Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: to

Mente du: to.| tao| tjo| tog | se flere forslag | tom| ton| top| tot| tov| tro| o| t

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. to talord
2. to vb., tor, toede, toet; tos (ÆLDRE vaske)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

to. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = torsdag t.o. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = tilladt over (ved angivelse af hvilken minimumsalder børn skal have for at måtte se en bestemt biograffilm) – især i biografannoncer fr.u. to1 talord (mængdetal) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈtoˀ] • i sammensætning: [ˈto-] også i formen: 2 norrønt tveir (akkusativ tvá), engelsk two, latin duo tallet 2 anden ad to (tre, fire, ..) gange fordelt over to (tre, fire, ..) omgange arbejde (spise, ..) for to arbejde (spise, ..) meget der skal to til (en) tango talemåde en fælles aktivitet kræver indsats fra begge parter diabetes (type) 2 mildere form for sukkersyge, der typisk, men langtfra altid, rammer personer over 60 år type 2-diabetes | gammelmandssukkersyge | aldersdiabetes en- to en eller to; mellem en og to eller deromkring 1-2 | en til to en, to, tre meget hurtigt; pludselig én, to (tre, ..) graders frost én, to (tre, ..) grader lavere end 0 °C frostgrad et af to den ene af to muligheder; det ene af to alternativer halvanden (to en halv, ..) etage bruges om bygninger med skråt tag hvor rummet under taget er indrettet til beboelse ikke for to øre .. ikke noget som helst eller meget lidt .. ikke lade sig noget sige to gange ikke behøve mere end én opfordring til noget; acceptere eller slå til med det samme ingen kan tjene to herrer talemåde man er nødt til at træffe et valg; man kan ikke gå aktivt og helhjertet ind for flere helt forskellige sager sætte sig mellem to stole i to (tre, fire, ..) tempi i to (tre, fire, ..) omgange • om en aktivitet der ikke gennemføres på én gang ligne hinanden som to dråber vand ligne hinanden fuldstændig lægge to og to sammen overført regne noget ud eller forstå noget der egentlig er ret simpelt når der er/kommer to torsdage i en uge bruges for at udtrykke at noget er helt usandsynligt aldrig på to hjul 1 vippet op på siden så kun hjulene i bilens ene side rører underlaget 2 på cykel, motorcykel el.lign. slå to fluer med ét smæk overført opnå to mål eller fordele med en enkelt handling som en lus mellem to negle i en presset position mellem to parter med modstridende interesser sætte sig mellem to stole overført anbringe sig i en uheldig, uafklaret eller uholdbar situation ved ikke at vælge ét af to mulige alternativer, standpunkter el.lign. tale med to tunger overført bevidst udtale sig dobbelttydigt, dunkelt eller usandt to mand frem for en enke leg hvor man står parvis i en række bag en person (enken) som skal forsøge at fange den ene af de to bageste personer idet disse løber frem for at nå hinanden • enken råber "to mand frem for en enke" som signal til at de to personer begynder at løbe to og/plus to er fire overført bruges for at udtrykke at noget er selvfølgeligt, indlysende eller helt sikkert to og to parvis to ord nogle få talte sætninger eller en mindre, skreven tekst frembragt i en bestemt anledning et par ord to sekunder overført kort tidsrum øjeblik to sjæle, én tanke talemåde bruges når to personer har fået den samme tanke eller idé to skridt frem og et tilbage eller et skridt frem og to tilbage overført bruges for at udtrykke utilfredshed med at fremskridt, udvikling el.lign. forsinkes eller besværliggøres (af jævnlige tilbageslag) to-tre to eller tre; mellem to og tre eller deromkring 2-3 | to til tre være to alen (ud) af ét stykke overført være ens; have de samme (dårlige) egenskaber være to (tre, ..) måneder henne eller være otte (ni, ..) uger henne have været gravid i to (tre, ..) måneder henholdsvis otte (ni, ..) uger to2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈtoˀ] norrønt þvá, oldengelsk þwean; jævnfør tvætte vaske – gammeldags to go-krus eller to-go-krus substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [toˈgɔw-] kendt fra 2005; første led engelsk to go egentlig 'til at gå', dvs. 'til at tage med' krus eller papbæger med låg beregnet til drikkevarer som man tager med for at nyde et andet sted end udgangspunktet termokrus up to date adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈʌb to ˈdεjd] uofficiel, men almindelig form: up-to-date fra engelsk up to date 'ajourført; tidssvarende; moderne' ajour(ført); tidssvarende; moderne

