for andet

Dansk Synonymordbog


  • træ: ved; tømmer; brænde

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Gultræ Gul-træ, et. (nu næppe br. gult træ. VareL.(1807).I.439). (fagl.) ved af forsk. træsorter (især farvemorbærtræet og paryktræet), der afgiver et gult farvestof (jf. -holt). BOlsen.Farvebog. (1858).1. MentzO.Pl.333.
Træ,1 I. Træ, et. Høysg.AG.36. flt. -er (undertiden skrevet trær. Forordn.(Kvartudg.)21/11710.§12. Rode.D.33. Bergstedt.IV.46. jf. EJessen.Gram.50) ell. (nu især dial.) træ (Pflug.DP.1110. Gravl.E.7. Pol.6/21941.1.sp.4 (se u. bet. 3.1). sml. Kort. 125). (æda. træ, sv. trä(d), no. tre,
træ,2 II-III. træ, v. se III-IV. træde.
træde,4 IV. træde, v. ell. (nu især gldgs., prov.) sml. skrivemaaden træ (Moth.P60.T148. Halleby.87. jf. Rask.FynskeBS.64. Thorsen.118. LollO.). præt. -ede (VSO. Sandfeld.S.2134. UfF. jf.: Ordet bruges ikke let i Impf., men maatte der ufeilbarlig hedde traadte, og trædede maa kaldes complet forældet.
træde,3 III. træde, v. (i rigsspr. især gldgs. samt undertiden tryksvagt træ AnnaBloch.Saadan veksler–.(1924). 36. CHans.F.239. jf. Arkiv.XXIX.19. Feilb. OrdbS. UfF.). (nu dial. traade, traadde. Fleischer.HB.240. Grundtv.Saxo.II.215. VSO. (“Forældet og i daglig Tale”). Gravl.J.61. Thorsen.9. Dania.IX.36. jf. Moth.T208. – dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele

Typiske problemer

Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, september 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Temaer

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Ordenes oprindelse

Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Ny sproganalytisk bog
Bogen ”Steder i bevidsthedens landskab. Grene på ideernes træ” af Ole Togeby er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.
Har alle ord en modsætning?
I et forsøg på bedre at kunne gebærde sig i verden kategoriserer mennesket dets omverden; typisk i tematiske modsætningspar som for eksempel "mand" versus ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere