Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: tit

Mente du: trit| it| ti| tot | se flere forslag | tut| -it| ti.| tid| bit| dit| fit| hit| kit| mit| pit| sit| tic| tie| tik| til| tin| tip| tis| tnt| tæt

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. tit sb., -tet, tit, -tene (kik, det at titte)
2. tit adv.; tiere; tiest; tit og ofte

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

tit adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) tiere, tiest [ˈtid] norrønt títt; neutrum af tíðr 'sædvanlig, hyppig', adverbiet (og adjektivet) dannet af substantivet tid 1 forholdsvis mange gange pr. tidsperiode mere formelt ofte | hyppigt sjældent 2 i mange tilfælde ud af et maksimalt antal tilfælde mange gange | mere formelt ofte sjældent tittit udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈtiˈtid], [ˈtidˈtid] eller [tiˈtid] også i formerne: tit, tit, tit-tit jævnfør titte bruges i en situation hvor man pludselig kigger frem fra et skjul • fx under leg med et lille barn titte verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈtidə] måske omdannelse i barnesprog af kigge, jævnfør udråbsordet tittit 1 stikke en smule ud eller rage op i forhold til omgivelserne 1.a overført komme (svagt) til udtryk 2 kigge frem fra et skjul eller gennem en sprække eller åbning 3 kaste et hurtigt eller flygtigt blik på

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tit: gentagne gange, hyppigt, mangen gang, mange gange, i mange tilfælde, oftejævnlig (t), atter og atter; gerne, oftest, i reglen, for det meste, jf. undertiden

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Tit,1  I. Tit, subst. (en: Moth.K99). (tidligere ogs. m. lang vokal, jf. Moths form ndf.). (ofte fordoblet Tit-tit). (substantivering af IV. tit (1); jf. III. Pip 2, II. Put 4, Titteleg samt II. Tit; især barnespr.) børneleg, bestaaende i at gemme sig (eller skjule ansigtet) og saa kikke frem, idet man siger “tit-tit”.
Tit,2 II. Tit, et. flt. d. s. (jf. sv. titt, en; vbs. til III. titte; sml. ogs. I. Tit) 1) (især talespr., som spøg. efterligning af barnespr.) det at titte; kig (1). “Der er ingen paa Vej fra Kirke endnu,” oplyste J. efter et Tit ud. Rørd.Va.137. jf. I. Tit: *at lade | Mig Hiertet træffe, Piil paa Piil, | Af Tit igiennem Buskens Blade, | Naar Nymphe her, og hist Dryade . . | Alleene . . lege Skiul.
tit,3 III. tit ell. (især tidligere, se fx. Høysg. Anh.20. MO. Holst.R.) tidt, adv. Høysg.AG.56. (tidligere (og endnu sjæll.: OrdbS.) m. lang vokal (og stød), jf. FGuldb. DS.42. samt skrivemaaderne tît. Moth.T124. tiit. Holb.Vgs.(1731).I.5). komp.
tit,4 IV. tit, interj. (tidligere ogs. m. lang vokal, jf. tît. Moth.K99 samt BornhOS.). (som regel fordoblet tit-tit; i bet. 2 ogs. m. andre udvidelser, se ndf.). (ænyd. titit (og titte) (se DGrammat.I.74); lydord; i bet. 1 dog muligvis (opfattet som) imp. af III. titte) 1) (især barnespr.) udraab, der bruges, naar en har gemt sig

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Det man ofte glemmer

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
eksklusiv(e) og inklusiv(e)
Jeg er tit usikker på om jeg skal bruge eksklusiv eller eksklusive. Hedder det fx cyklen koster 3500 kr. eksklusiv eller eksklusive moms? Og hvad hvis momsen ...
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
kilomet
Er det rigtigt at bruge kilomet som entalsform til kilometer? Hvis der er nok mennesker der siger kilomet, så ville det vel på et tidspunkt også komme til at ...
last minute el. last-minute
Må man skrive last-minute-tilbud, eller skal det være last minute-tilbud? Jeg ser det tit skrevet last minute tilbud, men det må da være forkert.
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
på sigt
Jeg hører tit udtrykket på sigt. Skal det ikke være enten på kort sigt eller på lang(t)/længere sigt?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Fyrretyve og andre talord
Hvorfor har vi på dansk mærkelige talord som "fyrre", "halvtreds", "tres" osv.?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?

SprogbrevetDR

Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Akademiske titler
af Erik Hansen, februar 1995
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Brev
af Erik Hansen, september 1985
Udtale
af Erik Hansen, september 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015

Temaer

Ord og bogstaver i tal

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Studier i Nordisk 2006-2007 er udkommet
Selskab for Nordisk Filologi har udgivet bogen Studier i Nordisk 2006-2007.
Virker sprogpolitikken?
Anne Kjærgaard, som er videnskabelig medarbejder på Dansk Sprognævn, skriver på Sprogmuseet.dk om sprogpolitikker i det offentlige.
Den danske tolketjeneste i EU i fare for at blive lukket
Efterspørgslen på de danske tolke i EU er faretruende lille.
Nyt på sproget.dk — sproglige skrivebordsbaggrunde
Sproget.dk har fået lavet en række billeder der hver især sætter fokus på et typisk sprogligt problem.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Endelsen der så tit blev glemt
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995