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
itu itu, adv. (tidligere alm. skrevet i to ord: i tu, se ndf.  ito (i to). 2Mos.34. 20(Chr.VI). NBrorson.SidsteAfskeed.(1727). 17. Høysg.S.6. TBruun.VI.264.VII.151). (ænyd. i tu, i to, i stykker, i to dele (Kalk. IV.495), æda. i tu, i to dele (JyLov.1.6; 2. 103), sv., no. itu, i stykker (jf. no. dial. i tvau
To,1 I. To, en. flt. -er. (substantivisk anv. af III. to; jf. Toer) noget, der bærer tallet ell. nummeret 2, har værdien ell. størrelsen 2; især (jf. II. Dus) om spillekort, terningside olgn. med værdien 2. Spillebog.(1786).208. VSO.VII.162. en blank sort To. VortHj.IV,1.57. *Klø'er Es! . . Bekend! | Toen, Treen.
To,2 II. To, en (Moth.T132. Pont.UE.228. AndNx.UH.55. JVJens.RF.52. EBertels.MH. 85) ell. et (Aakj.VB.133. AndNx.DM.III. 74. Gravl.AB.8. Hjortø.K.54. Esp.354. Thorsen.183. jf. Feilb.). (sj. (skrevet) Taa. Junge.408. – som gengivelse af dial. udtale skrevet Tov (Tou). Moth.T147. tóv. Høysg. AG.136. NBlich.VP.167. NHancke.Pennetegninger.(1893).96. Steenberg.H.I.13. jf. Feilb. UfF. – sj. skrevet
to,3 III. to, num. (nu kun dial. (og i itu, s. d.) tu. Pflug.DP.1132. Nysted.Rhetor. 11. Clitau.PT.131. Høysg.AG.190. jf. Kort. 165). (æda. to (AM.), two (DGL.II.27), twa, tua (AM. Harp.Kr.13.173. DGL.I.10.II. 364), hvortil nom. m. tue (smst.I.12), n. tu (AM. DGL.I.10), gen. twiggiæ, tuiggia (Harp. Kr.36. DGL.I.3), run. (akk. m.)
to,4 IV. to, v. præt. -ede (sj. skrevet tode. Holb.Metam.85 ( Danner rim med bebode)); part. -et (sj. skrevet tot. VilhAnd. (IslSagaer.III.255). jf. *to't. SalmHus.642.2) ell. (nu kun dial.) toen (Joh.13.10 (Chr.VI). 2Pet.2.22 (Chr.VI). Pflug.DP.793. Feilb.III. 81236; hertil flt. toene. Pflug.DP.199). vbs. -else (Moth.T133. JJuel.395) ell.
to,5 V. to, interj., partikel. (ogs. skrevet tho (se ndf.) samt tu (thu). NTBruun.Ungdom og Galskab.(1806).45.47. JakKnu.S.43.85. Thøg Lars.FB.129. jf. MDL.245.598. Feilb. – ogs. ito (itho). MDL.245. jf. Feilb. itu (ithu). MDL.245). (vistnok (sml. Kort.93) sa. ord som glda. do(o), tho(o), dog, æda. tho, oldn. þó,
To i en-Seng, en.
to senge som kan klappes sammen til at fylde som kun én seng. Cit. 1948.(se u. II.en 1 S). Den praktiske to-i-een-seng giver to behagelige sovepladser – og om dagen er den en hyggelig ottoman. MagasinNyt.sept.1957.
up to date, adj. se Dato 2.2 S.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
8. Ét eller flere ord?
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Hvad er en sætning?
Lære om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Kommakursus
Du kan supplere sproget.dk's gennemgang af kommaregler og kommagrammatik med et egentligt kommakursus på danskkomma.dk.
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

et el. to ord; i dag
Skal i dag skrives i et eller to ord? Fx jeg kommer i dag og i dag skinner solen?
et el. to ord; internetadgang
Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord?
investor to state-disputesettlement (ISDS)
Nogle af politikerne er begyndt at tale om investor-to-state dispute settlement. Hvordan skal det skrives? Nogle bruger forkortelsen ISDS i stedet for, men er ...
omgang; af, ad el. a to omgange
Hedder det steg kødet a to omgange, steg kødet ad to omgange eller steg kødet af to omgange?
et lån med en rente på 2 procent
Hvis jeg skal skrive om et lån med en rente på fx 2 procent, skal jeg så skrive 2-pct.s lån eller 2-pct.s-lån? Og kan man også skrive 2-pct. lån, 2-pct.-lån, ...
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
bedder for bedre
Kender DSN udtalen bedder (rimer på vædder) for bedre?
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?

SprogbrevetDR

To nye ord – og et gammelt med ny betydning
af Jørn Lund, december 1987
Spot på to måder
af Jørn Lund, januar 1990
Kort
af Jørn Lund, september 1990
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Skandinavisk
af Erik Hansen, januar 1995
Forkortelser
af Erik Hansen, marts 1995
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Net — et nyt pendulord
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Genitiv s
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprogs historie
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Niels03_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2
Niels03_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2

Ordsprog

Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sproget på de digitale og sociale medier
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)

Nyheder

Nyheder

Luder og laban: de grimmeste ord i to generationer
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 2 er udkommet.
To foredrag i efteråret om syntaks
Den 3. og 5. oktober holder professor i lingvistik George Walkden foredrag på Aarhus Universitet.
To lingvistiske foredrag om islandsk
Torsdag den 25. marts kan man høre to foredrag om islandsk i Nobelparken i Århus.
Foredrag: "Russisk og dansk som to forskellige supertyper"
Per Durst-Andersen er gæsteforelæser på Københavns Universitet torsdag d. 25. nov. 2010.
To foredrag om det koreanske sprog og skriftsprog
Staffan Rosėn, som er professor på Stockholm Universitet, forelæser i denne uge om det koreanske sprogs oprindelse og det koreanske skriftsprog. Fordragene ...
To forelæsninger om følelser og sprog
Jim Wilce fra Northern Arizona University gæster Aarhus Universitet d. 17. maj.
Ph.d.-forsvar: All dressed up and nowhere to go
Marta Kunov Kirilova forsvarer sin ph.d.-afhandling på KU.
"Sprog i luften" — to arrangementer om tegnsprog i Norden
Nordisk Sprogfest 2017 og Det Nordiske Tegnsprogsnetværk afholder arrangementer i Århus den 18. september.
To foredrag om sprogudvikling i teori og praksis
Nikolaus Ritt og Eva Zehentner, begge fra forskergruppen "Naturalist Studies In the Diachrony of English" (NatSIDE), holder foredrag i Lingvistkredsen den 9. ...
To nye udgivelser i serien Studier i Parallelsproglighed
De to nye bind er netop udgivet af CIP, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Links
sproget.dk's linksamling
Vidensdeling/videndeling
Ad eller af?
Vidensdeling/videndeling
Indhold og opbygning